Jeg er enig i meget af det du siger Claus, men i forhold til LP renaissancen, sĂ„ tror jeg ogsĂ„ det har noget at gĂžre med individuelle smagslĂžg. I gamle dage var det ultimative mĂ„l âHi-Fiâ, hvilket handler om at reproducere musikken som den lĂžd i studiet..uden stĂžj (hvilket selvfĂžlgelig er umuligt, da der altid vil vĂŠre stĂžj). CDâen var et kvantespring frem, da den reducerede stĂžjen i en sĂ„dan grad, at det der var tilbage ikke kan hĂžres af mennesker. LPâer derimod er langt fra hi-fi pga stĂžj der KAN hĂžres...det lyder bare ikke som stĂžj - ligesom det heller ikke gĂžr i fleste rĂžrforstĂŠrkere. StĂžjen bliver til âvarmeâ (i rĂžrforstĂŠrkere forvandles stĂžjen ogsĂ„ til mange andre ting;), og nĂ„r man sĂ„ indberegner LPens afrullen ved 12 k, sĂ„ fĂ„r man endnu mere varme. Jeg tror der er rigtig mange mennesker der foretrĂŠkker denne varme og nĂŠsten altomfavnende lyd. Jeg har en kammerat, der just er gĂ„et over til vinyl og han foretrĂŠkker dem klart over cdâer.
Personligt er der ogsÄ mange albums jeg foretrÊkker over vinyl..som oftest plader der a) bestÄr af laaaaange cuts der fylder en hel side og b) har en produktion der trÊnger til lidt kaffe. Jeg har mange tidlige Krautrock plader og Berliner Schule elektronisk der bare lyder bedre over pladespilleren. Digitale renderinger kan ofte virke lidt for Êdruelige..med mindre man selvfÞlgelig bruger en rÞrbandit eller en varm kande.
Der er nu bare noget over at fyre Amon DĂŒĂŒl llâs Tanz der Lemminge pĂ„ pladespilleren
