- http://www.flickr.com/photos/siemonsen/
- IMG_0034.jpg (150.65 KiB) Vist 10228 gange
Indledning At skrive denne anmeldelse har været en meget mere omfattende og tidskrævede proces end jeg havde planlagt, hvilket også kan ses i længden af anmeldelsen. I får alligevel director´s cut udgaven med alle mellemregningerne, fordi jeg synes det for nogle herinde kan være interessant læsning
. For dem som ikke orker den lange smøre, hop da ned til konklusionen.
Jeg skal også lige sige med det samme, at jeg kun har været assistent på billederne i anmeldelsen, cheffotografen er min ven Kasper.
Vejen til KongForhistorien til denne test er, at jeg for tiden overvejer at købe en bedre ekstern strømforsyning til min nuværende DAC, som er en Calyx DAC 24/192. Jeg kontaktede derfor den danske importør af Calyx, Bjørn H. Jensen fra HNPC Hi-Fi Import for at få hjælp. I vores snak foreslog jeg ham, at han kunne sende mig et låneeksemplar af den lille Calyx Kong USB DAC/ hovedtelefonforstærker, så vi kunne teste den her på Hoved-fi. Han var straks med på ideen og få dage senere modtog jeg en pakke med et eksemplar af Kong i ”lime green”
. Så mange tak Bjørn.
Hvem står bag CalyxModerselskabet bag Calyx Audio brandet er koreanske Digital & Analog (D&A), en virksomhed der blev startet tilbage i 1999. De udvikler og designer klasse D digitalforstærkerchip og kredsløb. D&A har samarbejdet og leveret til bla. Samsung, men det har åbenbart ikke været nok kun at udvikle for andre. De etablerede Calyx Audio i 2008 og kan i dag præsentere et mindre udvalg af DAC´s og digitalforstærkere. Den nysgerrige Hoved-fi´er kan selv gå ind og se mere på Calyxaudio.com.
UdpakningInde i den papkasse som Bjørn sendte mig lå en mindre anonym plasticæske, som på ingen måde udstrålede kvalitet eller kom med løfter om lækkerier, hvilket jeg var lidt overrasket over. Jeg er nok blevet for appleficeret gennem årene og forventer, at et flot produkt også har en lækker indpakning. Inde i selve plastæsken var der noget skum der beskytter Calyx Kong, et gråt USB kabel og intet andet. Ingen manual, så det er ren plug and play. Det kan godt være det er en detalje, men synes lige Calyx Audio må oppe sig fremadrettet med den indpakning og USB kabel, den går altså ikke i 2011.
Man kunne ligeledes godt ønske sig, at få bare lidt at vide om den DAC de bruger i Kong, så man ved om der f.eks. sker en upsampling af signalet undervejs. Calyx Audio har oplyst mig, at Kong er bygget på en 16 bit PCM 2704 USB DAC chip, der kører ren 16-bit/44kHz ind og ud, så ingen fancy 24-bit/96 kHz. her. Der skal man op i storebroren Calyx Coffee. Kong skulle heller ikke være kompatibel med Ipad via ”Camera connection kit”, men det vil den nye og dyrere Calyx Coffee ligeledes være. Kong er altså en straight shooter og forklaringen på valget af det indre design skal nok findes i, at den blev introduceret tilbage i 2009. De sidste 2 år er der sket en eksplosiv udvikling af forbruger DAC´s, både hvad angår pris, størrelser og udvalg, samt hvad DAC chippene kan yde.
Prisen på den lille Calyx Kong er 1000 kr. og storebror Calyx Coffee vil kunne købes til omkring 1500 kr..
- http://www.flickr.com/photos/siemonsen/
- IMG_0040.jpg (186.12 KiB) Vist 10228 gange
Da jeg får taget Calyx Kong op i hånden, må jeg sige det gav et smil på læben. Det er sku en lækker lille tung sag på 167 g fræset ud af en blok aluminium. Mit låneeksemplar er som sagt i den limegrønne udgave og Bjørn fortalte, at han også er i gang med at hente nogle stykker hjem i purple.
Man forbinder Kong med computeren via det medfølgende USB-kabel (USB-A/USB-B) og udgangen er et minijackstik til hovedtelefoner eller aktive højtalere. Oven på Kong er der to digitale volumenknapper, samt en ”mute” knap. Desuden er der en diode, som lyser når USB- kablet er tilsluttet. Undersiden er beklædt med 1 mm tyk gummisål, så den ikke skrider eller ridser bordet.
TilslutningUdgangspunktet for Kong er som nævnt ren plug and play, men jeg havde nu ikke lyd med det samme. Skulle lige ind og vende på ”playback devices” i mit Windows 7 og vælge Kong, der stod opført som ”USB audio dac”. Derefter tog Kong kontrol over volumen i computeren og der var lyd igennem. Et lille problem jeg dog fik undervejs var, at volumenkontrollen låste, så jeg ikke kunne skrue mere op eller ned, når jeg sad og skrev i dokumentet på OpenOffice. Så snart jeg minimerede vinduet var der dog ingen problemer og jeg oplevede ikke problemet andre steder. Det sidste i småtingsafdelingen er, at jeg godt kunne have brugt et trin mere nederst i den digitale volumen. Men så skal jeg heller ikke brokke mig mere
.
Jeg lavede til anledning af testen en playliste pĂĄ min MediaMonkey player, med et udvalg af musik i forskellige genre, nye og gamle udgivelser, gode og dĂĄrlige produktioner.
Jeg har valgt at teste Kong op mod andet udstyr jeg bruger, for pĂĄ den mĂĄde at kunne se pĂĄ styrker og svagheder ved forskellige kombinationer.
- http://www.flickr.com/photos/siemonsen/
- IMG_0058.jpg (242.85 KiB) Vist 10228 gange
Kombattanterne i testen : De to DAC/ HeadampsCalyx Kong USB DAC / Headamp (1 USB line in/ 1 minijack line out)
Musical Fidelity X-Can V8p. DAC/ tube Headamp (1 USB DAC line in + 1 phono in , 2 phono line out)
De rene DAC´sCambridge Dacmagic - ( 3 forskellige digitale indgange, 1 phono out + 1 XLR out)
(Input via USB 16-bit /44 kHz. (cd), coax + optisk 24-bit/192 kHz)
Calyx DAC 24/192 - ( USB + coax digital in , 1 phone out + 1 XLR out)
(Input via USB - 24-bit/192 kHz + input via coax 32-bit/192 kHz)
Kablerne :
3 m blĂĄ USB Lindy DAC kabel (USB-A/ USB -B)
1 m optisk toslink digital ”no name” (computer – Dacmagic)
1 m phono : Van Den Hul – The D-102 III HYBRID
Den valgte hovedtelefon :
Jeg endte med at bruge mine Sennheiser HD 650 til testen. Jeg havde egentligt tænkt at inddrage min Grado SR125i, samt et par Shure SRH 940, men efter en del gennemlytning, synes jeg ikke Grado´en bidrog med noget væsentligt. Den Shure SRH 940 som Brian fra Odyssey Audio var sød, at låne mig modtog jeg først, da jeg havde skrevet anmeldelsen og hovedtelefonerne var heller ikke spillet til, da jeg modtog dem. Derfor blev testen baseret på mine HD 650.
NĂĄ, nu er vi endelig nĂĄet frem til det sjove.
Round 1 : Calyx Kong vs. X-Can DAC/ Headamp (input via USB)
Min X-Can V8p kom på markedet tilbage i 2008 og blev rimelig positivt modtaget som hovedtelefonrørforstærker, men bestemt ikke for den indbygget DAC. Har kun hørt folk tale lidt nedladende om den. Jeg har heller ikke selv brugt USB DAC´en i X-Can´en, da jeg har kørt X-Can sammen med Dacmagic. Jeg var derfor rigtig spændt på at høre om X-Can´en der koster 3 gange mere end Kong, trods halvdårlig DAC, kunne vippe den lille grønne Kong af pinden.
Jeg startede med at sætte Calyx Kong til og lytte rundt på min playliste. Efter en del numre valgte jeg, at kigge nærmere på Elton John´s ”Mellow” fra albummet Honky Chateau (remastered). Der var her god bas og en god soundstage. Lyden var umiddelbart åben, frisk, men samtidig lidt over i det smooth. Her er HD 650 selvfølgelig også med til at forstærke det sidste indtryk. Jeg vil sige der manglede lidt i opløsningen, men det er svært at vide om det er Kong der bærer skylden alene. Albummet er oprindeligt fra 1972, så måske kan man ikke vride mere ud af det mastertape.
Skiftede jeg over til X-Can, var det tydeligt at høre forskel. Elton lød mere mat i koderne, numret havde mindre energi og dynamik. Soundstage var også mindre. Der var ok bas, men opløsningen på Elton´s stemme var dårligere her end på Kong. Det eneste plus var der trængte lidt af behandlingen fra rørene igennem, hvilket gjorde lyden en anelse mere mellow, men resultatet var klart til Kongs fordel på det her nummer.
Næste sang jeg valgte var et Duffy nummer fra Rockferry albummet, sangen ” Breaking my own heart”. Albummet er fra 2008 så vidt jeg husker, men er lidt beskidt produceret eller komprimeret for de glade Ipod brugere. Kong gjorde hvad den kunne og Duffy´s stemme var egentlig flot nok præsenteret, men instrumenterne var uklare, særligt tromme og bas. Jeg må sige jeg ikke er særlig vild med sounden på det album, men numret er godt til at illustrere hvordan en del ny musik er produceret.
X-Can´en leverede en lidt bedre præsentation af hendes stemme, men soundstage var smallere og instrumenterne noget uklart rod. Kong vandt også her for samlet indtryk, men rørene i X-Can kompenserede noget for den ringe DAC, som Musical Fidelity har valgt at udstyre X-Can´en med.
Sidste nummer i denne runde var med den danske saxofonist Hans Ulrik med numret ”Other people” fra albummet ”Jazz and Manbo”. Nummeret var valgt ud fra, det er rigtig godt produceret.
Kong gav en flot soundstage, smooth og lækker præsentation af saxen, samt en god ren kontrolleret bas. Ovre på X-Can var resultatet som ventet mindre soundstage og saxofonen var mere kedelig og livløs. Man blev simpelthen mindre engageret i musikken.
Så Kong vinder 3-0 i første runde.
Round 2 : Calyx Kong vs. X-Can - VDH phono- The D-102 III HYBRID - Dacmagic USB in
Nu skruer vi op for gassen og kobler Dacmagic pĂĄ X-Can med et godt phono kabel. Derfor hedder prisforskellen nu forholdet 6:1, sĂĄ vi kunne kalde det for den lille David og Goliat test.
Jeg prøvede at høre Hans Ulrik numret igen på begge setup og der var kun en lille fordel til X-Can lejren, hvilket er noget overraskende. Det dyre setup var mere naturtro i lyden og saxofonen lød også lidt renere. Omkring soundstage har Kong et lidt større rum. Så det er en smagssag hvad man foretrækker i den combo ren teknisk.
Skiftede jeg til nummeret ”Love to be loved” med Peter Gabriel fra ”SO” albummet, møder Kong og min Sennheiser HD 650 muren. Nummeret har en dyb dynamik, som stiller krav til, at ens udstyr har kraft og overskud. Jeg kunne skrue helt op for lyden på Kong uden at det blev ubehageligt. Der manglede lige et hak mere på volumenknappen. Satte jeg mine mere letdrevne Grado 125i til, kunne jeg skrue mere op, men jeg savnede bare vokalpræsentationen fra mine HD 650. Jeg oplevede det samme problem et par gange med noget klassisk musik, hvor store kor på nogle optagelser krævede en forstærker med mere kraft og overskud end Kong havde.
Ovre hos X-Can/ DacMagic var der masser af juice at hente og det blev for højt at lytte til omkring kl. 11 på volumenknappen. Gabriels stemme var flot, der var masser af bas, men igen var der lidt mindre soundstage, selv om jeg også legede med de 3 lydfiltre, som man kan klikke rundt mellem på Dacmagic. Man hører gladelig numret på begge setup, men X-Can lejren vinder her på rå power.
Jeg var ret overrasket over at X-Can/ DacMagic kombinationen ikke var stærkere over USB, men begge produkter har selvfølgelig også nogle år på bagen. Det virker som Calyx Audio har været ret dygtige til at implementere deres DAC/ digitalforstærkerteknologi i den lille Kong.
X-Can´en har mere kraft end Kong og Dacmagic er en super fleksibelt DAC med masser af tilslutningsmuligheder og tre brugbare lydfilte man kan skifte imellem. Med et par mindre tungtdrevne hovedtelefoner er man bedre stillet med Kong, men den kan sagtens kører Sennheiser HD650 et meget langt stykke hen af vej. Hører man primært klassisk musik ville jeg dog vælge en X-Can eller lignende for at være på den sikre side. Man må dog bare stadig sige, at man får rigtig meget ”bang for the buck” med Calyx Kong.
Så ikke nogen helt klar afgørelse i denne her runde, det kommer an på mange faktorer.
Round 3 : Calyx Kong vs. X-Can – VDH phono : The D-102 III HYBRID – Dacmagic optisk kabel input
Jeg kørte testen videre med at springe over i optisk input på Dacmagic, fordi det åbnede mulighed for at kunne høre musik i 24-bit/96kHz opløsning. Jeg har ikke så meget forskelligt højtopløsligt musik endnu, så jeg vælger Diana Krall ”Santa is coming to town” fra Albummet ”Christmas Songs” til en start. Albummet er super lækkert produceret, så det er svært at gå helt galt i byen med. Både Kong og X-Can klanen gjorde det godt. Det jeg hørte mest af forskel var, at hendes stemme virkede mere naturligt på X-Can og rørforstærkeren give en lidt ekstra smooth sound uden at der mistes detaljer.
Skifter vi over til et gratis download fra HD Tracks i 24-bit /96kHz, Mozart´s ”violin Concerto in major (KV216)”, ville jeg hårdt presset vælge X-Can setuppet. Det er ikke den bedste produktion jeg har hørt, men jeg tror vi er ude i at diskutere om det lyder 5-10% bedre på det ene eller andet udstyr. Det er lige så meget en smagssag.
Jeg prøvede også, at teste Radiohead´s sang ”Codex” fra albummet ”King of Limbs” (Flac 24-bit/96kHz deluxe udgaven). Albummet bærer stadig præg af, at være lavet til Ipod´en synes jeg, med en let beskåret dynamik. Codex var dog stadig et flot nummer med stort rum og produceret på en måde, så man levende forestiller sig Thom Yorke stå i et digitalt univers og synge med forskelligt underliggende næsten uhørligt støj. Hans stemme lyder flot på Kong, men den er ikke helt lige så god til at gengive alt der foregår i baggrunden.
På de tre numre i høj opløsning, som jeg brugte vil jeg sige, at begge setup lå overraskende tæt. Jeg skal dog ikke kunne sige, om man ville kunne komme frem til andre konklusioner, ved at teste på et bredt udvalg af 24-bit/96kHz musik.
Grand finaleJeg sluttede hele testen af med at sætte min store Calyx DAC 24/192 til X-Can´en og sammenligne med Kong på samme Radiohead nummer. Her var forskellen at hans stemme var mere ren og klar. På det helt dyre setup er der også mere ro og derved mere styr på lydbilledet, men objektivt berettiger det ikke prisforskellen på mere end 10 gange. Det skal lige med at X-Can´en er flaskehals her, fordi jeg ved at min Calyx DAC 24/192 har mere i godteposen end X-Can kan være med på. Men vi er ovre i diskussionen om forholdet mellem pris og kvalitet, som der altid vil være forbundet med Hifi og head-fi udstyr. Man oplever måske store kvalitetsspring fra billigt til mellempris udstyr, men på det dyre grej henter man måske kun 10- 15 % ekstra.
Konklusion Konklusionen på hele testen bliver, at Calyx Kong er et overraskende godt bekendtskab, med en åben, frisk og behagelig lyd. På nogle områder slår den langt dyrere udstyr, der ligesom Kong også har nogle år på introduktionsbagen. Jeg synes man får meget for pengene og designet er super lækkert
, men det er klart at der er nogle begrænsninger. Har man f.eks. tungtdrevne hovedtelefoner og hører meget klassik musik, ville jeg ikke gå efter Kong. Ligeledes kan den kun tilsluttes gennem USB og begrænser sig til at kunne klare cd kvalitet (16-bit/44kHz). Jeg vil tilgengæld sige, at Calyx Audio har fået overordentlig meget ud af dette DAC/Headamp design. Så er man på udkig efter en mindre samlet løsning til omkring de 1000 kr., synes jeg klart man skal have Kong på sin liste. Optimalt er selvfølgelig, at låne den gennem vores tour-program og teste den i ro og mag derhjemme, så man kan finde ud af om den passer godt til ens musiksmag og hovedtelefoner.