Side 2 af 3

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 28. nov 2016, 22:21
af Elway
Hej,

Jeg har ikke været meget herinde i sommerhalvåret, men nu er tiden vist til musik indendørs igen.

Jeg vil gerne på denne tur :-)

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 29. nov 2016, 10:01
af Flemur
Vi er enige om at nktnkt er næste mand efter mig ikke?

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 29. nov 2016, 16:33
af Claus-DK
Flemur skrev:Vi er enige om at nktnkt er næste mand efter mig ikke?


Det er også hvad jeg kan komme frem til..

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 30. nov 2016, 17:38
af Gerner
Elway skrev:Hej,

Jeg har ikke været meget herinde i sommerhalvåret, men nu er tiden vist til musik indendørs igen.

Jeg vil gerne på denne tur :-)


Du er kommet på listen. :-)

Flemur skrev:Vi er enige om at nktnkt er næste mand efter mig ikke?


Det er det da, listen starter oppefra, og bevæger sig nedad.

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 30. nov 2016, 18:09
af Flemur
Så er de modtaget og aftentet, og nktnkt er kontaktet via PM.

Glæder mig til at komme igang!

Når jeg engang har lyttet og har noget at sige, skal jeg så skrive en anmeldelse herinde, eller vente til en specifik post bliver oprettet? Det ser ikke ud til anmeldelses-delen bliver brugt så meget mere.

Bonusspørgsmål: Er det mig der er blind, eller er der ikke angivet left/right på dem?

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 30. nov 2016, 18:17
af Gerner
Troede faktisk du havde modtaget dem, men jeg opdaterer lige første tråd igen.

Er faktisk ikke helt sikker på, at der er kommet en tråd med indtryk.. Men hold bare øje med første tråd, jeg smider et link deri.

Hvad angår L/R, så skulle det meget gerne stå på kablet, og ikke koppen.

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 1. dec 2016, 10:21
af Flemur
Tak for det tip - det giver jo god mening, har ikke haft et par med aftageligt kabel i begge sider før.

Claus - er de "burned in" før du sendte dem? - eller M.Gjøl, hvor længe har du haft dem kørende?

Prøvede dem lige kort igår hvor jeg sammenlignede med de X2'er jeg skal have returneret idag (jeg har ikke nok erfaring med lyttebøffer til at kunne sige noget ret konstruktivt hvis ikke jeg kan holde dem op mod andre).

Jeg ville bare vide om lyden jeg forholder mig til nu er deres lyd før burn-in, eller efter. Jeg kunne jo sætte dem til at spille i løbet af et par nætter ellers for at gøre næste mand og mig selv en tjeneste. (Hvor lang tid er burn in typisk? Jeg synes jeg læser 70 timer rundt omkring??).

Sagen er at jeg godt kan nikke lidt genkendende til LarHPs beskrivelse af den "manglende" mellemtone, men det er jo mindre relevant hvis det er fordi de ikke er spillet til.

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 1. dec 2016, 10:27
af M.Gjøl
Mener også jeg var i tvivl om hvordan kablet skulle side, tror jeg endte med et højre / venstre testnummer.

De fik ca 5 timer spille tid hos mig. Og tror de var helt nye da jeg modtog dem fra Claus.

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 1. dec 2016, 11:14
af Flemur
Tak for det hurtige svar, jeg lader dem ligge og spille når jeg har mulighed så.

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 1. dec 2016, 17:08
af Flemur
Claus må man forsøge sig med lidt filt / skum eller andet under puden foran driveren? Eller foretrækker du at vi lader være med at pille?

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 1. dec 2016, 17:49
af Claus-DK
Bare det kan laves tilbage til udgangspunktet kan du lege alt det du vil, ting er på tour for at blive brugt og det skal i gøre..

Har du lyst må du meget gerne vise hvad du gør med billeder og alt muligt, det ville da være helt kanon...

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 7. dec 2016, 22:58
af nktnkt
Hej,
Jeg hopper af denne Tour og venter på en anden med et pr andre HT - så bare fjern mig fra listen
Mvh


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 7. dec 2016, 23:39
af Gerner
Jeg opdaterer det. :-)

Så er Elway næste mand.

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 7. dec 2016, 23:59
af Bach34
Jeg vil gerne med på tpuren hvis det er muligt.

Vh Bjørn

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 8. dec 2016, 10:33
af Flemur
Har kontaktet Elway

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 8. dec 2016, 21:11
af Elway
Flemur skrev:Har kontaktet Elway


Så tror jeg du skal prøve igen. Jeg kan ikke se nogen beskeder fra dig i indbakken? Jeg kan da også prøve at sende en til dig. Det gør jeg lige.. :-)

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 13. dec 2016, 13:52
af Flemur
Hovedgrej no1 er nu på vej til det Jyske igen, jeg får lige skrevet lidt om dem i aften :)

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 14. dec 2016, 00:05
af Flemur
Så har jeg haft hovedgrej i snart to uger, og har lidt at skrive om dem, dog uden meget erfaring med lyttebøffer og ingen med at anmelde dem. Jeg har heller ikke helt fattet alle de smarte udtryk som folk bruger til at beskrive lyd, så sig endelig til hvis noget er ved siden af, eller kræver en bedre forklaring.

De ankom i en flot stofkasse som jo kan bruges til transport og føltes dejlig solid. Kablet ligger i en lækker separat pose i kassen, og jeg fik et indtryk af generelt god kvalitet.

Det allerførste jeg lagde specielt mærke til var det utroligt lækre kabel som var af en type jeg aldrig før har set eller følt. Lækkert utroligt bøjeligt stofkabel som både var let, ikke for langt, ikke for kort (det er jo nok subjektivt), og nærmest bare gled naturligt henover enhver overflade uden irriterende bøj eller krøller.

Selve bøfferne er også lækre - træ, stål og (næsten) læder. Jeg var imponeret over hvor behagelige de var til trods det "stilede" udseende. Og så lukker de utroligt godt til, selv uden musik kunne jeg overhovedet ikke høre hvad der foregik omkring mig.

Jeg modtog hovedgrej efter jeg havde købt mig et par Fidelio X2 for at forsøge om jeg kunne have et par åbne lyttebøffer herhjemme i stuen, det kunne jeg ikke, men jeg beholdt dem en uges tid for at kunne sammenligne de to og få lidt mere erfaring med hovedtelefoner.

Begge dele blev afspillet på min Audioquest Dragonfly Black.

Da jeg for første gang satte noget musik på dem efter X2'erne tænkte jeg: "WOW" - imponerende lyd hvor der bare skete meget mere, og detaljerne både i diskanten og bassen var ulig noget andet jeg har hørt. - De kan helt klar noget specielt de smarte drivers.

Da jeg hørte lidt flere sange igennem, både af egne favoritter, samt en "speaker test" playlist fra Cambridge Audio lagde jeg mærke til lidt flere, både negative og positive aspekter af lyden.

Positivt:
De kommer utroligt langt ned i bassen og afslører ting jeg ikke har hørt før, samtidigt skete det med en præcision som lod en høre hvilket instrument (eller computer) der lavede de lyde.
Generelt helt vild detaljegrad også især i toppen, alt blev flot separeret, ingenting flyder sammen og man kan virkelig sætte sig og opdage aspekter af lyd man ikke lige havde hørt før.
Til gaming var der stor fordel i den meget tydelige diskant (og måske top af mellemtone?) som gav fodspor en meget karakteristisk lyd som gjorde dem super nemme at placere - til forskel for X2'erne som i mit hoved havde mere fokus på bas og mellemtone, og samtidigt havde så stort soundstage at det godt kunne blive lidt sværere at lokalisere hvor lydene kom fra. Bassen gengav eksplosioner på en helt ny måde også - jeg kunne ikke helt finde ud af om jeg i virkeligheden synes det for lidt for præcist til den rumlen der gerne skal være i baggrunden i mange spil.

For at teste bassen satte jeg også noget underligt dubstep lignende på som jeg kunne huske fra gymnasiet (Infected Mushroom) - hold da helt fest - det var som om bassen stop og prikkede ihærdigt lige ind i min tromhinde (på en god, men lidt skræmmende måde) - vi var flere drenge der prøvede og alle fik et fjoget smil på læben da beatet "droppede".


Negativt:
Der var desværre også nogle ting som i sidste ende betød at jeg bestemte mig for at lede videre i denne omgang (endte som nævnt med Denon D2000).
Diskanten var for skarp til mig, og på nogen af de skarpere sange (især 500 miles af Cliff Eberhardt fx) gjorde det ondt at lytte selv på lav volumen.
Jeg synes på en eller anden måde lyden var lidt hul - bassen var med (kvantitet og kvalitet) og diskant var der meget af, men det var som om der manglede noget af helheden, som jeg selv identificerede som især de lavere mellemtoner. Det var som om dybden i guitarer forsvandt og at det hovedsageligt var "plinget" der stod frem.
Den hule lyd kom måske også lidt af resonansen fra koppen, der var nogle sange hvor stemmer fik en lidt "dåset" lyd som resultat af dette, det samme galdt lilletrommer.
Det næsten værste var da jeg satte henholdvis "Whole Lotta Love" og "Paradise City" (nok mine to yndlings sange) på - og fik lyst til at skrue ned - det besluttede jeg måtte blive mit ultimative krav, jeg har aldrig før oplevet andet end lyst til at skrue op når jeg hører de sange, men her var der lidt for skarp diskant (og nok også toppen af mellemtonen) til at Plant og Axl's stemmer kunne skrues op hvor jeg plejer at ville have dem uden at det blev for skærende at lytte til.
Man kunne også høre lidt vibrationer fra hovedbåndet, og noget andet som "klikkede" når man flyttede på hovedet, ikke som sådan et problem, men det ville have været bedre hvis ikke det var der.


Når man skiftede tilbage til X2'erne efter hovedgrej var første tanke som regel "hold da op det er kedeligt det her" - men kort efter "aaarrhh, det var dejligt" - lyden er blødere og mindre aggressiv, hvilket jeg åbenbart godt kan lide.

Jeg forsøgte mig med lidt meget light modding efter at have læst nogle tråde både her og på head-fi, men erfarede desværre at jeg ikke har en lille nok PH skruetrækker til at komme ind i koppen, så det blev til to lag filt foran driveren - og jeg tror sgu ikke rigtigt jeg kunne høre forskel.
Jeg har et par billeder af mit modding forsøg, men da det ikke var successfuldt tænker jeg ikke det er så relevant.

Alt i alt var det et par super imponerende lyttebøffer som desværre bare havde et par egenskaber som gjorde at de ikke lige var rigtige for mig som mit første gode par, da jeg i første omgang godt kunne tænke mig noget hvor jeg ikke er afhængig af modding erfaring for at få det til at have en lyd der passer på min smag.

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 14. dec 2016, 00:34
af Claus-DK
Godt og velformuleret, dejlig læsning, tak for det.. thumbs thumbs

Re: Hovedgrej No.1 Tour

Indlæg: 16. dec 2016, 21:43
af Elway
Modtaget. I papkassen: headset, transport-"kasse" og kabel. Umiddelbart ser det intakt ud. Indtryk følger :-)

EDIT: Og næste mand i køen - Bach34 er kontaktet per PM.