Hoved-fi

Jeg fandt denne rapport om musikkens udvikling i den digitale verden.

Konklusionen er som jeg ser det ikke opløftende, det er de rige musikere der laver pop musik der bliver rigere og det bliver sværere at være musiker i et mindre kendt segment.

Der forholder sig åbenbart sådan at vi efter at vi har fået streaming så hører vi mere musik fra færre kunster. Dette går imod det jeg umiddelbart ville forvente når nu "alt" musik er tilgængelig.

Ja det giver stof til eftertanke. Tak for det delte.

Jeg håber det vil udligne sig over tid. Nu gælder det streaming og alle kunstnere er med på den vogn. De store pladeselskaber og kunstnere har hurtigt fundet ud af hvordan de får mest muligt spilletid ad den kanal. Jeg håber dog, at små og nye kunstnere finder andre kanaler for at komme ud til musik-forbrugeren. Tidligere skete det gennem koncerter og demo-bånd. Jeg kan kun se, at det burde være lettere at udgive nyt musik idag men hvis man skal kæmpe mod mega-markedsførings maskiner så må "the long tail" tage alternative midler i brug.

el_serpiente skrev:Der forholder sig åbenbart sådan at vi efter at vi har fået streaming så hører vi mere musik fra færre kunster. Dette går imod det jeg umiddelbart ville forvente når nu "alt" musik er tilgængelig.

Den har jeg svært ved at forstå. Jeg har aldrig lyttet til så meget forskelligt musik som nu. Men det kan jo være, at hvis det man går efter er "Topsify USA" eller "Top 100 Radio Hits" at selskaberne køber sig ind hér.

Man skal i hvert fald virkelig stille sig kritisk når de skriver at data bygger på hemmelige samtaler med nøglepersoner i industrien... De har jo interesser i hvilken information der kommer ud. Derudover er jeg ikke sikker på jeg synes det ligner deres data virkelig understøtter at branchen er blevet mere "superstar"-agtig eller om det ligner der har været parallelle udviklinger...

Jo mere jeg læser i det dokument jo mere tænker jeg at det er noget makværk... data er enormt tvivlsomt - pladeselskaberne giver vel data der fortæller den historie de vil fortælle? Desuden får man jo så nok primært fokus på de store stjerner som er pladeselskabernes store indtægtskilde. Og så er det tvivlsomt om deres konklusioner overhovedet er understøttet af de excelgrafer, de har skubbet sammen...

Jeg er nok som Jaffse farvet af min prior at jeg ALDRIG har hørt så forskellig musik før som nu. Det der pjat de skriver med, at alle de muligheder giver et "Tyranny of Choice" som reelt gør at der er _mindre_ valgmuligheder, det lyder som en sær, ubegrundet påstand..

Nu tror jeg ikke, at hverken du eller jaffse er særligt repræsentative for flokken af streamere/musiklyttere. Alene det, at I frekventerer hoved-fi gør, at I skiller jer ud :-D Som jeg læste rapporten, så var konklusionen, at folk drukner i musik generelt, og specielt i dårlig musik, derfor tyr de til det velkendte. Det er helt samme mekanisme, der får folk til i supermarkedet at vælge Kellogs fremfor et mærke de ikke kender. Det gør ganske enkelt hverdagen mere håndterlig, hvis man ikke hele tiden skal tage stilling til A vs G vs M. Der vil så altid være dem, der er mere udforskende i deres tilnærmelse til livet, de er dog i klart mindretal. Ikke noget nyt i det, sådan har det vel altid været. Det nye i streamingalderen er en massiv dødvægt af selverklærte musikgenier, helt på linie med de alt for mange bloggere uden noget vigtigt at bidrage med. Alle er stjerner i deres eget univers, men sandkorn i det virkelige. Lige som man ikke gider at læse indholdsløse, selvforherligende blogger (eller forum-indlæg), så gider man heller ikke lytte til musik helt uden tone, nerve eller originalitet. Hvis så 80% (eller mere) er af denne type, så giver det nogle udfordringer med hensyn til at sortere skidt fra kanel. Et mindretal vil, som du og jaffse, have fundet måder at pejle sig frem til det essentielle på, men flertallet vil give op og nøjes med at forholde sig til det velkendte (dvs til superstjernerne). Der er vel egentlig intet skelsættende i det rapporten lægger frem, sådan fungerer verden i dag på alle andre områder også. Der er stadig mere af alting, og stadig flere valg, desværre også med stadig større vægt på betydningsløshed.

Ketil B skrev:Det nye i streamingalderen er en massiv dødvægt af selverklærte musikgenier, helt på linie med de alt for mange bloggere uden noget vigtigt at bidrage med. Alle er stjerner i deres eget univers, men sandkorn i det virkelige. Lige som man ikke gider at læse indholdsløse, selvforherligende blogger (eller forum-indlæg), så gider man heller ikke lytte til musik helt uden tone, nerve eller originalitet. Hvis så 80% (eller mere) er af denne type, så giver det nogle udfordringer med hensyn til at sortere skidt fra kanel.

Spændende artikel. Er meget enig i, at det fleste musiktjenester er fyldt med virkelig dårlig musik, der som Ketil skriver mangler tone, nerve eller originalitet. Jeg har selv spildt rigtig mange timer på Spotify fordi jeg startede med at lytte til et band jeg kendte i forvejen, men så lige skulle tjekke "related artist". Og for hver ny kunstner er der nye "related artists", så man graver sig ret hurtigt ned i et sort hul fyldt med meningsløse bands og det er sjældent man finder noget der virkelig rykker.

Jeg har selv holdt fast i CDér ret længe. Dels fordi jeg godt kan li at læse tekster / noter og andet spændende i coveret og fordi cover design er vigtigt for mange artister. Men også fordi mange kunstnere jo rent faktisk har en idé med den rækkefølge sangene er placeret i og jeg synes derfor det er synd kun at downloade 2-3 numre fra en CD, for så mister man helheden.

For at begrænse min spildtid på Spotify, har jeg vænnet mig til at læse anmeldelser i f.eks. Gaffa 1-2 gange om måneden og notere hvilke kunstnere/udgivelser jeg synes lyder spændende.

Har i andre smarte måder at opdage ny musik / nye udgivelser på?