Løgn over løgn



Løgn over løgn

Indlægaf Claus-DK » 23. sep 2016, 13:15

Jeg er i øjeblikket i gang med at læse Løgn over løgn af Verner Møller.
Den handler om Michael Rasmussen´s sag, da han blev taget ud af tour de France lige efter han havde bevist han var den stærkeste og bedst forberedte, det år...

Den handler ikke om Michael og om han gjorde det ene eller det andet, den handler om, om det var rigtigt at han blev smidt ud, eller om det var noget der blev sat i gang, fordi Michael er en lidt besværlig type at omgås og havde en del der ikke brød sig om ham..

Hvis den bog fortæller sandheden er det i sandhed en rådden sport, måske er det forkert at tænke kun på cykelsport i denne sammenhæng, for alle de andre sportsgrene er uden tvivl lige så pilrådne..
Problemet er ikke doping eller svindel, det er naturligvis en lidt bisset måde at opfører sig på overfor dem der ikke snyder, men sådan er verden nu en gang, folk snyder.

Nej det der ødelægger specielt cykelsporten er en flok smålige journalister, som optræder som om, de afslørede noget der betød noget som helst, jeg synes det ødelægger det hele, at 75% af medierne dækker doping og ikke cykelsport..
Bjarne´s sag om at han også snød da han vandt, har fået mere opmærksomhed end da hele det Russiske hold blev smidt ud af OL, det er jo helt ude af proportioner..

Jeg synes doping er forkert, helt sikkert, man bør ikke snyde, men den måde pressen slagter folk og deres liv på er mere forkert, bare spørg Rasmussen, han mistede pænt mange gryn på den sag..

Jeg har læst mange af de bøger der er skrevet om cykelsport og doping de sidste mange år og har siddet og tænkt at de der ryttere må være bindegale, ikke så meget at de tager lidt medicin udover hvad der er nødvendigt, men det brutale liv de lever, det er vildt, jeg er 172 cm og vejer 73 kilo, en sund vægt og tæt på idealet (at de så er lidt uskønt fordelt skal vi ikke komme ind på her), stillede jeg op i cykelløb ville jeg være den absolut fedeste fyr på holdet, min kampvægt skulle være under 60 kilo, de er på sultegrænsen hele året, de har ondt i maven af sult hver dag, hver uge, samtidigt træner de afsindigt hårdt og presser deres fysik udover al rimelighed..
Dopingen gør også noget, men der er ingen der kan dope sig til en sejr i nogen sport, det sker ikke, der skal talent og vilje til..

Det der dog ryster mig mest er slet ikke atleterne´s måde at opfører sig på, de vil vinde hele deres liv drejer sig om at vinde, doping er kun en lille del, det der er rystende er at der ikke rigtigt er nogle regler og at dem der er bliver fortolket efter behag, reglerne sagde klart og tydeligt at Rasmussen måtte køre og fuldfører touren, han er aldrig blevet snuppet med fingrene i kagedåsen om jeg så må sige, men de forskellige organisationer ser ham som en der skal trynes og trædes ud i støvet og behandler ham sådan, hvorfor ???

Sporten skal være ren, OK så lad være med at have en der faktisk er dømt for doping i spidsen af DCU, Jesper Worre´s part i sagen er så klam..
Journalisterne kendte til det hele inden tourstart, hvorfor venter de til i sidste øjeblik med at trække splitten i deres granat, er deres motiv en renere sport, skulle de da have reageret inde starten og sagt, hør lige her det der er sq ikke OK..
Nej de venter til manden står i en umulig situation, midt i sin livs triumf og fysisk og psykisk presset til det yderste og ikke kan forsvarer sig, så stikker vi dolken i, når vi er sikker på den kommer til at sidde helt rigtigt, for det er slet ikke en dolk, det er i realiteten et papsværd, men det er der ingen der har tid til at kontrollerer. Ingen i pressen orker at sætte sig ind, hvad der rent faktisk står i de whereaboutsregler der skulle være blevet krænket INGEN..
Hvorfor ikke ?? fordi der ingen sag er...
Tænk hvis man nu forudsatte at de der journalister godt kendte reglerne og havde sat sig ind i dem og så alligevel gjorde som de gjorde....
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Løgn over løgn

Indlægaf toppe » 23. sep 2016, 17:53

Claus-DK skrev:...jeg er 172 cm og vejer 73 kilo, en sund vægt og tæt på idealet (at de så er lidt uskønt fordelt skal vi ikke komme ind på her), stillede jeg op i cykelløb ville jeg være den absolut fedeste fyr på holdet, min kampvægt skulle være under 60 kilo, de er på sultegrænsen hele året, de har ondt i maven af sult hver dag, hver uge, samtidigt træner de afsindigt hårdt og presser deres fysik udover al rimelighed..


Hvis jeg nu stillede op på samme hold ville du ikke længere være den tykkeste... ruller1
Altså, mht vægten er der jo stor forskel på, om du vil være bjergrytter eller sprinter - Mark Cavendish er 175 cm og vejer 70 kg, så det er ikke så mange kilo du mangler at smide... ;-)
Jeg var faktisk ret overrasket over, hvor tunge sprinterne er - jeg læste i går at Marcel Kittel er 188cm og vejer 86kg! For 20 år siden var jeg i mit livs form - jeg var 188cm og vejede 76-78kg, og i min hukommelse havde jeg da en krop der lignede Kittels :grin: Hmmm, det kan måske alligevel godt være, at en proffesionel cykelrytter har lidt mere muskelmasse end jeg have...

Mht til doping, journalistik osv ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene - der er ingen tvivl om, at Rasmussen rent juridisk blev behandlet forkert, jeg tror heller ikke hans særegne natur har hjulpet ham og jeg tvivler meget stærkt på, at han er inviteret med hos Riis, Holm, Rolf, Skibby og de andre når de mødes til en snak om gamle dage - omvendt så kan jeg heller ikke rigtigt have ondt i røven over den behandling han fik. At jeg så ikke kan udstå Jesper Worre er så en anden snak, men der er imho også meget der tyder på, at han blev hængt uretfærdigt ud for sin dopingdom - det stof han tog var skiftevis af og på listen over forbudte stoffer og ca lige så effektivt som koffein. Han stoppede i øvrigt sin karriere lige omkring den tid hvor turbo stofferne begyndte at blive 'almene' i feltet. Selvfølgelig har der altid været stoffer i cykling, men omkring 1990 ændrede alt sig, da EPOen gjorde sit indtog. Det stof var meget mere potent end noget tidligere, og jeg mener at det kunne gøre en ordinær rytter til en vinder - ham der turde tage mest var ham der vandt, sådan lidt firkantet sagt. Bjarne Riis er vel et meget godt eksempel på det: han gjorde ikke så meget væsen af sig før han kom til Gewiss-Ballan og fik Michele Ferrari som læge og pludselig kunne han køre med de små lette ryttere i bjergene...

Anyways, jeg elskede cykelsport dengang og jeg elsker det i dag. Det kan godt være jeg er naiv, men jeg tror oprigtigt på at cykelsporten ikke bare er renere i dag end nogensinde, jeg tror også den er renere end de fleste andre sportsgrene, hvor der er penge indvolveret og hvor der kan drages fordele af at bruge doping.
toppe

Brugeravatar
Redaktør
 
Indlæg: 2037
Tilmeldt: 13. aug 2011, 16:46
Geografisk sted: Nørrebro

Re: Løgn over løgn

Indlægaf Claus-DK » 23. sep 2016, 18:35

toppe skrev:
Mht til doping, journalistik osv ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene - der er ingen tvivl om, at Rasmussen rent juridisk blev behandlet forkert, jeg tror heller ikke hans særegne natur har hjulpet ham og jeg tvivler meget stærkt på, at han er inviteret med hos Riis, Holm, Rolf, Skibby og de andre når de mødes til en snak om gamle dage - omvendt så kan jeg heller ikke rigtigt have ondt i røven over den behandling han fik.


Der er ingen tvivl om at MR snød, jeg har læst hans bog hvor han går i detaljer med det hele, både hans whereabouts plan og doping osv, det der er problemet er at reglerne ikke er ret meget værd når de ikke er ens for alle...
Mange har fået lov at vende tilbage og sågar kører hurtigere end dengang de var dopede, det giver jo ingen mening...

Regler og love er ikke rigtigt noget værd hvis der ikke spilles efter dem på begge sider af hegnet, det kan jo ikke være rigtigt at personlige forhold skal afgøre om en regel er overholdt, det må uvildige undersøge..

Jeg mener heller ikke organistioner skal oplyse pressen om fortrolige papirer og pressen må da slet ikke reagerer som de gjorde uden at undersøge om der er hold i anklagerne, Worre´s og Michael´s forhold var jo ikke ligefrem nogen hemmelighed, for pressen, men upåagtet af det går de på DR og formidler tingene totalt kilde-ukritisk...
Historien med det kunstige blod var 5 år gammel og ikke blevet accepteret af velonews, da den på ingen måde var troværdig, den var så troværdig nok til vores statslige TV ??

Jeg elsker at se cykelløb og har siddet klæbet til skærmen i snart 20 år når de der fyre knokler sig rundt i deres forskellige løb, i fremtiden vil jeg se det som ren underholdning og se bort fra at det er en sport, for det er ikke en sport..

Som jeg ser det er der jo marginal forskel på det vi i vores del af verden kalder sport og så det de i USA kalder underholdning, for hvor anderledes er cykling fra Wrestling ?? Når der er forskellige skjulte regler for atleterne,så hellere wrestling, de er i det mindste ærlige og siger at det de laver er underholdning og ikke sport...
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 12664
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev


Tilbage til Claus-dk's blog

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster

cron