(Nu også) Skandinavien på EPO

[CHIbsen]

Agusa sidder lige i skabet
fulgte op med Thick as a brick.
Og i dag fandt jeg ud af at mit lokale bibliotek havde selling england... og the lamb lies... stående. Hvem havde troet det

Tapatalk

[Sweppesfetterlein]

Det er jeg sgu glad for at høre...selvom jeg dog var ret sikker på at Agusa ville passe herren udfra hvad du har nævnt tidligere.
Biblioteket er et glimrende sted at finde musik. Jeg tror bare at de yngre generationer ikke har samme tilhørsforhold til stedet som fx min havde. Børn og unge downloader bare i dag eller ser netflix. Det kræver intet at få hvad man vil ha', hvilket lidt er gået hen og blevet en generelt samfundsproblem. Værdien af noget man har måttet arbejde lidt for er røget i baggrunden til fordel for et overflødighedshorn af lettilgængelighed.

Hov...ja jeg skal nok stoppe. Man får sgu nok af sådan noget gejl i x avis nu om dage...og der sker jo ikke en skid alligevel, så ja jeg tager vel bare forskud på den gamle sure mand jeg nok engang ender op med at blive

Er på penicilin for en gal hals lige pt, så det kan godt være at den næste anbefaling emmer lidt heraf. Svenske Fire! Orchestra er et band dirigeret af den helt ekstraordinære saxofonist Mats Gustafsson og som i fuldt flor spænder omkring 20 musikere. Hoveddelen består af andre horn såsom trompet, tuba, trækbasun osv. Umiddelbart kunne man lave en jazz kategorisation og smække en fin sløjfe på og se hvordan 2 mennesker tænker wow (Jazz er sgu ikke i særlig høj kurs pt), men det ville misrepræsentere Fire! Orchestra og i særdeleshed deres lyd. For under denne hvirvelstorm af horn finder vi et yderst funky jungledrive, der forankrer musikken helt nede i den dybe muldjord. Uanset hvor vildt og baskende det bliver oppe i fugleregistret med skrattende, pippende og næsten savende saxofon ytringer, så bibeholder rytmesektionen og guitaren dette helt fabelagtige panter lusk i beatet.
Nå ja...bare vent til ypperstepræstinden kommer ind med sin hviskende vokal, så er der satme ceremoni i Congo deltaet :
https://m.youtube.com/watch?v=1vSAQNdNRwA

[Sweppesfetterlein]

Hvad med lidt finske finter? En lille hapser fra de tusind søers land. Malady er et nyt band der lyder gammelt. Prop deres seneste plade på og se hvordan ældre herrer med tunge briller og merskumspiber kommer rendende fra nær og fjern. Det er vitterligt som at hoppe ind i en tidsmaskine og smutte tilbage til start-halvfjerserne med alt hvad der ellers hører sig til: orgel bonanza, instrumentale soloer og varm næsten træagtig lydproduktion af et band der spiller live i studiet.
https://maladyband.bandcamp.com/album/toinen-toista

[Sweppesfetterlein]

Svenske Necromonkey består af Mathias Olsson og David Lundberg, som begge har spillet i en bred vifte af bands...bands der ofte tager deres inspiration fra 70er rocken, måske også den lidt mere psykedelisk flamboyante af slagsen. Med Necromonkey dog har de på en eller anden måde formået at opdatere lyden via alskens synths og elektroniske dingenoter samtidig med at den bibeholder en skøn nostalgisk aura via brugen af retro keyboards og sequencers a la Tangerine Dream. Resultatet er et unikt krystalklart lydunivers der folder sig ud for lytteren som store majestætiske bølger af lyd. Sonisk sauce bearnaise til øregangen...og flydern som lun smør.
Ja uha vi kommer retorisk op i de højere luftlag, men det er vel kun fordi jeg lytter til et nummer som det her: https://necromonkey.bandcamp.com/track/ ... the-clouds

[Sweppesfetterlein]

Jeg har lidt med vilje undladt at nævne danske artister i og med vi er på dansk grund og der højst sandsynligt ikke er brug for musisk assistance...dog vil jeg nævne Causa Suis frontmand og guitarist Jonas Munk. Ved siden af den hårdtslående psykedeliske rock som Causa Sui leverer (jeg regner stærkt med at de fleste herinde kender bandet? Hvis ikke så tag en hapser af denne ekvilibristiske småkage: https://m.youtube.com/watch?v=RJyqMOJXSuk ) fifler Jonas med den elektroniske palet. For en god snes år siden lavede han også en utrolig smuk post rock plade 'Orion', der sådan lidt naivt hintede mod et fremtidigt lydunivers. Man kan stadig høre hvor han kommer fra og der er da også en masse musikalske oder til den gamle Berliner skole, men han formår immervæk altid at lyde som sig selv....også når han fx imiterer Harmonia på pladen 'Pan'.
Min personlige favorit af hans er et samarbejde med tyske Ulrich Schnauss der hedder 'Passage'.
Har du haft en lang dag? Var Danmark til grin i går? Naboens hane vækker dig hver morgen kl 4:30?
Prøv 'Passage' og se hvordan dine problemer forsvinder som en klump margarine på en varm stegepande. Oplev din krop smelte ned i sofaen. Slap af: https://m.youtube.com/watch?v=Wk0AfA4HHN8

[Sweppesfetterlein]

Måske kan man friste med lidt metal til diæten? Skipper Skræks favorit og Sveriges tungeste band Cult Of Luna. Deres plade Vertikal fra en 5 år tilbage er nok kendt blandt en del herinde fra, men hvis dette ikke er tilfældet, så skylder Jern-Henrik connoisseurene, og dem der godt kan lide lidt mudder i kælderen, dem selv at lytte til denne plade.
Går rigtig godt sammen med fx arbejde i stenbrud, hammerkast, svejsning, hoppe højt og mærkværdigt nok snitning af stærke løg: https://cultoflunaofsweden.bandcamp.com/album/vertikal

[Sweppesfetterlein]

Hvad faen nu når vi er i gang med vores snusfornuftige nabo, så kan vi lige så godt gå direkte til stålet med The Knife. Boblende, hoppende, sitrende, bippende flyvefjollerier på elektronisk manér. Deres bedste plade er efter min mening 'Shaking The Habitual' og får af en eller anden grund altid denne lytter til at ønske sig ud på legepladsen og gynge fjollet...på en kængurustylte i en sø af tyggegummi og gule sokker:
https://m.soundcloud.com/theknife/sets/ ... e-habitual

Oven i hatten får I også lige det svenske svar på voodoo magiens mystiske mænd i form af Goat, et band der stammer fra det nordlige Sverige - dér hvor sproget for alvor begynder at vikle sig ind i det finske. De er anonyme og bærer spøjse masker hver gang de spiller live. Desværre har jeg ikke fanget dem endnu, men eftersigende skulle deres koncerter være lidt af en finurlig blanding hvori voodoo, navajo, syre og kulørte farver mødes. Musik mæssigt er vi tilbage i tiden men stadigvæk bibeholder bandet et temmelig unikt lydbillede. Tænk Amon Düül ll møder Funkadelic, Fela Kuti og Richie Havens på strøm:
https://goat.bandcamp.com