Hoved-fi

Har besluttet at Oppo'en har fortjent sin egen tråd. Den har levet en tilværelse som terrasseafspiller de sidste par måneder. Men nu er den rykket ind på gæstepladsen. Inspireret af snakken med Daf og tråden med Kvik. De roder jo i den grad med opsætning af dac'en. Det er jeg aldrig rigtig kommet til. Det er mere set-and-forget når jeg først har fundet driveren. Vender tilbage til dette.

Es'et i Oppo'en er forstærkerdelen. Dac'en er ok, men fokuserer mere på de overordnede linjer og får måske ikke de allerfineste detaljerne med. Forstærkeren når hurtigt op i en håndlun arbejdstemperatur. Der bliver brændt noget krudt af inde i den. Og lyder følger med. Dynamisk, frisk og lidt til den varme side. Varm som i den vil godt være bekendt at præsentere den nedre halvdel af frekvensspekteret med den pondus det skal have. Den er ikke diskant sky.
Og dette er Dac'en sådan set med på. Det friske og dynamiske.
Jeg har på intet tidspunkt manglet power. Den er vist blevet målt til 7W ud af den balancerede udgang, hvilket burde kunne drive det meste.

Men grunden til den kom på gæstepladsen var lysten til at rode lidt med dac indstillinger. Så langt kom jeg aldrig. Endte ud af en dsd afvej, som er stærkt tillokkende.
Det lyder sørme godt.
Selvom mit bibliotek med dsd filer er stærkt begrænset. Jeg er fan.
Musikken er dynamisk og letflydende. Og jo højere opløsning jo bedre. Oppo'en stopper ved DSD256.
I forhold til DSD så lyder PCM som et fotografi hvor graden af hvor skarpt detaljerne fremstår er blevet kunstigt fremhævet. Imponerende nok, men ikke helt naturligt.
Mine ører slapper mere af med DSD. Fik en prøvepakke med sammenligningsfiler da jeg købte Haitink pladen nedenfor. Fik næsten lyst til at høre Jazz igen

Det er blevet til lidt Brahms med LSO.


Og lidt Tchaikovsky

Så er du snart klar til HQPlayer eller PGGB

Spændende

I dag er første gang jeg har hørt Spirit Torino'erne på Oppo'en
Spirit'erne kan godt lyde lidt mørke og kedelige på nogle plader. Men når man rammer de rigtige plader, så går det hele op i en højere enhed og englene spiller med.
Bare helt almindelig 16/44,1 fra Qobuz...

Det er altså lækker musik. Specielt de 4 første.

Lyttede til denne Ogawa plade i Mandags med TH900'erne på Oppo'en. Blev lidt til en tynd kop the. Fungerer meget bedre med Spirit. Her er klangbund og anslag på klaver.

(Qobuz 24bit)

Har sikkert nævnt dem tidligere, men Poulenc og Höjer er gode..

Perfekt. Tak.
Jeg var nemlig ved at planlægge at skulle finde din anbefaling fra tidligere, så timing i top

Sendt fra min SM-G960F med Tapatalk

kvik skrev:Så er du snart klar til HQPlayer eller PGGB

Så har jeg fået HG player 4 til at virke.
DSD gør noget godt for Oppo'en musikken bliver bare mere letflydende.

Min Lenovo X250 kan lige trække DSD128 med CPU på omkring 80%. DSD256 er no go. DSD64 er omkring 55%.
Jeg kunne ikke få HQ player til at virke på min Lenovo T530.

Men spændende

Endnu engang er det Kristian Bezuidenhout der ligger plade til test.

Med lidt flere 'hestekræfter' under panseret burde DSD256 være muligt

Kan oppo'en fungerer som ren DAC også? Jeg ser den har Pre Out, men kan volumekontrollen forbigåes helt, så den får Line Out?

Hejsa,
Ja flere hestekræfter ville nok være løsningen. X250'eren er ikke just et power house.
Ved faktisk ikke om den kan fungere som ren Dac. Jeg ved den er tænkt som forforstærker udover hovedtelefonforstærker.
Det er ikke Dac'en i Oppo'en der imponere mest. Der tænker jeg godt man kan finde bedre alternativer i den (brugt) prisklasse.

Ny plade med Bruckner's 4. symfoni er udkommet. Og den lokkede med at være optaget i DSD256. Så ja tak det skal jeg da prøve.
Lyden er stærkt besnærende, den kan jeg godt lide. DSD får Oppo'en til at lyde letflydende og dynamisk uden kant.
Bemærk at jeg altid lytter til Violectric'en uden oversampling. Prøver det indimellem med oversampling, men vender altid tilbage til at slå det fra. Skuldrene kan bedre lide det sådan.
Et lille aberdabei jeg ikke havde taget højde for. Dette er en "dobbelt CD", og i DSD256 fylder den lige små 20 GB...

kvik skrev:Har sikkert nævnt dem tidligere, men Poulenc og Höjer er gode..

Jeg vil så gerne kunne lide Poulenc pladen, men har nu prøvet til et par gange, og der er et eller andet der ikke fungerer. Måske er det rækkefølgen af numrene. Jeg når ikke ind i et Satie-kind-of-state.
Olof Höjer er genial.

Vi måler lidt på strømforbrug herhjemme i dag. Oppo'en bruger cirka 30W i stand-by. Og da det er klasse A, så lyder den bare bedre når den er ordentlig varm.

Har brugt weekenden på at sammenligne Pure music på mac mini med Audirvana på Lenovo x250. Eller den sammenligning i sig selv tog ikke lang tid, mere det der kom bagefter. Oppo'en blev flyttet ind til mac'en og sammenlignede lidt frem og tilbage.
For mac'en er noget bedre end min X250 inden weekenden. Audirvana lød lidt halv flad i forhold til Pure music. Dac'en i Oppo'en lyder faktisk anstændigt når signal kommer fra mac.
Første forbedring var at skifte strømplan fra balanceret til høj ydelse på X250'eren. Og så sætte strømforsyning til laptoppen (selvom det jo er lidt lettere at flytte rundt med den uden tøjringen i væggen).
Så gik jeg videre med at afprøve Fidelizer som jeg havde læst inden på Audirvana's side i en tidligere forbindelse. Jeg er endt med at bruge Fidelizer Pro med "purist" indstilling, Sammen med den bedre strømplan, så lyder det faktisk fornuftigt nu. Ikke helt på mac niveau. Men bestemt brugbart.
Med purist indstillingen, skal man ikke forvente at laptoppen rigtigt kan bruges til andet end at afspille musik.
Har også prøvet Qobuz egne afspiller, og der er ikke stor forskel til Audirvana -jeg er faktisk i tvivl om der er forskel.