Side 1 af 1

Besøg i e-earphone i Tokyo

Indlæg: 23. maj 2015, 16:54
af Kong Gulerod
Jeg er ked af at gøre det her mod jer gutter, men jeg er lige kommet hjem fra Tokyo og det her skal I se :D

I Tokyo ligger en specialiseret forhandler af hovedtelefoner som hedder e-earphone. Jeg har læst at det var værd at besøge og da jeg har været i tilsvarende butikker i bl.a. Hong Kong, Singapore og Taipei tænkte jeg at det kunne være sjovt at se den her også. Det her er klart den største jeg har været i….

Billede

Der er reoler hvor mere eller mindre alle modeller fra Sennheiser, Beyer, AKG, Ultrasone, Grado, Audio technica, Shure og mange flere hænger til fri afprøvning. På lyttebordet står (efter hukommelsen) bl.a. HD800, PS1000e, K812, PM-1, den nye Pioneer Master-model, TH500RP/TH600, et lille Stax-sæt osv. sammen med forstærkere fra Pioneer, Oppo, Marantz, en PS Audio DAC osv. Der står et par Macbooks på bordet loadet med musik som er til demo-lytning hvis ikke man har sit eget med.

Billede

Billede

Glasskabene indeholder brugt udstyr som er taget i indbytning og som sælges med begrænset garanti. Udvalget er pænt stort...

Billede

Jeg fik lyttet til lidt forskelligt men primært K812, PS1000e og PM-1 via en Oppo HA-1 og min iPod classic - hvor hel***e kan man ellers gå ind fra gaden på en tirsdag formiddag og bare tage dem ned og lytte en ad gangen? :D

Flere billeder i linket (advarsel - bestemt ikke for svage sjæle… :D )


https://www.dropbox.com/sc/1nrrbldu4dgbyil/AACe5jHET52SAZW4gxV1yHvDa


Og nåja, glemte lige at skrive at de også havde en specialafdeling om hjørnet for custom IEMs som jeg dog ikke tog billeder af…


/U.

Re: Besøg i e-earphone i Tokyo

Indlæg: 23. maj 2015, 17:37
af toppe
Vildt! Tak for billeder :-)

Re: Besøg i e-earphone i Tokyo

Indlæg: 23. maj 2015, 17:38
af Claus-DK
ligner lidt en butik man godt kunne tilbringe en times tid i...
Så kan konen købe sko imens,,

Re: Besøg i e-earphone i Tokyo

Indlæg: 23. maj 2015, 19:21
af Buyer no 1
Det er jo fantastisk at der stadig findes den slags butikker. Bare ved at se bilederne, får jeg lyst til at købe et eller andet 7musik

Tak for at dele oplevelsen med os.

Re: Besøg i e-earphone i Tokyo

Indlæg: 23. maj 2015, 21:05
af Kong Gulerod
Buyer no 1 skrev:Det er jo fantastisk at der stadig findes den slags butikker. Bare ved at se bilederne, får jeg lyst til at købe et eller andet 7musik


Tro mig jeg fik også lyst til at købe noget, så turen blev noget dyrere end beregnet ruller1

/U.

Re: Besøg i e-earphone i Tokyo

Indlæg: 24. maj 2015, 12:32
af Burning777
Som at komme i himmelen - især hvis der er luft i budgettet! :-D

Re: Besøg i e-earphone i Tokyo

Indlæg: 24. maj 2015, 12:59
af Claus-DK
Når man kommer hjem opdager man, at nu skal huset på tvang og man er blevet tilmeldt luksusfælden på TV3....