Set fra min baggrund som lige straks nyuddannet læge, er jeg nødt til at kommentere lidt:
Rygning medfører en langt højere risiko for lungekræft (11 gange højere end ikke rygere) - også passiv rygning (1,4 gange højere risiko). Det er meget veldokumenteret. se for eksempel:
I relation til sukker indtag, så er vi som mennesker genetisk kodede til at foretrække fed og sød mad, da det i forhold til kortsigtet ernæring bidrager bedst (tænk stenalder). Vores hjerne belønner os for at spise sødt, og det er ikke helt forkert at tale om afhængighed.
Når man reducerer sit sukker indtag voldsomt, vil kroppen istedet selv vedligeholde blodsukkeret ved at danne sukker i leveren ved at forbrænde fedt. Dette skaber et meget stabilt blodsukker, og reducerer risikoen for at udvikle diabetes 2.
Allergi og astma:
Passiv rygning er en risikofaktor for at børn udvikler astma - førnævnte studie vurderer risikoen til at være forøget med en faktor 1,85 - svarende til 85%.
Der er tidligere lavet en opgørelse over udviklingen af astma blandt spædbørn fra indre by, hvor op mod 50% udvikler astma, hvis de bor de første 2 leveår i indre by.
Helt personligt mener jeg at der er alt for mange mennesker der går og tror de allergiske over for alt muligt. Det er for eksempel lidt et mode fænomen at være gluten allergiker (hermed ikke sagt de ikke eksisterer - men har man cøliaki - den korrekte betegnelse, så er man ikke i tvivl).
Groft sagt kan man sige, at den del af vores immunforsvar der giver os allergier, er designet til at bekæmpe parasitter, hvilket vi ikke udsættes for i vestlige lande - og så udvikles i stedet uhensigtsmæssige reaktioner på alt muligt - dvs allergi. I mange u-lande er parasit infektioner helt almindelige, og den del af immunforsvaret har derfor noget at lave - og allergier er langt mindre udbredt i selv samme områder.
Sundhedsstyrelsen vedligeholder en liste med anbefalede daglige indtag af en række vitaminer og mineraler. De fleste får det de skal have med en almindelig varieret kost. Det er dog helt almindeligt i Danmark at mangle D-vitamin - særligt i vinterhalvårret. Man kan godt forgifte sig selv med vitaminpiller. Risikoen er meget lav ved de vandopløselige vitaminer (B og C) og noget højere ved de fedtopløselige (A, D, E og K). Herudover er jernforgiftning en reel mulighed, og småbørn der har fundet og tømt et helt glas vitaminpiller med jordbærsmag er bestemt ikke ufarligt, hvis de indeholder jern.
Regnestykket om vægt er når man skærer ind til benet ret simpelt: indtager du flere kalorier end du forbruger, så tager du på. Når man starter en slankekur går kroppen fra en anabol (opbygger) til katabol (nedbryder) tilstand og nedregulerer samtidig stofskiftet med ca. 10%. Det vil sige at de første få kilo er relativt nemme at komme af med (og er for øvrigt ofte mest vand) hvorefter det bliver sværere.