Side 1 af 5

Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 28. aug 2018, 16:58
af CHIbsen
Hej,

På arbejde bruger jeg en Fiio 07K Andes koblet til min laptop. Jeg begynder at overveje en opgradering. Nogen forslag til en alternativ afspiller?

Hvor Fiio’en passer mig rigtig godt er størrelsen. Jeg har prøvet andre opsætninger, der lød bedre men som også fyldte væsentlig mere eller havde flere ledninger. Det er jeg ikke interesseret i.
Fiio’en har den rigtige størrelse på bordplade og det fungere rigtig fint –men jeg synes ikke helt den formidler magi.

Jeg har ikke behov for at den kan fungere som DAP. Den bliver på bordet. Jeg afspiller kun flac fra eget arkiv.
Jeg bruger enten hisound paapro1 earbuds eller mine In2uit Electrostatz (Mitchell & Johnson GL1).

Igennem den senere tid har jeg på arbejde lyttet til: Sine Bach Rüttel, Steve Vai, Peter Gabriel, Anne-Sophie Mutter, Alison Krauss, Jaga Jazzist, Margo Price, Cara Dillon. Bryan Ferry, Leonard Cohen og Joseph Calleja.

Af andre amp og dac i den størrelse kan jeg godt lide min corda headsix og Audinst Amp-hp. Som mini afspiller fungere min Zishan Z2 ganske udmærket (men har ikke lyttet til forstærkerdelen længe).

Prismæssigt vil jeg foretrække at ligge under 2500kr og helst i nærheden af de 500-1000kr. Jeg har en lille forkærlighed til billigt skrammel, der gør det godt :-) men hvis det er umuligt, venter jeg gerne på at hobbykontoen kommer oven vande igen og laver en bedre investering.

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 28. aug 2018, 17:45
af kvik
Ifi Nano iDSD Black (£165 hos MCRU), tænker jeg, men har hverken hørt den eller din fiio.

Ellers Chord Mojo, hvis du kan finde den brugt til en acceptabel pris. Lyden tror jeg du vil kunne lide.

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 28. aug 2018, 19:15
af CHIbsen
Den ifi ser fin ud.
Det er lidt pudsigt med chord mojo. Jeg har kun set billeder af den, men det er en af de meget få jeg ikke rigtig har lyst til at eje pga udseendet.
Hvordan med corda pcstep. Er det gårsdagens teknologi?

Tapatalk

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 28. aug 2018, 21:01
af Sweppesfetterlein
Der er en Geek Pulse til salg over dba for 800 bobs: https://www.dba.dk/dac-andet-dac-og-kla ... 047516572/
Jeg har ikke selv hørt den men har en kammerat i London der sværger til den. Vellydende dac og virkelig potent klasse A forstærker.

Edith: Hah! Tjekkede lige Head-Fi for sjov skyld og kan se der er en 877 sider lang tråd kørende om denne bandit. Jeg har ikke læst meget af den men jeg tror man kan gå ud fra at det er et vellydende og vellidt produkt, når vi er oppe i så mange sider. Det plejer under alle omstændigheder at være en meget god tommelstok. Folk skriver knap så meget om bras.
https://www.head-fi.org/threads/geek-pu ... cs.687851/

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 28. aug 2018, 21:27
af kvik
Der er en 64 sider lang tråd om Vi DAC, den består stort set bare af sure miner fra dem, der har bestilt og aldrig modtaget efter 3-4 års ventetid, og af dårlige undskyldninger fra forskellige LH Labs talsmænd. Jeg stikker nogle gange hovedet ind, og bliver lige deprimeret hver gang. Forstår egentlig ikke, at LH Labs fortsat får lov til at optræde på HeadFi, med deres miserable track record. Det siger så ingenting om Pulse, den kan være helt fin. Får man problemer med den, så er man dog på herrens mark. Kiggede af nysgerrighed nu lige i Pulse-tråden, de nyeste indlæg minder i den grad om Vi-Tråden, dvs folk der har bestilt og aldrig modtaget.

Rf Mojo.. Havde det ligesom dig, indtil jeg sad med den i hånden, så syntes jeg pludselig, at den var charmerende.

Rf PCSTEP.. jeg har læst nærmest ingenting om den. Forestiller mig pga prisen, at den er en nedskaleret udgave af Quickstep. Ud fra den ene anmeldelse jeg fandt, tolker jeg lyden som i samme boldgade, dvs ren og med en lille bashævning. Nano iDSD virker mere alsidig og er 700 dkr billigere.

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 28. aug 2018, 21:37
af CHIbsen
Geek Pulse ser fin ud, men er lige til den store side.

Grunden til at jeg spurgte til corda pcstep er at den jo går til €200 indtil på fredag, men jeg har heller ikke kunne finde meget om den, og derfor synes jeg også den bliver lidt pebret at tage chancen på.

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 28. aug 2018, 21:43
af telum
Jeg er selv meget tilfreds med min lille DAC/Amp fra leckerton(UHA-6S.MKII). Den er batteri-drevet (oplades via USB-indgangen).

https://www.leckertonaudio.com/

Billede

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 28. aug 2018, 22:15
af kvik
Føler du dig eventyrlysten, så koster Lee L1969 kun 350 :-)

PS: og den har sandsynligvis kræfter nok til ZOE, som der så også bliver råd til :grin:

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 29. aug 2018, 00:12
af kvik
Dark horse: xDuoo X20, nyeste fra dem, nedsat et par dage til på ali, ca 1200. Meget alsidig i brug, se/bal, bt i/o, coax, usb dac, dap mm.

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 29. aug 2018, 07:05
af librarian
jeg har været glad for dragonfly i årevis. den er ikke større end en usb-stick, får strøm via usb, spiller fremragende. har den siddende i dockingstation på kontoret, men tager den med hjem i ferier. ingen lyst til at prøve andet, den fungerer optimalt for mig.

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 29. aug 2018, 19:46
af kvik
Topping NX4 DSD til ca 800 på ali.

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 29. aug 2018, 22:34
af CHIbsen
den Leckertonaudio ser fin ud.

Jeg har faktisk tidligere været tilfreds med min lee portable kombineret med corda headsix. Så Lee L1969 er da ikke helt skudt i skoven selvom den ligner lidt en mutant og den åbenbart gerne vil have noget strøm.

xduoo X20 og Topping er Interessant. Har tidligere set på og læst lidt om NX4 dsd.

Hvis dragonfly er en god mulighed, vil en smsl idea så også være interessant?

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 29. aug 2018, 23:01
af kvik
Vær opmærkom på, at Lee L1969 anvender TDA1305, ikke TDA1387.

Jeg har ikke meget tro på smsl, så nærmere Monoprices ’kopi’.

Det åbne spørgsmål er, hvor magien går fløjten med Fiio Andes. Er det DAC-delen, forstærkeren eller måske mismatch med inears/hovedtlf. Er det usb-modtageren i Andes, enheden blev lanceret for 6 år siden, så der er bedre modtagere i dag.

Hvad er årsagen til, at du ønsker det lille footprint, så du let kan tage den med, så den ikke synes på skrivebordet (diskret), andet? Tænker på, om der er alternative løsninger.

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 29. aug 2018, 23:08
af CHIbsen
Det var egentlig et par gode spørgsmål. De kræver lige lidt research så vender jeg tilbage.

Tapatalk

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 29. aug 2018, 23:29
af kvik
Jeg tænker også, er der noget du kan gøre for at optimere selve kilden, altså laptop'en, jeg har jo f.eks. brugt Audirvana+ på min Mac. Måske er usb-porten meget støjende, og en af de små ifi-dimser kan give bedre vilkår for Andes.

Jeg forestiller mig, at den forsvundne magi delvist skyldes, at du hørt bedre (som du selv nævner), det kan være svært at skubbe i baggrunden. Hvis du har plads og tolerante kollegaer, kan du jo eksperimentere med det du allerede har, om ikke andet for at få en bedre fornemmelse af egne prioriteter - lyd, bekvemmelighed, orden, portabilitet, mm.

Når jeg på min tidligere arbejdsplads (åbent kontorlandskab) slæbte cd-afspiller (og lige så stor ekstern strømforsyning) med og stillede på skrivebordet, fandt jeg i hvert fald ud af, at selv om lyden var fremragende, så fungerede det ikke i praksis med cd-bokse overalt :-) Til gengæld fungerede nedenviste rigtigt godt, med næsten lige så god lyd. Jeg mener ikke, at du nødvendigvis skal fylde skrivebordet med grej, men find et kompromis, der passer dig.

Metrum_Naim.jpg
Metrum_Naim.jpg (141.32 KiB) Vist 12047 gange

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 1. sep 2018, 22:12
af kvik
Et par andre bud

SABAJ Da3 til $120 på ali
https://audiosciencereview.com/forum/in ... lack.3503/

Monolith THX Portable DAC/AMP til $280 hos Monoprice
https://www.monoprice.com/product?p_id=24460

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 2. sep 2018, 16:48
af Mortenhoe
kvik skrev:SABAJ Da3 til $120 på ali
https://audiosciencereview.com/forum/in ... lack.3503/


Uha ja, den læser jeg også godt om alle steder :-)

Dejligt med en masse Kina grej!

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 2. sep 2018, 17:00
af kvik
Den er jo ikke akkurat nogen kraftkarl som single-ended forstærker, tror den passer bedre til balancerede inears

Uden navn.jpeg
Uden navn.jpeg (29.98 KiB) Vist 11929 gange

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 2. sep 2018, 21:00
af CHIbsen
Jeg har siddet og lyttet til Susanne Sundfør's "Music for people in trouble" og sammenlignet laptop med fiio'en og Zishan Z2 ind i Audinst Amp-hp. Lyttede med Shure SRH940.
Det er Zishan komboen der her det ekstra. Større rum og hendes stemme står bedre i lydbilledet. Mere veldefineret detaljer.
Jeg har også revurderet størrelseskravet lidt. Det vigtigste er at den er flytbar. Jeg har det med at flytte rundt på mine ting på bordet. En størrelse på op til 100 x 150 x 25 mm ville være ok. Cirka.
Den ifi du nævnte allerførst er lidt min favorit indtil nu.

Re: Anbefaling af kontor dac/amp

Indlæg: 3. sep 2018, 08:59
af Mortenhoe
CHIbsen skrev:Jeg har siddet og lyttet til Susanne Sundfør's "Music for people in trouble" og sammenlignet laptop med fiio'en og Zishan Z2 ind i Audinst Amp-hp. Lyttede med Shure SRH940.
Det er Zishan komboen der her det ekstra. Større rum og hendes stemme står bedre i lydbilledet. Mere veldefineret detaljer.
Jeg har også revurderet størrelseskravet lidt. Det vigtigste er at den er flytbar. Jeg har det med at flytte rundt på mine ting på bordet. En størrelse på op til 100 x 150 x 25 mm ville være ok. Cirka.
Den ifi du nævnte allerførst er lidt min favorit indtil nu.


Hvorfor bruger du ikke bare en Z2 på kontoret, så ? ;-)

Men ja, iFi's udstyr er virkelig lækkert. Deres iDAC får virkelig ros. Jeg har dog aldrig hørt den!