Efter flere tilløb har jeg nu langt om længe fået forfattet listen over de numre jeg bruger når der skal testes nyt grej. Jeg mener det giver klart det bedste indtryk når man bruger de samme numre som man kender ud og ind og naturligvis i den bedst mulige kvalitet. Alle mine testnumre er i FLAC som jeg enten selv har rippet fra cd eller købt på HDTracks. For eksemplets skyld har jeg linket til de enkelte numre, enten på Spotify, Youtube eller HDtracks. En enkelt har jeg rippet fra DVD og delt på Youtube da det er en live performance. Jeg ville SÅ GERNE lave 3 forskellige zip-filer med de omtalte numre - en med FLAC, en med ALAC (Apple Lossless) og en med 320kbps Mp3 - og lægge dem frem til download, men det ville være ulovligt at dele dem her, desværre. I de numre hvor jeg har angivet specifikke tidspunkter taler jeg ud fra "min" udgave - Dem på Spotify kan variere lidt i forhold hertil, eller som med Carmina Burana være en helt anden indspilning. "Mine" kilder er også angivet, med links til Imusic.dk - jeg har intet med biksen at gøre, jeg kan bare godt lide at handle der. Jeg har skrevet lidt om de enkelte numre, hvad jeg lytter efter og hvorfor netop
det nummer er pĂĄ min liste.
Bas (Elektronisk): Trentemøller - Chameleonhttps://open.spotify.com/track/3EQuWJJ1TTT5tupSLtyjBmEt nummer der først og fremmest er bygget på et DYBT fundament af bas, men som stadig har masser af lag i musikken, små detaljer der smutter ud og ind af lydbilledet og med et meget dynamisk, nærmest organisk udtryk maler en stemning der får mig til at tænke på coveret til albummet “The Last Resort” som Chameleon optræder på. Bassen ændrer sig flere gange i løbet af det næsten 7 minutter lange nummer. Mest markant ved 2:44 hvor der også lige kommer lidt messingslagtøj med. Et lækkert stykke elektro og en fremragende måde at teste hvordan dine hovedtelefoner og højttalere håndterer bas og ikke mindst om de kan gøre det uden at ødelægge resten af lydbilledet.
Kilde: FLAC rip af albummet "The Last Resort"Akustisk bas (kontrabas) og lyden af strenge: Louise Rogers - Comes Lovehttpss://www.hdtracks.com/index.php?file ... 0368034564En fantastisk indspilning som udover Louise Rogers’ rigtigt lækre vokal domineres af en stor, doven kontrabas der med sine dybe toner er det perfekte akkompagnement til Louise Rogers. Lyden af fingrene på strengene og tonerne der dovent klinger ud er altid lækkert at lytte til. Hvis et par hovedtelefoner kan få mig til at lukke øjnene til dette nummer og læne mig tilbage mens jeg glemmer at tage noter, så er de godkendt. Bedste rendering so far: Audio-Technica ATH-W1000.
Kilde: 24/192
FLAC fra HDTracks.
Punch: Rage Against The Machine - Take The Power Backhttps://open.spotify.com/track/6wThcKxAGLpOx20KV8oImnNummeret starter med 8 markante trommeanslag der rammer to og to og derved nærmest lyder som en meget aggresiv puls. På f.eks. mine Ultrasone hovedtelefoner kan lyden bedst beskrives som springskaller til trommehinden. Der er smæld på og de slår HÅRDT, men må ikke forvrænge - og så skal der være noget dybde bag dem også. De skal føles som Mike Tysons knytnæve lige i masken, ikke som en lussing fra en fornærmet tøs. Derudover er der masser af andre ting i nummeret. Zach De La Rochas karakteristiske vokal er jo ikke til at komme uden om, men bas og guitar (og resten af trommesættet) er også rigt repræsenteret nummeret igennem. Sågar
ko-klokken er med!
Kilde: FLAC rip af albummet "Rage Against The Machine"Vokaler: Rebecca Pidgeon - Texas Rangers (Vokalens placering i lydbilledet)httpss://www.hdtracks.com/index.php?file ... 6666666666Rebecca Pidgeons utroligt delikate vokal får selskab får selskab af en banjo (på venstre side) og en violin (højre). Hun står “front & center” mens strengene er trukket lige en meters penge skråt tilbage. En akustisk guitar blander sig også lidt henne i nummeret. Hvis du har købt et par AKG K701/K702/Q701 og vil høre hvad de kan, så brug det nummer. Naturligvis fra en god kilde og med en anstændig forstærker spændt for. "Open Your Ears" albummet fra HDTracks er forøvrigt hver en cent værd, det er nøje udvalgte numre netop til at teste hvad ens hovedtelefoner kan.
Kilde:
24/96 FLAC fra HDtracks.
The Cranberries - No Need To Argue(Detaljerne BAG vokalen)https://open.spotify.com/track/1PMXjCutdRCm1gLHvnmB1ETitelnummeret fra det album der bragte os “Zombie” er desværre ALT for overset og kender man kun The Cranberries fra monsterhittet Zombie er man gået glip af meget. Forsanger Dolores O’ Riordan har en fantastisk stemme som her får lov at udfolde sig i selskab med et orgel og en godt gemt akustisk guitar. Det er nemt at blive helt fortabt i vokalen på dette nummer, men de lange og melankolske toner fra orgelet bør bestemt også have opmærksomhed. Og så startede min head-fi glidebane for 3 år siden da jeg med et par Ultrasone HFI-680 pludselig opdagde den akustiske guitar. Efterhånden som jeg opgraderede opdagede jeg at den stemmer ind længe før jeg først bemærkede den...
Kilde: FLAC rip af
albummet "No Need To Argue".
Skunk Anansie - You’ll follow me down (Live)Fordi jeg elsker det nummer.https://www.youtube.com/watch?v=dro1s1zF-TsAlle der har været her på forum’et i mere end 20 minutter har nok set mig poste denne video før. I sidste halvdel af 90’erne var Skunk Anansie ikke til at komme udenom og som teenager syntes jeg de var fede. Måske lidt fordi mange af de lækre piger syntes at de var fede. Som “voksen” så jeg at de spillede på Store Vega i København og en jævnaldrende kammerat og jeg sprang i bilen for at blive rocket igennem af gamle minder. Vi gik derfra med øjne så store som te-kopper og siden da har jeg været fuldstændig ubehersket fan af Skin’s stemme. Det lille (men skræmmende!) pigebarn har et sted i sin 50-kilos krop gemt en sangstemme der formår at række fra såret lillepige til en MEGET VRED hun-tiger med et brøl som en akustisk tornado. Nummeret her er noget af det allermest sjælfyldte jeg nogensinde har hørt og sammenligner man med dagens poprinsesser og deres LALALA HAN GIK SIN VEJ metervarepop er der jo himmelvid forskel. Denne indspilning er desværre det tætteste vi kommer på at indfange den fantastiske stemme - det er meget bedre live...
Kilde: Rip af
DVD 2 fra "Smashes And Trashes" Special Ed.Sibilans & diskant: Hush - Sometimeshttps://open.spotify.com/track/1U16K2BxwGDcgAONVbfyteHer bruges de første 16 sekunder på at sige “hey” to gange. I et toneleje som ville kræve omfattende kirugi for mig at nå. Her er vi oppe på de nogle af de højeste toner jeg har hørt uden at skulle over i opera - samtidig med at Dorthe Gerlach uden problemer varierer sin vokal ned i den mere humane del af skalaen i løbet af sangen. Lækkert nummer selvom det måske smager lidt af Stetson-hatte og solnedgang... På f.eks. Grado'er med en meget lys kilde kan dette nummer lyde som daggerter mod trommehinden. På et par HD650 med en rørforstærker er det ren fløde i øregangen.
Kilde: FLAC rip af
albummet "A Lifetime".
Dynamik & detaljer: Carl Orff - Carmina Burana (O Fortuna)https://open.spotify.com/track/0aAHipKwUxMlVLHL5TOPqo En af mine all-time favoritter, uanset genre, og et fantastisk stykke for kor og symfoniorkester. Det starter meget pompøst med pauker, blæsere, messingslagtøj og naturligvis koret, men allerede 24 sekunder inde falder der en nærmest uhyggelig ro på tingene. Koret dæmpes til en hvisken og suppleres nu kun af strygerne og en enkelt blæser. Man kan ikke lade være med at skrue lidt op for at være sikker på at få alle detaljerne med... indtil 1:41 hvor paukerne vender tilbage, har taget ALLE deres venner med, messingblæserne sætter ind og koret kører op på fuld styrke igen. Det er et imponerende stykke og selvom det kun varer 2:36 kan man bruge LANG tid på at lytte til det. Det er så smask fyldt med små detaljer - de enkelte instrumenters placering i salen, instrumenter der slutter sig til legen, noder der bladres i og så videre.
Kilde:
24/88.2 FLAC fra HDTracks.
Elektrisk guitar: Slash - Vocalisehttps://www.youtube.com/watch?v=-dD4IWGOlRsSlash (ham den skæve med hatten fra Guns N’ Roses) bruger 5 minutter på at vride strengene på sin guitar med så meget sjæl at jeg er sikker på at mine hovedtelefoner ville græde hvis de kunne. Vi nærmer os den berømte intro fra Gary Moore’s “Still Got The Blues”, men mere detaljeret og med mere indlevelse. Og så er Vocalize ironisk nok et instrumentalnummer. Det hele går dog ikke op i guitar - bas og trommer fik også lov at komme med i studiet på den i øvrigt fremragende indspilning. Albummet kan anbefales hvis man er til elektrisk guitar på den lidt "blues'ede" måde.
Kilde:
FLAC fra HDtracks.
Jeg hĂĄber I kan bruge listen til noget og I er MEGET velkomne til at dele Jeres egne testnumre!