Tool - Royal Arena 23/4
Siden jeg fik fingrene i en billet havde jeg glædet mig til at se Tool. Dels var det lang tid siden jeg i det havde været til en stor koncert i det hele taget, og dels fordi Tool som ganske få andre kan få de små hår på armene til at rejse sig.
Som opvarmning havde de taget Brass Against med - et brass cover band, der med blæsere, en guitar og et sæt trommer spiller cover-versioner af Rage Against the Machine (selvfølgelig), Deftones, Tool m.fl. De er nok mest kendte for at forsangeren tissede på en fan, men de gjorde det meget godt med god energi og publikum var i fin stemning. Det fungerede fint at man kendte numrene og hun sang også fint - måske en bedre løsning end et halv-slattens up-comming hvor de færreste kan synge med.
Det var en siddende koncert, hvilket der efterfølgende har været lidt diskusioner om, men for mig betød det ikke så meget andet, end at jeg havde et fint udsyn under hele koncerten - der var stadig rig mulighed for headbanging og at leve sig ind i det uden en decideret moshpit!
De første 3-4 numre foregik med en form for forhæng foran scenen der bestod af lange snore. Man kunne se bandet igennem og samtidig var der store visuals på forhænget. Senere blev det trukket til side og visuals fortsatte bag bandet. Der var ingen nærbilleder af bandet, men en række virkeligt flotte visuals. Fokus var som vanligt på musikken og ikke bandet, men vi var heller ikke kommet for at se giraffen, men for at se musikken!
Lyden var generelt god, men den var for høj - det forvrængede simpelthen i ørerne specielt til sidst. Jeg skal have købt mig et sæt formstøbte høreværn med forskellige filtre på et tidspunkt, for alle de universelle propper jeg har prøvet er som at smide tykke tæpper over højttalerne.
Setlisten var fin, nogle savnede mĂĄske mere af det gamle, men numrene hang fint sammen. Vi fik dog The Grudge, Pushit og endda Hooker with a Penis sĂĄ personligt ville jeg nok kun skifte deres nye Opiate2 ud med noget andet, fx Sober som de tidligere pĂĄ touren har spillet.
Den tekniske kunnen af især Danny Carey var forblændende og man kan kun bøje sig i støvet!
Fantastisk koncert der toppede for mig da de spillede først Pneuma og bagefter The Grudge ca. midt i settet - mon det er for sent at blive groupie bare fordi man er fyldt 40?
