Jeg har alle dage været vældig tilfreds med EarMen TR-Amp. Den spiller bare godt. Så da audiophile.dk gav mig mulighed for at låne en Tradutto og et Siltech Explorer 180i signalkabel så slog jeg hurtigt til. Der er en rigtig fin enhed af høj byggekvalitet.
Jeg har lånt den hele Januar og nu er den så leveret tilbage. Men har haft rig mulighed til at vænne mig til lyden. Den er mest blevet brugt sammen med Oppo'en inde på lillestuen, med mange gode stunder og solopgange.
Rent fysisk så bliver det til David og Goliath når Tradutto'en står ved siden af Oppo'en. EarMen Tradutto er ikke særlig stor og vil kunne finde plads på rigtig mange lyttepladser.
Lyden er raffineret og detaljeret på en behagelig måder. Der er ikke noget, der bliver pressset frem. Dac'en i Oppo er i sammenligning lidt grovkornet og simpel. Måske nok lidt mere energisk, men på en lidt trættende måde i forhold til Tradutto'en.
Som vanlig er det blevet til mest klassisk musik, og her finder Tradutto'en flere af de mikrodetaljer frem der gør at en Mendelsohn piano trio eller en Tchaikovski symfoni går fra at være god oplevelse til at være en jeg-kom-lige-for-sent-fordi-jeg-skulle-høre-det-færdig oplevelse.
Diskanten er detaljeret uden at være ørepiercende, mellemtone har masser af information og bassen er veldefineret. Måske er bassen lidt mindre fyldig end Oppo'ens egen dac. Jeg kan godt lide et lille løft i bassen, så tænker bassen er som den skal være ud fra en almen betragning.
Tradutto'en er også prøvet af på Violectric'en. Og den spiller op med Dac'en i V590'eren. Her begynder forskellene dog at være mindre. Man kan også let høre forskel om det er mac mini eller Pachanko der sender signal til EarMen'en. Giv Tradutto god strøm og et godt USB signal, og den bliver bare endnu bedre.
Her dagen efter er den savnet... sĂĄ godt solopgangen ikke indfandt sig, sĂĄ det ikke er ĂĄbenlyst, at sidde inde i lillestuen
