Så tillader jeg mig også lige at dele en anden niche-hobby herinde; brætspil-fi (jeg har vist aldrig set det omtalt sådan før, men det skal jo ligesom passe med sprogbrugen herinde).
Hvad er jeres foretrukne brætspil?
Her er nogle af mine favoritter (i sådan nogenlunde prioriteret rækkefølge, selvom jeg ikke kan udvælge en favorit mellem M44 og A&A):
Memoir 44 (især breakthrough og overlord)
Axis & Allies (især det originale "world" fra 80'erne, men jeg er meget opsat på engang at få købt den nyeste version af både Europe og Pacific 1942 2nd edition, der kan sættes sammen til en enorm spilleoverflade, selvom det skræmmer mig lidt at have læst at man kan spille løs i over 15 timer uden at være nået så langt i spillet at man kan udpege en vinder)
Pandemic (fantastisk samarbejdsspil for både familie og venner, også for børn, hvor man spiller sammen mod spillet for at udvikle vacciner mod epidemiske sygdomme og redde verden)
Carcassonne (enkelt og smukt, for familie sĂĄvel som venner - ingen krig men dog kamp om marker, veje og byer)
Skak (behøver vist ingen introduktion)
Forholdsvis nye spil jeg har liggende og glæder mig til at spille, men stadig ikke har fået prøvet:
Hellenes (den peloponnesiske krig; Athen mod Sparta)
Pax Baltica (her er muligheden endelig for at slĂĄ Sverige eftertrykkeligt!)
Wilderness War (englændere mod franskmænd, tilsat indianere til begge sider)
Mon der er nogen her, der har erfaringer med nogle af disse spil, og eventuelt har lyst til at dele ud af deres oplevelser og/eller gode rĂĄd?
Der findes selvfølgelig også http://www.boardgamegeek.com som jeg også godt kan lide at følge lidt med på fra tid til anden, men det er jo hyggeligere med et dansk forum - og jo flere fælles interesser jo bedre, naturligvis.
Hvad er i øvrigt bedre end at sætte noget godt og passende musik på anlægget, kolde øl på bordet og så samle nogle venner omkring et større militærstrategibrætspil a la ovennævntel? For mig er dette i hvert fald en af de hyggeligste måder at tilbringe nogle fritidstimer på.