Lige et par uddybende spørgsmål:
Hvor stor en have har i, og kan den indhegnes?
Hvor mange timer om dagen er i villige til at afsætte til at lufte hund?
Kunne i have lyst til at bruge den til agility?
Er der chance for at den skal bruges til jagt, i så fald hvilken type?
Retriever er en fremragende "begynder" hund. De er blandt de nemmeste hunde at træne, og ikke meget store. Lidt afhængig af, hvor lang tid i regner med at skulle bruge på at lufte hunden som voksen, kan man så vælge mellem den klassiske "tunge" labrador, golden retriever, "formel-1" labrador eller flatcoated retriever - 2 sidstnævnte kræver efter min mening minimum 1,5 timers motion om dagen (helst over 2 timer), de 2 første kan måske klare sig med lidt mindre. Alle retrieverne er så vidt jeg ved kendt for at have godt temperament i forhold til børn osv. - dvs. meget få har tendens til at bide.
Jeg er vokset op med Kleiner Münsterlander (tysk stående jagthund - ca. 20 kg for en hun) - det er oftest også en fantastisk familiehund, hvis man har mulighed for at lufte den 2,5 time om dagen, gerne mere. Den gamle fik ca. 2-3 timers motion om dagen (mine forældre har lige fået Münsterlander nr. 4 - hun er 4,5 måneder gammel, hedder Flora, og en fantastisk hund
).
Flora på stranden
De fleste stående jagthunde er også relativt nemme at træne, men kræver som sagt meget motion, hvis den skal være rolig i stuen bagefter.
Stereotyperne for de forskellige typer af hunde (
meget generaliseret, og subjektivt ud fra mine oplevelser):
Retriever: nem at opdrage, godt temperament, moderat motionskrævende. Fremragende "begynder" hund.
Hyrdehunde: ofte nemme at opdrage, personligt har jeg oplevet hyrdehunde med skidt og fremragende temperament, kan være meget motionskrævende. Hvis man har tiden til at motionere, er det nok også en glimrende hund at starte med.
Stående og stødende jagthunde (spaniels, settere, ruhår osv.): ok at træne, temperament varierer fra race til race, meget motionskrævende (især næsten alle stående jagthunde, særligt setterne.). Absolut ikke den værste type hund at starte med, men kræver meget motion.
Slædehunde (Husky, Malamute ...): kan være svære at træne, varierende temperament, kræver meget motion (særligt Husky). Ikke nogen god hund at starte med.
Herudover kender jeg ikke rigtigt noget til brugshunde gruppen (Schæfer, vagthunde osv.)
OBS: pas på at lægge for meget i de der 5-6 minutters race videoer på youtube, de underdriver efter min mening motionbehovet temmelig voldsomt - men kan ellers også være ok at se - blot man ikke tager dem alt for seriøst.
Hvis 2 til 3 timers hundeluftning ikke er det du drømmer om, så er den klassiske labrador et godt valg, men vil du for eksempel gerne løbetræne meget med hunden og generelt bruge længere til at lufte hund, så er en flatcoated retriever et glimrende valg.
Held og lykke med det - og for forhåbentligt velkommen i klubben