Musik der giver dig ståpels

[Rappo]

Kort og godt som emnet beskriver det. Musik som får de små hår til at rejse sig på kroppen!

Jeg indleder naturligvis ballet med denne:

Porcupine Tree - Collapse The Light Into Earth (Desværre ikke allerbedste lyd-kvalitet, men den kan gå)

Porcupine Tree er uden tvivl et af mine favorit bands og Collapse the Light Into Earth er en stille, men storladen og melankolsk skæring, som bare får dig til at holde kæft og nyde musikken!

[helledie]

Jeg er helt enig med Rappo. Porcupine Tree er fantastiske. De bliver tit spillet herhjemme :) Manden bag PT - Steven Wilson er en travl mand med mange projekter. Han har bla. No-Man, Blackfield og sit eget solo projekt. Sangen jeg vil nævne i denne post er fra hans nye album Grace For Drowning, som, i mine øjne, er et fantastisk album. Hvis man kan li' denne slags musik kan jeg varmt anbefale man lytter til Blackfield, da dette er nemt at lytte til og fænger med det samme. Åh ja - han har også lige remastered Jethro Tull's klassiker Aqualung - med et fantastisk resultat.



Steven Wilson - Postcard

[Rappo]

Steven Wilson burde faktisk næsten have sin egen tråd. Hvad den mand ikke har været indblandet i de sidste +20 år.

[helledie]

Steven Wilson burde faktisk næsten have sin egen tråd. Hvad den mand ikke har været indblandet i de sidste +20 år.

Indeed :)

Nå - næste på listen er en sang med Radiohead. Der er et par stykker herinde fra, jeg har prøvet at spille Radiohead for, nævner ingen navne. De har mildest talt ikke været imponeret - hvilket jeg ikke forstår, fordi et nummer som dette er jo HELT fantastisk. Og der er flere, hvor de kommer fra



Enjoy.

En anden ting med Radiohead er deres indspilningskvalitet - den er reference materiale!!

[nc8000]

Rebecca Pidgeon: A rose in spanish Harlem
Arne Domnerus: Antiphone Blues næsten alle numrene på den cd

[Sleazy]

Det er måske lidt en kliché, men hva' faen. Den rammer mig hver gang.

[Mathias Bak]

Enig. Fantastisk sang.

[Burning777]

Disse 3 indspilninger kan give mig gåsehud med stor sikkerhed hver gang jeg lytter til dem.


Denne har flere sekvenser gennem de knap 1 time og 40 minutter, hvor jeg ikke kan undgå at komme i trance.


Især 2. sats synes jeg er noget af det største klassisk musik har at byde på.


Primært overturen som leger med temaet og genfortæller det meste af handlingen i hele operaen.

[Mataugust]

Da disse to endelig fandt ud af at samarbejde igen var det med et brag af et album.
Jeg giver det 7 ud af 6 mulige stjerner.