15 ĂĄr siden 9-11



15 ĂĄr siden 9-11

Indlægaf Claus-DK » 11. sep 2016, 02:45

Om ikke særligt mange timer er det 15 år siden, der fløj nogle tosser ind i World Trade Center......Vores hverdag og verden blev aldrig den samme igen...

Jeg så fly nummer 2 baldre ind i tårnet live nede i pølsevognen på Nørrebrogade, jeg troede ikke på hvad jeg så, pølsedamen var helt ødelagt, hun havde jo allerede hørt om det første fly. Inden vi så nummer 2 live, jeg stod sådan lidt WOW, det så sejt ud, det måtte jo være en special-effekt.. Det sker jo ikke i virkeligheden sådan noget.....

Jeg spiste min ristede hotdog uden rå løg og fulgte med på TV og ventede på at de fortalte hvilken film de talte om, men det kom ikke, der var bare de der billeder af fly der hamrede ind i højhusene igen og igen og igen..
Jeg hoppede på min Peugeot Speedfight og kørte hjem til konen, løb op på 2. sal og kom forpustet ind i stuen, hvor hun sad med tårene i øjnene, det ville jeg godt have fortalt hende, inden hun så det, men sådan skulle det ikke være..
Vi sad derefter med hinanden i hånden og fulgte de fuldstændigt absurde billeder fra New York, det så ud som om der bare hoppede folk ud fra toppen af husene ?!? det kan da ikke passe, sad man og tænkte, mens vi tavst fulgte dramaet time for time på skærmen foran os, eller begge skærme, havde CNN kørende på det lille 14 tommers, bare så jeg ikke gik glip af nogle detaljer ved verdens undergang...

Det jeg er mest ked af ved alt det der skete her 15 år bagefter, var at "de" (hvem de så end var/er) trak det længste strå, flere og flere lever i frygt for religioner, hudfarver, flygtninge, kriser etc. etc. hele vores system og samfund er begyndt at knage i krogene og tonen i debatten bliver mindre og mindre behagelig, uanset hvad de pågældende mener, så mener de det "fanme" ...

Egentligt lidt underligt at tænke på, at da jeg var dreng, frygtede vi Russerne og de røde hære i øst Europa, der var atomvåben nok til at udrydde os allerede dengang, masser af gange endda, hvis ham den gamle der sad med sin finger på den der "knappen". besluttede sig for at trykke, eller havde en dårlig dag, eller slog en prut, det mindste kunne få de kommunister til at sende missilerne på vingerne...
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Tilbage til Claus-dk's blog

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 5 gæster

cron