Superfoods



Superfoods

Indlægaf Claus-DK » 14. maj 2016, 12:58

Jeg har siddet og set en masse dokuer om mad og de bliver ved med at komme tilbage til "Superfood" Spirulina alger er en af dem, cacaobønnen en anden, der er en del af vores madvarer der er så smækfyldte med gode sager at de kommer ind i denne gruppe...

Når jeg ser de der radmagre hardcore helsefreaks, er mit indtryk at de er ikke rigtig kloge, jeg har arbejdet med fødevarer hele livet og mener at have en ret god viden om mad, på det tekniske plan altså, jeg kan nok ikke smage forskel på ged i karry og engelsk bøf, men jeg ved ret præcist hvad de forskellige retter indebærer at fremstille fra jord til bord og ved også nogenlunde hvad der er af vitaminer og mineraler i dem, men jeg er ingen madelsker på den facon, jeg er mere interesseret i processen bag maden end det at spise den..

Når jeg så sætter mig ned og lytter til de tosser og tænker over hvordan vi rent faktisk gør rundt omkring i industrien, begynde mine småtandhjul at dreje rigtigt hurtigt, for de har altså fat i et eller andet og sådan er det bare..

Det faktum at ALT hvad vi ser som frisk frugt er en uge undervejs i gennemsnit til hylderne hvor der står friskplukket er ikke noget mange tænker over når vi bider i det lækre og ikke spor friske æble, friske æbler der dem man selv plukker og putter i munden, de findes slet ikke i butikkerne...

Vi laver så mange krumspring for at få mad til at holde længe og se godt ud, der er INGEN fabrikker der bekymrer sig om hvor sundt det de laver er, det er ganske enkelt ikke noget vi der laver alt jeres mad bekymrer os om, Den eneste industri der tager det med friskhed seriøst er mejerierne, med deres frisk mælk produkter, det er et godt initiativ der gør at jeg som mejerist kan gå med relativ rank ryg, gennem byen..

Der er også mange økologiske produktioner der har langt bedre standarder indenfor alle punkter end de gængse producenter..

Jeg bruger næsten 3 gange så mange penge på min bolig og bil, end jeg gør på at fylde brændstof i den maskine der skal drive det hele, min krop, jeg er skræmmende ligeglad med den krop og jeg ved at mange af os, når vi tænker lidt over det, handler på samme måde...

Vi bygger vores huse af sten og andre gode sager, således det kan stå mange år efter vi er døde og borte..

Men den krop vi har fylder vi det ringeste af det ringeste i ?? den skal da jo helst holde lige så godt som mit hus, men gang på gang finder jeg mig selv i en drivetruu og hører mig selv bestille "to cheeseburgere" når de søde burgerpige spørger hvad de kan hjælpe med..
Jeg ved om nogen hvor ringe den mad på fastfood restauranter er, jeg har lavet en del af råvarerne og det er nogle anden klasse´s råvarer der bruges, det ringeste man kan finde, sådan er det også selvom de påstår andet, det er ikke sandt det de skriver, jeg ved det..
Der stilles alle mulige krav og regler til deres mad, så kunderne kan se det er lavet korrekt og behandlet med omtanke, men der står aldrig noget om hvilken mad de køer der levere kødet spiser, eller om de marker med pommes, nu også er den sundeste kartoffel at bruge, det er det ikke, det er den kartoffel der giver det mindste spild og den største indtjening, der bruges til vores pommes..
Man lyver ikke som sådan, men man fortæller ting der, bliver til løgne fordi man helt udelader de knap så facebook venlige ting..

Så jeg vil til at begynde at tænke mere over hvad jeg fylder i munden og tænke mindre på hvor stort mit hus er og hvor god en bil jeg har..

Prøve de der klamme bønner og ækle alger og se hvordan min krop reagerer på den, bare for sjov og for at få stillet min umættelige nysgerrighed..

Er der nogen der vil være med ?
Så kan vi hjælpe hinanden med vores erfaringer og hvad vi lærer undervejs...
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Superfoods

Indlægaf Claus-DK » 14. maj 2016, 19:22

Første tiltag, vil være vitaminpiller og hybenpulver (langelands hyben)..

Hvis nogle tror at jeg skal ud og spise stenalder mad er det forkert, jeg kan lide køer, jeg skal ikke rende henover marken og så bide løs i dem, jeg ville blive så upopulær her på bølandet hvor vi bor...

Ej heller skal jeg i smarte strøgbutikker med religiøse undertoner og betale kassen for noget pulver som jeg bar må tro på er hvad de siger, nul putte, jeg kender fødevarer branchen indefra og de er lige så glade for at sælge ting alt for dyrt som Apple, så det vil bare gøre mig fattigere..

Jeg har valgt vitaminpiller fordi, jeg ved jeg ikke spiser varieret nok i hverdagen, samt at jeg har googlet lidt på hvad der er op og ned på vitaminer, vi får jo at vide at få du for mange har det meget skadelige konsekvenser, men jeg kan bare ikke finde nogen som helst form for dokumentation på dette postulat, måske er min google-fu ikke stærk nok, men var det noget der rent faktisk forårsagede dødsfald af og til, må der være nogle statistikker om det...
Tænker man lidt længere vil alle der spiser meget og sundt være konstant i fare for at få for mange vitaminer....det kan jo ikke passe at fordi ham stenaldermanden kun kunne finde blåbær i tre uger ville dø på grund af for mange vitaminerne i maden, det må være noget vås..
Sømænd i gamle dage døde som fluer, af vitaminmangel, en af de mest farlige sygdomme Beri Beri er nærmest ukendt i dag, vi ved hvad B12 er i dag...

Så jeg køber ganske enkelt ikke den påstand, som på et eller andet niveau fortæller mig at man skal passe på med at spise vitaminer, så jeg har købt Longo Vital og æder dem..

Langelands hyben var meget i vælten for 20 år siden og der er lavet omfattende undersøgelser på heste, 600 af slagsen væsentlig bedre dokumenteret end hvad det kræves for at blive godkendt som medicin i vores del af verden.
De her heste der fik hyben fra langeland, løb hurtigere og længere end de andre, bevis nok for mig, der kanikke være ret mange andre motiver til sådan en undersøgelse end at finde ud af hvordan man får mest muligt ud af heste, det har vi gjort i snart 1000 år...
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Superfoods

Indlægaf jacobask » 17. maj 2016, 11:37

Ja, du tager ikke skade af at spise vitaminer, ud over hvad det koster dig. Kroppen er så snedigt indrettet at langt størstedelen af det "overskud" du indtager flyver lige igennem systemet.... Der er ikke mange danskere med et bare nogenlunde varieret liv der reelt har behov for vitaminer.

Hele tanken omkring mad og kvaliteten af mad, er rigtigt god - og jeg tror faktisk at det første folk (måske) skal til at tænke på er netop hvor deres fødevarer stammer fra. Jeg har selv længe købt primært økologiske varer, men hvis disse kun fås kørt ind fra Sydeuropa, så vælger jeg lokale fødevarer. Det paradoksale er så at for mange grønt og frugt varer, så er der faktisk skrappere regler for konventionelt fremstillede danske produkter end der er for økologiske sydeuropæiske!?

Kød er sgu en svær størrelse. Her vil jeg meget gerne også ændre mine vaner, og køber gerne fritgående/økologisk hvis det er til at betale - ofte ender jeg bare med at købe væsentligt mindre i stedet. Økologisk svin og fjerkræ er simpelthen stadigt for dyrt.
Jeg er så i den heldige situation at jeg ofte kan få okse og svin af lokale, hvor disse har gået frit hele deres liv, men kan ikke klassificeres som økologiske da de har fået kraftfodder efter behov.

Nu kommer jeg måske til at lyde let hellig, men det er dog lagt fra tilfældet, jeg kommer nok lige så meget skrammel i hovedet som alle andre, men når der handles planlagt forsøger jeg da at tage stilling....

Mht stenaldermanden: Dette er ved at være det mest fortærskede (og dumme argument) for at noget er sundt. Det kan godt være at meget få stenaldermænd fik kræft, men der var til gengæld heller ikke mange af dem der blev ældre en 30!
jacobask

Brugeravatar
 
Indlæg: 127
Tilmeldt: 28. jun 2012, 09:19
Geografisk sted: Langå

Re: Superfoods

Indlægaf nc8000 » 17. maj 2016, 12:51

Nej og en væsentlig del af de ingredienser der typisk indgår i stenalderopskrifter fandtes ikke i stenalderen.

Jeg må indrømme at jeg primært køber efter hvordan ting smager og ikke efter hvor og hvordan de er opstået.
Auralic Aries Mini > Audiolab 8200CD cd/dac > RudiStor RPX-100
Sony NW-ZX2
iPhone SE

HiFiMan HE-6, Ultrasone Signature Pro, JH13 (alle balanceret TWau Reference)
q-Jays second gen
nc8000

Brugeravatar
 
Indlæg: 1513
Tilmeldt: 18. nov 2012, 13:28
Geografisk sted: Kalundborgegnen

Re: Superfoods

Indlægaf telum » 17. maj 2016, 12:58

og så har stenalderkost som beskrevet i moderne kogebøger m.v. ca. intet til fælles med historiebøgernes fortælling om hvad man spiste dengang:
http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE7319585/Kronik-Stenaldermad-er-noget-fup/

Og så stopper jeg med at afspore et udmærket emne :-)
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1727
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Superfoods

Indlægaf Kena » 17. maj 2016, 14:30

For 3-4 år siden smuttede jeg op på vægten for første gang i et stykke tid og konstatere at min vægt var noget højere end normalt. Jeg er 175 høj og har gennem årerne ligget omkring de 75 kg. Imidlertid var jeg røget op på 80,6 kg, så jeg besluttede mig for ar tabe mig lidt. Stenalderkost var på mode, så jeg prøvede den kost. 3 -4 måneder efter havde jeg tabt mig lidt over 11 kg. Nu spiser jeg slet ikke efter den kostplan længere, men har taget det med mig, at jeg skal holde igen med pasta, kartofler, ris og brød. Jeg har aldrig spist decideret usundt, men mængden af mad var problemet. Stenalderkost med dens fokus på gode proteiner og mængder af grønt gav mig en mæthedsfornemmelse, der gjorde det muligt for mig at tabe mig effektivt. Jeg tror ikke stenalderkost er de vises sten, men for mig mig var det et godt redskab til at tabe mig. I sidste ende skal man "bare" spise sundt og varieret (og ikke for meget) og helst få noget motion.
AudioQuest NightOwl Carbon & PowerBeats Pro & Chord Mojo
Kena

Brugeravatar
 
Indlæg: 665
Tilmeldt: 6. dec 2011, 16:33
Geografisk sted: Amager

Re: Superfoods

Indlægaf Claus-DK » 17. maj 2016, 16:01

Jeg skal heller ikke til at jage med kølle og grutte korn, ikke om jeg gider, de jeg godt kan lide ved stenalderkosten er at det meste er råt og/eller tilberedt minimal.

Og så vil jeg også tænke meget mere over mit sukkerindtag, der er sukker i ALT, det er helt vildt så mange ting der puttes sukker i, alle der der pastasaucer fra f.eks Dolmio er næsten lige så sukkerholdige som vingummier, det kan ikke være sundt..

Mere rå mad, mindre sukker og så være sikker på man får de vitaminer jeg har brug for, jeg føler faktisk allerede at jeg er mere på og frisk, det er sikkert placebo, men som de fleste her ved er placebo ganske godt..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Superfoods

Indlægaf telum » 17. maj 2016, 18:41

Husk også salt - alt præfabrikeret er smækfyldt med salt sådan ca. :-)
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1727
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Superfoods

Indlægaf toppe » 17. maj 2016, 20:38

Lav så meget som muligt selv, så har du helt styr på hvor meget salt og sukker der er i og du slipper for en række E-numre.
toppe

Brugeravatar
Redaktør
 
Indlæg: 2037
Tilmeldt: 13. aug 2011, 16:46
Geografisk sted: Nørrebro

Re: Superfoods

Indlægaf friisand » 17. maj 2016, 21:44

Jeg er røget på bølgen med sunde probiotiske tilskud inden for de sidste par mdr. Drikker hjemmelavet kefir mælk og spiser hjemmelavet yoghurt samt supplere med en kapsel med frysetørrede mælkesyrebakterier. Det har gjort en mærkbar forskel! Uden at gå i detaljer fungere mit fordøjelse system bedre. Bare vurderet på duften af mine affaldsstopper i både fast og flydende form er der sket en del.....fra temmelig ildelugtende til svagt duftende. De mørke rande under øjnene er stort set forsvundet. Mælkekefir'en bliver brugt som base for en daglig morgen smothie fyldt med lutter sunde sager og hvor smagen er af mindre betydning (=minus sukker). Der kommer bla Spirulina i ;-)
friisand

 
Indlæg: 128
Tilmeldt: 2. aug 2011, 22:14
Geografisk sted: Terndrup 9575

Re: Superfoods

Indlægaf davidsh » 17. maj 2016, 23:35

Mørke rander under øjnene forekommer for øvrigt i forbindelse med mangel på jern, så vidt jeg husker.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Hovedtelefoner: B&O H6, Hifiman HE-500, Hifiman HE-5LE, Koss KSC75, Sennheiser HD800, Sennheiser Momentum, Stax Sigma (NB), Stax SR-307, Stax Lambda Signature
Forstærkere: Musical Fidelity X-can V8P, Stax SRM-T1, Emotiva Mini-X
DAC's: Danish Audio Design DAC 05
Kilde:Fiio X3, PC
davidsh

Brugeravatar
 
Indlæg: 1799
Tilmeldt: 26. nov 2012, 14:16
Geografisk sted: Ã…rhus, Danmark

Re: Superfoods

Indlægaf Claus-DK » 17. maj 2016, 23:56

Jeg har stået og tappet surmælks produkter i flere år, så tro mig jeg ved lige præcis hvad det gør ved tarmene, nu vil jeg så fortælle dig at det du gør er at skyde gråspurve med kanoner.
Det bedste surmælksprodukt til tarmene er Kefir, Kefir er ligesom Tykmælk fermenteret med mælkesyrer bakterier, men der er tilsat en gærsvamp samtidigt og det makkerskab giver nogle rigtigt lækre affaldsstoffer vores kroppe er meget glade for, glem alt om SKIR og de der klaphatte på TV, de ved ikke hvad de taler om, Skir er bare med en lidt anden bakterie kultur, hvor der er smidt et par % af dem der hedder "slimdanner" i, og det er ikke noget der gør nogen forskel i vores tarme, ingen skade, men heller ikke meget gavn..
Du har ikke megen glæde sådan sundheds mæssigt ud af at lave dine sure ting selv, du har ikke nær de samme muligheder for at opnå et godt og ensartet produkt fra dag til dag, den mælk du bruger er ikke særlig egnet til projektet, med mindre du selv render up på marken og hiver køerne i patterne er du langt bagud på point på det der er grundlaget for resultatet..

Tabletter er gode, hvis du IKKE har adgang til den rigtige vare, det har du og du spiser den allerede, brug dem når du er på ferie i Indien og tykmælken er langt væk, de bræger op om antal af bakterier i en pille der vejer ingenting, der er flere levende og friske bakterier i hver eneste skefuld tykmælk, end der er i paragurt tabletter...
Vi snakker 10 millioner pr gram, tykmælk og de er levende friske og beskyttet mod din mavesyre fordi de er i mælk der holder Ph lidt højere i sækken mens de gode tropper smutter levende igennem, det er meget få af dem i tabletter der kommer igennem din mavesæk i live, det er saltsyre med en Ph på 1,5, det er ikke noget rart milijø for en mælkesyre bakterie, de begynder at dø ved 4,67, hvilket nogenlunde er den pH værdi der vil være hvis du tømmer en mave sæk i 10.000 liter vand, vores vom er lidt vild....
Jeg har dyrket mælkesyrer bakterier professionelt i nogle år, det er et område jeg har en helt speciel viden om, ikke fordi man ikke kan dyrke uden grundviden, men det er altså sjovere at være nysgerrig på sit job og opsamle viden, så giver mange ting på mange jobs mere mening..

Mejeribranchen er duksene af vores fødevare producenter og hvis vore myndigheder dog bare ville beskytte det, i stedet for at lefle for alt det sukker og tilsætningsfyldte skidt fra f.eks Danone og Nestle, som vi får mere og mere af, det synes jeg er synd, jeg går ind for et frit marked og flere valgmuligheder, men jeg synes ikke produkter med mere sukker end min cola, burde stå ved siden sunde danske mejeri produkter, margarine ?? Jeg rører ikke det stads mere efter at have arbejdet med det i 5 år, bolcher tog et ½t år, en del pålæg har kun taget en formiddag, nogle gange er det ikke godt inde i hovedet at skulle gøre ting, man personligt aldrig ville gøre i sit eget køkken, det gør man ikke i mejeribranchen, vores produkter sværere at samle op end et stykke kød man har tabt og koster ikke nær så meget pr kilo, så nå vi spilder, skyller vi gulvet, gør rent og fortsætter, slagteren bukker sig ned og samler op, jeg har også arbejdet på slagterier og lad være med at tro, at de stede der henretter grise i Østeuropa har samme tilgang til renlighed og hygeine som en dansk slagteriarbejder, som også er svære at finde, de fleste er østeuropæere og, de søger arbejdsledere der kan polsk og russisk i kød branchen, for deres ansatte er de billigste man kan finde og det er ENESTE parameter..
Det er også et problem at have haft en rundtur i fødevarebranchen som jeg har, der er mange mange produkter på hyldene, hvor jeg næsten hellere ville slikke en kalv i røven end spise dem..

Personligt stejler jeg lidt når man ser de der RAWfood bikse på nettet, deres produkter ligner noget der er meget meget grundigt behandlet, altså mere eller mindre det modsatte af rå, spis som en stenalder mand, tag en ske og snup en skeful spirulina fra plastik bøtten som ligner noget fra medicinskabet, eller nogle hybenkapsler, det er altså langtfra hvad jeg tror en stenaldermand gik og hyggede sig med, de kæmpede en daglig kamp om mad og var totalt kolde bagi, hvad det var for noget, bare de ikke skulle gå sultne i seng, de blev jo sjældent 30, mener vi skal op forbi år 900 før vi stiger bare en anelse over 30 års levetid, vores forfædre levede af stenaldermad, som er det man kan spise uden hensyntagen til ret meget andet, end at vi foretækker den nemmeste løsning også da vi gik med kølle..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Superfoods

Indlægaf Claus-DK » 18. maj 2016, 00:05

Stenalder stilen er mere noget jeg vil bruge i mit forbrugsmønster, holde op med at købe alt det lort vi ikke har brug for, vi har alle købt mindst 3 forskellige dimser til at rive ost med og forkastet dem til fordel for det gode gamle klassiske rivejern, hvorfor gør vi det ???

Vi Køber nye telefoner, inden den gamle er gået i stykker, hvad har vi gang i ??

Vi skal med djævlens vold og magt have den nye store fladskærm, til hvad ?? blive endnu mere passive ?

Man skal bare huske at alle de her ting slet ikke relatere til mennesket´s hovedtelefonforbrug, for der er det jo både sundt og fornuftig at have mindst 20 sæt klar, så alting med måde ruller1 ruller1 ruller1 ruller1 rulle6
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Superfoods

Indlægaf friisand » 18. maj 2016, 13:54

Tak for nyttig viden ang mælkesyre osv Claus.

Jeg har indtaget mit eget hjemmetilvirkede Kefir det sidste års tid og er ganske tilfreds med resultatet. Dog vil jeg sige at efter jeg for en mdrs tid siden begyndte at tilvirke mit hjemmelavede yoghurt samt indtage mælkesyrebakterier i kapselform er de største resultater vedr min tarms sundhed indtruffet. Så på trods af din skepsis vedrørende hjemmelavede surmælks vidundermidler vil jeg fortsætte af den vej med at skyde gråspurve.

Jeg er forøvrigt ved at læse en ret ny bog 'Hjernens nye liv' af David Perlmutter. Spændende læsning om netop tarmfloraen.
friisand

 
Indlæg: 128
Tilmeldt: 2. aug 2011, 22:14
Geografisk sted: Terndrup 9575

Re: Superfoods

Indlægaf Claus-DK » 18. maj 2016, 15:49

Har du prøvet med den yoghurt der er i butikkerne ??

Der er såmænd ingen skepsis, jeg ved bare at du ikke kan opnå samme koncentration af mælkesyrebakterier..

Når du køber surmælks produkter, så lad dem stå uåbnet i køleskabet i 3- 4 uger inden du spiser dem, så længe du ikke åbner den er holdbarheden en lovting, jeg synes en yoghurt der er under en måned gammel på niveau med at gifte sig med en på 15..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Superfoods

Indlægaf friisand » 18. maj 2016, 17:59

Jo....har skam spist købe yoghurt og har da ikke noget at udsætte på det. Kan bare lave det selv yderst velsmagende og virksomt på mit gamle tarmsystem.Kan desuden lave det til halv pris med økologisk mælk. Pudsigt forøvrigt med dig skepsis overfor de hjemmegjorte sager....jeg er med i et forum for netop den slags. Der gik snakken for nyligt om det emne købe-kefir kontra den vi selv laver. Da kom en fagkvinde på banen der fortalte at kefir bliver lavet proff ved at tilsætte kefirkultur til mælken fremfor at lade den gære som vi hjemmebrænderere gør. Efter hendes bedste overbevisning er købe-kefir udemærked med kan ikke slå den hjemmelavede af banen. Så jeg vælger min hjemmelavdede mælkekefir, vandkefir og yoghurt rulle2 Efter jeg er begyndt med alle de sunde bakterier og gærstammer er jeg næsten ophørt med at fise ( kan godt savne det ) og når jeg alligevel sniger mig til at slippe en vind er den nærmest duftfri. ligeledes har duften på mit urin ændret sig fra temmelig ram til at dufte af en blomster eng i juni måned! Så noget sker der inden i mig......
friisand

 
Indlæg: 128
Tilmeldt: 2. aug 2011, 22:14
Geografisk sted: Terndrup 9575

Re: Superfoods

Indlægaf Claus-DK » 18. maj 2016, 21:41

Kefir laves ved at man laver en almindelig tykmælk og cirka ½ vejs, tilsætter man så en gærkultur..
Hvad ser du som at "gære" for det er nogenlunde det man gør når brød gærer, der tilsætter man også en gærkultur..

For mig er en bakterie kultur man tilsætter eller gærkultur, eller svampekultur, det er alt sammen fermentering, som er det ord der bør bruges om f.eks Kefir for det både syrner og gærer

Hvis det gærer af sig selv er det jo tilfældigheder der afgør hvordan produktet bliver, det kan man jo ikke gøre hvis andre end en selv skal spise det, hvis du får tyndmave en dag fordi det går lidt skævt er det øv, laver jeg 23 tons og samtlige 23.000 kunder får tyndskid, findes mejeriet ikke mere, vi står jo som folk i faget med en lov der siger vi skal gøre tingene så folk ikke dør eller bliver syge..Er det en tilfældig gær der er i din kefir, er det slet ikke kefir, hvis jeg skal lave det, kræver det at det er de rigtige,mikroorganismer der er til stede..
Jeg bygger store højhuse til 1000vis af mennesker, mens du slår et telt op ude i baghaven, vi har helt andre ting der er vigtige hver især..

Skal vi så gå ind i det her, er yoghurt ikke det surmælks produkt man bør satse på, de trives ikke særligt godt i vores tarme, de har det først rigtig godt når temperaturen kommer over 42-43 grader alt efter hvilken stamme man benytter og er slemme til at danne gas..
Tykmælk er hvor man bør kigge, eller ymer, eller Kærnemælk de er alle syrnet med "almindelige" kulturer, dem hvor du kan syrne mælken, ved 20-21 grader..

I faget kaldes de en DL kultur og den har vi brugt i over 100 år i mejeribruget, yoghurt der den nye slemme dreng i klassen, på vores breddegrader vil en spontan syrning af mælk, ikke blive til yoghurt, det vil blive til tykmælk..

Kefir stammer i øvrigt fra Balkan og er blev oprindeligt lavet ved at man havde en kefir svamp man smed i sin tykmælk og det var i den svamp de her gærceller kommer fra og det at de levede i den slags svamp gjorde at det for det meste altid var den rigtige gær man fik i sin mælk..

Husk at jeg snakker ikke smag,lugt, konsistens, helbredsvirkning osv. Jeg ser ene og alene på den måde tingene gøres på, det er så sjusket og alt for mange ting er overladt til tilfældigheder når det forgår hjemme i et køkken, man har ganske enkelt ikke grejet til det, jeg kan heller ikke sidde og fiske med en bambuskæp efter at have prøvet en topmoderne kulfiberfiskestang.

Jeg har det på samme måde med hjemmelavet is, lige gyldig hvor god alle andre synes den er, ser jeg bare et sjusket produkt der smelter hurtigt ikke holde formen og sveder mælk på overfladen, og ofte knaser de kæmpestore is terninger mellem tænderne.. hvordan det smager ??? glimrende, men det er stadig en rådårlig produceret is som ville dumpe på samtlige punkter, i forhold til en "rigtigt" produceret is...

At lave is er ikke at blande forskellige ting og så fryse det ned, mens man pisker en tilfældig mængde luft i...
At lave is er en videnskab, det er ikke bare noget man gør hjemme i køkkenet.

Jeg er fagidiot, på samme niveau som jeg er hovedtelefonnørd..

Hvad er en fagkvinde i øvrigt ??
Min baggrund er at jeg er mejerist og derefter læst videre til mejeritekniker krydret med 25 års erfaring på omkring 20 mejerier..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Superfoods

Indlægaf friisand » 18. maj 2016, 21:58

'Fagkvinden' er under uddannelse som mejeritekniker.

Jeg og en del andre tosser laver kefir som i Balkanlandene....ved hjælp af en kultur af svamp og gær. En blomkålslignende 'svamp' som vokser lystigt i mælk ved alm stuetemperatur

Jeg har en ismaskine med kompressor og laver en fortrindelig is hjemme i køkkenet....helt uden videnskab. Ikke skygge af iskrystaller eller andet skidtværk. Det er ikke sikkert at den kan tilfredsstille en mejeriteknikers måleinstrumenter men i min mund og til mine smagsløg er det pragtfuld is musik16
friisand

 
Indlæg: 128
Tilmeldt: 2. aug 2011, 22:14
Geografisk sted: Terndrup 9575

Re: Superfoods

Indlægaf Claus-DK » 19. maj 2016, 00:48

Det vil jo så sige at du gør som de gør på mejerierne, vi har jo bare fjernet svampen, for at kunne styre processen bedre, prøv at spørg hvor den der kultur der tilsættes stammer fra ??
Jeg kan jo ikke bede fyren der kommer klokken seks, om at gå hjem og komme igen og dukke op igen klokken 12 fordi svampen virkerede ikke optimalt i dag..
Og dagen efter ringe til ham klokken 4 og sige han skal komme fordi jeg fandt en god svamp..
Man er jo nødt til at vide hvor lang tid ting tager, ellers ville prisen på Kefir jo svinge fra batch til batch alt efter hvor god, den der "meget svær at måle styrken på" svamp er..

Prøv næste gang du laver noget is at tage noget af den i en bøtte og lad den stå i din dybfryser i 6 måneder og så spis den...

Mine måleinstrumenter er de samme som dine, mine sanser, jeg er bare trænet i det..
Men når jeg f.eks ikke bryder mig om at drikke vin, vil jeg aldrig nå en vinkenders niveau i at spore små varianter og smagsoplevelser i vin, jeg kan jo ikke lide noget af det og vil slet ikke drikke det..

Jeg er på ingen måde ude med riven efter tosserne, gud forbyde det jeg er konge af tosserne, übertosse om du vil, hjemmegrej til f.eks. iskreme er bare af en anden karakter end de maskiner man bruger i industrien, det er en lang række af kompromisser den maskine du har, som skal have det bedst mulige ud af hvad den nu kan og jeg siger ikke den er dårlig eller noget som helst, men de maskiner jeg brugte da jeg lavede is er noget helt helt andet..

De har ofte over 100 hestekræfter, og kompressoren til kølingen er man nødt til at have stående i en separat bygning, fordi de laver så meget varme og larm at man tror det er løgn, vi har også så vi kan puste lidt luft i isen med en anden kompressor, men det er skruekompressorene der laver kulden og alene det man bruger skruekompressorer fortæller noget om belastningen og trykket i det system, der er ingen af de vandrør jeg har i huset der ville kunne kunne bruges, de ville ikke kunne klare trykket..
Jeg havde temperaturer under 40 minus grader til rådighed..

Det er lidt som at sammenligne en personbil med et passagerfly, det er to meget forskellige verdener ..

Jeg synes det er rigtigt fedt at folk interessere sig for mit fag, men jeg er lidt ked af at mange mange eksperter på f.eks TV rent faktisk ikke aner hvad de taler om og fortæller halve sandheder og ofte direkte løgne..

Tag bare den historie med liter is, åhh det er jo snyd det ikke vejer et kilo når der er en liter, den kommer næsten hvert år..
Problemet er bare at en liter af det isen laves af vejer 1,1 kilo..
Og hvis der ingen luft var i, ville den være som en stor blok is, hverken til at hugge eller stikke i.
Der står også vægt på pakkerne, hvilket er den måde vi kontrollere indholdet, varen sælges ikke pr liter men pr vægtenhed..

Hvis de virklig ville komme med noget der rystede folk, hvad så med at fortælle den almindelige borger at den luft der er i en liter is er belagt med over 2 kroner pr liter, du betaler altså 2 kroner for en liter LUFT når du køber is...
Det andet vås de lukke ud hvert år er jo bare en artikel de er snublet over i alt for damerne fra 1984 og copy pastet...

Så den der med at den friske luft er skattefri og gratis, er ikke korrekt, luft er beskattet når vi snakker om is..
Det er faktisk den dyreste af råvarerne i en liter is..

Jeg har også mødt folk hvis hjemmelavede kærgården er langt bedre end mejerienes, for de bruger jo den rigtige og fine rapsolie, hvad de så ikke ved er at den olie de har i flasken komme fra samme tank rapsolie, det har jeg da selv stået og tappet, det var så Engvang mens den samme olie røg i glasflaskerne med de fine etiketter, når man siger sandheden til de folk himler de op om at det ved jeg sandelig ikke noget om, men jeg stod altså selv og fyldte både flasker og blandende den samme olie i smør, det er ikke en information der er ret fed at få i hovedet, hvis man længe har gået og bræget over sin dejlige hjemmelavede smørbare blanding..
I realitet er smørret de bruger ældre ligesom olien også er det, vi blander dem jo med det samme og spilder ikke produktlivet på først at pakke ting ind og pakke dem ud og blande dem igen, sådan noget er også et ret barskt argument at komme igen på...

Tag et produkt som kærnemælk det findes ikke mere, det har ikke kunnet købes i min levetid, kærnemælk kommer når man laver fløde om til smør rigtig fløde altså, når de laver smør for kærnemælkens skyld er det slet ikke 38% fløde man bruger, man har i stedet teknisk fået lov at kalde det fløde når det er 9 %, så det laver man en lille klat smør af og får en meget stor del af det affaldsprodukt som kærnemælk var, når fløden er tykkere får du færre liter kærnemælk det er logik, men det kan jo aldrig blive det samme, det kan ligne og smage som vi tror kærnemælk skal smage, men det er altså kun fordi meget få ved hvordan "rigtig" kærnemælk smager, det er ikke blevet lavet ret meget smør i kærner siden smørkanonen kom på markedet, der kan man jo køre frisk fløde ind i den ene ende og få syrnet smør ud i den anden, at kærne smør er meget mere omstændigt og tidskrævende..

Vi har på Natur mælk kærner og laver vores smør i dem, men det er slet slet ikke de mængder Arla pumper ud af deres mejerier og en niche, vi er et helt mejeri af "tosser" som prøver at gøre tingene mere oprindeligt og som nogle mener det skal laves, jeg er lige begyndt så jeg kan ikke alle detaljerne om vores produktion, men det har været en fantastisk oplevelse at træde 50 år tilbage i tiden og starte "forfra" med mit fag..

Det er jo netop når det nye møder de gamle at der opstår spændende ting, viden brugt på gammelt udstyr, giver bedre resultater end ingen viden på nye maskiner som kan det hele selv, jeg har været på nippet til at forlade mit fag, det hele er efterhånden trukket ind på kontorer med PC skærme, hvor man så sidder og lægger 7 kabale og åbner og lukker nogle ventiler af og til, man er meget fjernt fra selv processen på de moderne mejerier, både fysisk og mentalt, jeg vil ud og røre ved mælken, smage på den, selv gøre tingene for jeg er bedre end et PC program til de ting...

Det er vel essensen af hvad "tosserne" gør ?? jeg gør det bare ikke kun hjemme i mit eget køkken, jeg får lov til at lave det til andre og det forpligter og er en ære at få lov til..
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Superfoods

Indlægaf toppe » 19. maj 2016, 01:57

Det er fedt at du er glad for dine 100 hestes ismaskiner, skruekompressorer og alt det andet industri-grej. Personligt vil jeg nu til hver en tid foretrække isen, som Mama Che Gelato eller tilsvarende små isbutikker laver fra dag til dag, fremfor en regnbueis, der kan holde sig 6 måneder på frost :grin:

Internettet lader øvrigt til at være ret sikker på at Kefir stammer fra Kaukasus - svjv ligger det et pænt stykke fra Balkan...
toppe

Brugeravatar
Redaktør
 
Indlæg: 2037
Tilmeldt: 13. aug 2011, 16:46
Geografisk sted: Nørrebro

Næste

Tilbage til Claus-dk's blog

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster