Es'et i Oppo'en er forstærkerdelen. Dac'en er ok, men fokuserer mere på de overordnede linjer og får måske ikke de allerfineste detaljerne med. Forstærkeren når hurtigt op i en håndlun arbejdstemperatur. Der bliver brændt noget krudt af inde i den. Og lyder følger med. Dynamisk, frisk og lidt til den varme side. Varm som i den vil godt være bekendt at præsentere den nedre halvdel af frekvensspekteret med den pondus det skal have. Den er ikke diskant sky.
Og dette er Dac'en sĂĄdan set med pĂĄ. Det friske og dynamiske.
Jeg har pĂĄ intet tidspunkt manglet power. Den er vist blevet mĂĄlt til 7W ud af den balancerede udgang, hvilket burde kunne drive det meste.
Men grunden til den kom på gæstepladsen var lysten til at rode lidt med dac indstillinger. Så langt kom jeg aldrig. Endte ud af en dsd afvej, som er stærkt tillokkende.
Det lyder sørme godt.
Selvom mit bibliotek med dsd filer er stærkt begrænset. Jeg er fan.
Musikken er dynamisk og letflydende. Og jo højere opløsning jo bedre. Oppo'en stopper ved DSD256.
I forhold til DSD så lyder PCM som et fotografi hvor graden af hvor skarpt detaljerne fremstår er blevet kunstigt fremhævet. Imponerende nok, men ikke helt naturligt.
Mine ører slapper mere af med DSD. Fik en prøvepakke med sammenligningsfiler da jeg købte Haitink pladen nedenfor. Fik næsten lyst til at høre Jazz igen
Det er blevet til lidt Brahms med LSO.
- Brahms_Haitink_500x500.jpg (47.98 KiB) Vist 5597 gange
Og lidt Tchaikovsky
- Tchaikovsky_ Symphony_6_500x500.jpg (46.93 KiB) Vist 5597 gange
