Hoved-fi

Jamen, skal vi så ikke bare indse at i usa bruges begrebet korrekt og så vedtage at fra nu af betyder "liberal" frisind
Og så kender jeg mange rigtig fede liberale sange med C V Jørgensen og Bob Dylan

Daf: Det var da en lidt snaevertsynet indfaldsvinkel til forholdet mellem politik og kunst, som du der giver udtryk for. Jeg anser ikke mig selv for hverken roed eller blaa; jeg kan godt lide den fredelighed, empati og omsorg, som man normalt forbinder med det at vaere roed, medens jeg paa den anden side godt kan lide den form for pragmatisme og forholden sig til realiteterne, som man normalt forbinder med det at vaere blaa, men jeg kan aller bedst lide disse ting i forening med basis i klassiske idealer som paideia, "sensus communis", faedrelandskaerlighed, patriotisme og almenvel. Nuvel, ingen grund til at dette udvikler sig til en politisk diskussion, hvilket traadstarter jo eksplicit frabeder sig, men hvis du er i tvivl om der findes protestsange, der ikke er socialistiske/kommunistiske/marxistiske/pladderhumanistiske/politisk korrekte eller lignende, saa proev eksempelvis at lytte til noget af det jeg har linket til (isaer, eller bare, de to foerste numre med Haggard) - maaske du ligefrem vil blive overrasket...?

Niels Hausgård's Hilsen fra os er en tværpolitisk protestsang. Den protesterer mod nogle holdninger ssom ikke afhænger af politik.

Sendt fra min Galaxy Nexus

M1980 skrev:Daf: Det var da en lidt snaevertsynet indfaldsvinkel til forholdet mellem politik og kunst, som du der giver udtryk for. Jeg anser ikke mig selv for hverken roed eller blaa; jeg kan godt lide den fredelighed, empati og omsorg, som man normalt forbinder med det at vaere roed, medens jeg paa den anden side godt kan lide den form for pragmatisme og forholden sig til realiteterne, som man normalt forbinder med det at vaere blaa, men jeg kan aller bedst lide disse ting i forening med basis i klassiske idealer som paideia, "sensus communis", faedrelandskaerlighed, patriotisme og almenvel. Nuvel, ingen grund til at dette udvikler sig til en politisk diskussion, hvilket traadstarter jo eksplicit frabeder sig, men hvis du er i tvivl om der findes protestsange, der ikke er socialistiske/kommunistiske/marxistiske/pladderhumanistiske/politisk korrekte eller lignende, saa proev eksempelvis at lytte til noget af det jeg har linket til (isaer, eller bare, de to foerste numre med Haggard) - maaske du ligefrem vil blive overrasket...?

Paideia... det er længe siden jeg har hørt det begreb, jeg bliver helt glad
Mit indlæg var rigtig nok meget kort og spidst. Det er snæversynet og er da heller ikke hele min mening, men jeg mener det jeg har skrevet på trods.
Med de ord du tildeler hver "side" i dansk politik belyser du glimrende det selvindlysende i paideia, idet man vanskeligt kan frasige sig nogen af ordene, da de politisk gerne skulle forudsætte hinanden. Hvis alle forstod det, ville mange blive gladere i verden.
Tak for links.

Daf: Så ser det vist ud til at vi er to der er glade, for selvom jeg fornemmer at vore politiske sympatier næppe ligger helt samme sted i praksis, så er det alligevel rart at kunne enes om fundamentet for (og måske endda til dels også formålet med) det politiske og samtidig bevare en god og behagelig tone og stemning. Så, selvtak.

hvad hulen betyder paideia ???
Det må gåggle kunne hjælpe mig med..

paideia, (gr. 'opdragelse, undervisning'), i oldtidens Grækenland den kultur, som et menneske erhverver sig i løbet af sin opvækst, opdragelse og uddannelse. Paideia bestod af en fysisk og en åndelig dannelse, dvs. legemsøvelser, musik og litteratur; sønner af bystatens borgere modtog undervisning på alle tre områder, mens piger ikke deltog i idræt og i almindelighed ikke nåede samme uddannelsesniveau som drenge. Oldtidens grækere, og især athenerne, anså paideia for at være et centralt værdibegreb i deres selvopfattelse, der adskilte dem fra andre folkeslag (kaldet barbarer) og siden fra de kristne.

Det bedste danske ord til at oversætte "paideia" med, vil jeg mene er ordet "dannelse", omend det her skal forstås både bredere og dybere end vi er vant til; i betydningen individets dannelse som menneske, som athener/dansker/etc., som borger, som fagmand m.m., hvilket udmunder i dannelsen af sig selv som sig selv, for nu at formulere det lidt kierkegaardsk. Bagved ligger tanken, eller ønsket, om at realisere sit potentiale og blive/være den bedst mulige version af en selv, som et helt menneske, med alt hvad det indebærer af både fornuft og følelser, frihed og bindinger. Altså bare sådan meget kort (og uundgåeligt forsimplet) fortalt - de særligt interesserede anbefales at få fat på Werner Jägers trebindsklassiker "Paideia", som, på trods af efterhånden at have nogle år på bagen, stadig er en nydelse at læse og ideligt anbefalelsesværdigt.

Mennekerettighederne er en stor del af vores dannelse og kulturelle selvforståelse og ville for os være et eksempel på paideia.

Mataugust skrev:Niels Hausgård's Hilsen fra os er en tværpolitisk protestsang. Den protesterer mod nogle holdninger ssom ikke afhænger af politik.

Sendt fra min Galaxy Nexus

Niels Hausgaard er altid en fornøjelse

Daf: Det er jeg så til gengæld ikke enig med dig i, nærmest tværtimod, men nu er vi vist også ved at risikere at det bliver for politisk til denne tråd...

Ok, jeg har vist glemt hvad paideia betyder og blandet det lidt sammen med noget andet.

Kan dette ikke klares via PM?

Jo.

Denne sang kan næppe heller betegnes som direkte liberal, men den kan da i hvert fald heller ikke betegnes som socialistisk - nok snarere må den vel betegnes som værende reaktionær og konservativ, som det meste af alt det andet jeg har anbefalet hidtil - men nøj hvor er den, uanset hvad, bare smuk og fuld af glæde, synes i hvert fald jeg:



Sangen er på fransk (Canada/Quebec) med engelske undertekster i denne version på youtube.

Jeg kan blive ved at høre den igen og igen, og den giver mig gåsehud hver gang, og nu har jeg endelig også fået købt cd'en hvor den er på.

Nuvel, det er nu sjovt, hvor meget man kan dyrke og nyde autenticitet og antimodernitet på et moderne musikanlæg...

Ja, så har jeg netop fået fingrene i endnu et fantastisk godt, reaktionært (ja faktisk direkte antikommunistisk) album:

https://www.amazon.co.uk/Freedom-Is-Hammer-Various-Artists/dp/B008SVRX2Q/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1385654663&sr=8-1&keywords=freedom+is+a+hammer

Her blot en lille smagsprøve:



Sidder lige og nyder det under arbejdet, og det lader, herligt nok, til at min lille søn på ti måneder også er ret vild med det, hvilket naturligvis glæder hans fader meget.