HiFiMAN HE-500

[Bagger]

Forhistorie:
Det hele startede med mange timers læsning på head-fi, samt dvs. andre sider med anmeldelser o.lign..
Igennem flere måneder modstod jeg fristelsen, indtil den dag hvor Brian gav et godt tilbud. Da blev det tid til at prøve dem, til den pris kunne det ikke gå helt galt.
Efter små to ugers venten lå de endelig der foran mig på skrivebordet, eksamensprojektet skulle afleveres tre dag efter modtagelsen. Måtte bare lige lytte lidt, havde jo ikke tid til at sidde der hele dagen, skulle jo gerne lave noget produktivt.
Puha, heldigvis lød de ikke så godt. De var faktisk lidt metaliske og kolde i lyden. Dog ændrede de sig i løbet af en lille time til noget mere positivt. Men for at få lavet noget, blev de smidt i en skuffe.
10 timer senere… Jeg skulle aldrig havde lyttet til dem igen! Ærgelsen var ændret til et WOW, utroligt hvad der var sket med den lyd på 10 timers tilspilning.
Den dag fik jeg så ikke skrevet særlig mange ord yderligere på min opgave, fik lige pludselig travlt med lytte til en masse musik.

Anmeldelsen:
Efter små 50+ timers lytning vil jeg prøve at komme med en lille anmeldelse af disse hovedtelefoner. Da jeg også er den heldige ejer af et par Grado GS1000, vil der undervejs forekommen lidt sammenligninger med dem.
Jeg har udvalgt et par test numre, som jeg vil tage udgangspunkt i. Har prøvet at ramme lidt forskellige genre, da jeg selv hører meget forskelligt musik og det forhåbentlig kan belyse såvel fordele som ulemper ved HE500.
Til dem som ikke gider læse alt det kedelige, så kan i blot springe til nederst i anmeldelsen, hvor jeg prøver at opsummere anmeldelsen med lidt mindre ord.
Jeg finder ikke frem til om den ene er bedre end den anden, da jeg syntes de er gode til hver sine genre og altså har hver deres force og kompromiser. Det vil jeg skrive mere om senere.



Design og komfort:
HE500 er store og de vejer også herefter (500g). Til at starte med klemte de utroligt meget på ørene, efter en lille time begyndte jeg at blive øm i kæben. Men en lille udvidelse af hovedbåndet afhjalp problemet. Dog har det medført at hovedtelefonen hviler mere ovenpå hovedet, hvilket efter 3-4 timer resulterer i ømhed. Jeg er åbenbart ikke tykhovedet nok til at have dem på længere af gangen. Flere har oplevet dette og har læst noget om en løsning med et sennheiser hovedbånd, som dog ikke er afprøvet. Dette synes jeg simpelthen er for dårligt, ved en så dyr hovedtelefon forventer jeg at komforten skal være nogenlunde gennemtestet. Kablet er heller ikke helt flot flettet, men ellers virker det som et par meget gedigne hovedtelefoner. Som en bonus medfølger der både et par velour - og læder pads, samt de leveret i en fin opbevaring æske.

Udstyr brugt:
iMac m. BitPerfect | Rega Apollo --(optisk) -> Musical Fidelity V-DAC -> WooAudio WA6 m. Princess Sophia rør


Dire Straits – Ride Across The River:
Allerede ved første nummer hører jeg en meget fast, præcis og hurtig bas, der samtidig fysisk kan mærkes. Der er et meget bredt lydbilled, som samtidig har en god dybde. Det gøre det nemt at placere de forskellige instrumenter fra hinanden. Vokalen er ok, men ikke helt så fremtrædende som på GS1000, hvilket grunder i fremhævningen af netop det frekvensområde på Grado’erne. Grado’erne har tilgengæld ikke helt samme impact som HE500. De fremstår dog en anelse mere klare, det er dog muligt at deres noget lysere lydbillede snyder lidt.

Adele – Someone Like You:
På denne meget flotte produktion fra Adele, kommer HE500 til kortene ifht. GS1000. Ikke at den gør det dårligt, bestemt ikke. Den gør det bare ikke helt så godt. Den virker en anelse mere lukket og lidt tilbage trukket. Det virker, som om vi er placeret et par meter længere tilbage end Grado’erne, hvilket lidt ødelægger den meget intime stemning på numre. Men men men… det er bestemt ikke dårligt. Synes tilgengæld at lydbilledet er mere homogent og både klaver og vokal kommer frem. Hvor der tydeligvis fokuseres noget mere på den utrolig lækre og meget flotte vokal på nummeret hos Grado. Hvis ikke der var rør foran dem, tror jeg godt at s-lydene kunne havde være lidt irriterende.

Turboweekend – Trouble Is:
Genre skift til et par lidt mere elektroniske numre, som efter mine research, skulle være HE500’s hjemmebane. Men løber den nu også så meget rundt om GS1000, som andre mener?
Det er på numret meget tydeligt at HE500 ikke blot er i besiddelse af et stort soundstage, men et meget stort et af slagsen. Samtidig er instrumenterne, som tidligere nævnt, meget nemme at placere i lydbilledet. På GS1000 er det lige lyst nok ved direkte sammenligning, til gengæld er dynamikken utrolig god. Men det er heller ikke de langsomste enheder Grado’erne er udstyret med.

Troels Abrahamsen – Pull:
Lidt mere elektronisk, som fremhæver en meget energisk HE500. Den præsterer igen et stort lydbilled og intet mindre end en fantastisk dynamik. Samtidig er vokal helt tydelig og meget flot fremstillet. Grado’en er lidt mere vokal fokuseret på dette nummer.

Michael Jackson – Billie Jean:
Yes, kongen af pop kommer også igennem test maskineriet.
HE500 beviser igen sit værd med en god tør bund, alt imens den laver en utrolig flot separation af alle vokaler. Den er dynamisk i sit es, og hovedtelefonen fremstår som en helhed og ikke som to forskellige enheder, der spiller samme musik. Meget flot!

Diana Krall – A Case Of You:
Pladen, hvorfra test numret kommer, betyder meget for undertegnede, da det fik mig til at åbne øjnene for jazz igen.
HE500 præsentere meget naturtro flot klaveret, hvor hvert et tråd på pedalerne kan høres. Flot vokal, som jeg øjensynligt pga. mit længe selskab med GS1000 dog syntes mangler et lille stænk gnist mere.

Opsummering:
Først skal det siges at begge hovedtelefoner er i absolutte top klasse. Det har den ulempe, at jeg flere gange under testen har taget mig selv i at skrue mere og mere op for lyden. Hvilket også er endt ud i et par fodTappendeHovedNikkendeMundFløjtenede tidspunkter, som kunne havde endt i en lille dans, hvis altså ikke det er fordi, jeg er så umådeligt dårlig til at danse
HE500 noget mørkere end GS1000, dette gør nogen gange at Grado’en fremstår en anelse mere klar i lyden, specielt vokaler mener jeg er GS’erens livret. Hvorimod HE500 gør sig godt til elektronisk, pop o.lign. den er født med et impact, som mange andre hovedtelefoner bør misunde. HE500 har et enormt lydbilled, så både er meget bredt, men samtidig har en god dybde. Der opstår derved en god separation mellem instrumenterne og vokalen fremstår flot. HE500 vil jeg betegne som noget mere neutral og homogen end Grado’en, som dog ikke er usammenhængende, men blot lægger lyd fokus et andet sted.

Til slut skal det siges, at begge hovedtelefoner er blevet nydt til fulde. Vi er ikke i den billige ende af skalaen, men deres lydkvaliteter er heldigvis også herefter – FREMRAGENDE

[Claus-DK]

Den oprindelige tråd er her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=11&t=928
Hvor der er plads til spørgsmål og kommentarer.

[Ole]

HiFiMan HE-500
Jeg har haft fornøjelsen af at give disse "bøffer" et prøvelyt på det seneste minimeet i Århus, hvilket resulterede i at jeg jo måtte anskaffe mit et par og tænkte at så kunne jeg jo passende genoplive denne tråd og belemre folk herinde med mine lytteindtryk. Det bliver sådan lidt log-agtigt med plads til at tilføje mere, da jeg har "planer"
Alt er naturligvis med de almindelige forbehold for at det er absolut subjektivt, at jeg ikke ved en hat og foretrækker musik med kvindelige vokaler og en relativ neutral lydsignatur med lidt ekstra peak i toppen.

Del 1 - Out of box
Mine HE500 blev købt hos Den Gode Lyd (Brian), der havde/har kampagne på disse resten af 2012 - kunne ikke modstå til den pris. Handlen gik let og smertefrit bortset fra en lille mislyd fra mit dankort - man skulle ellers tro det var vant til det på nuværende tidspunkt.

Jeg havde læst lidt om HE500 i forvejen på head-fi.org og var lidt spændt på hvilken "version" jeg ville modtage - især hvilket kabel der ville være med - jeg modtog den nyeste version med travelcase, sølvkabel og 2 sæt puder.

Ved første lyt var det jeg lagde mærke til at de var utroligt åbne i lyden (ja hurra - de er jo åbne!) i forhold til mine ER4 som har været mine primære musikformidlere igennem et halvt års tid. Der var et utroligt punch i bassen uden at det gik alt for meget ud over resten af lydbilledet. Detaljerne som jeg er vant til fra ER4 var der også allesammen, men blot ikke så "in your face". Diskanten er lidt et mysterie for mig for ved en del numre har den samme flotte klang som ER4 på de kvindelige vokaler oppe i toppen, imens de på andre numre virkede noget tilbagetrukne….må jeg undersøge noget nærmere. Uanset, så er de noget mere tilgivende overfor kvaliteten af indspilninger - en sand allround hovedtelefon. Komforten er fantastisk med pleather puder og jeg havde på forhånd købt ekstra padding til hovedbåndet.



Del 2 - ca. 50 timer burn in
Der er nu blevet skiftet over til velourpuderne efter at have læst det skulle forbedre lyden - og jeg bilder mig ind at de lyder noget bedre og lyden er strammet mere op - om det er placebo eller burn in (hardware eller brainware) kan jeg ikke rigtigt afgøre. Velourpuderne nedsætter desværre også komforten lidt i forhold til pleather puderne. Alt i alt er de dog stadig rimeligt komfortable at have på.

Den lidt "varierende" lydsignatur i forhold til vokaler i diskanten er der stadig og jeg kan ærlig talt ikke gennemskue om det fordi min forstærker ikke helt er kraftig nok eller det blot lydsignaturen på HE500. Måske de også har en peak i diskanten (hvorfor de kan lyde lige fantastisk som ER4), men at denne måske ligger et andet sted end på ER4? Jeg ved det ikke og gider ikke rigtigt lede efter grafer og deslige, da det alligevel er rigtig mange ting sådan en graf ikke siger noget om. De kan dog godt lide at spille højt - desto mere jeg skruer op for lyden desto bedre lyder de.

Uanset hvad nyder jeg virkelig at lytte til musik med dem - også numre som ikke tidligere har lydt så godt pga. ER4 kan være lidt "kræsen". Guitar lyder iøvrigt helt fantastisk.

Glæder mig nu til at høre dem på den V200 som Brian har på tour, da jeg har læst der skulle være en rigtig god synergi mellem denne og HE500. Har også bestilt et sæt kabler hos vores kabelsmed Victor, som jeg er spændt på at få spændt på bøfferne - det bliver interessant at høre hvordan de lyder ud fra højtalerterminaler på en almindelig forstærker om det giver noget også.

Del 3 - integreret forstærker (tilføjet 16. februar 2013)
Så fik jeg endelig prøvet HE500 ud af højtalerterminaler. Har i formiddag været nede i Hifiklubben i Kolding og havde en lytteseance på godt halvanden time. Det er åbenbart en rolig dag for jeg havde det om ikke helt for mig selv, så næsten, hvilket er rart når det er de åbne bøffer der lyttes til. Som det har været tilfældet alle tidligere gange jeg har været dernede og handle eller bare for at lytte var de venlige og hjælpsomme. Hensigten var at slæbe en NAD C316 BEE med hjem - hvorfor det ikke blev til det, kan læses et par afsnit nede, må dog sige det generelt virker som en ualmindelig god forstærker prisen taget i betragtning.

Nå men for at komme til det væsentlige, så havde jeg medbragt kablet Victor har snedkereret til mig, hvilket er et pigtail sølvkabel (http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=18&t=1239&start=80#p47133) 99% sølv 1% guld cryobehandlet og alt det fine der, termineret med bananstik. Som kilde havde jeg medbragt min macbook air med musik og e-dac. Grundlaget for lytteindtryk er ud fra min fuldstændig subjektive opfattelse af mit stationære setup med Heed Canalot som forstærker. Har velourpuder på bøfferne.



NAD C316 BEE
Forskellen er ikke nat og dag, men ved nærmere lyt kunne jeg konstatere en bedre separation imellem instrumenter i form af lidt mere luft i mangel af bedre udtryk. Desuden var der en hørbar mere kontant bas-tilstedeværelse, ikke så meget i mængde, men mere som i fornemmelsen af kraftoverskud og hårdere anslag. En anden kvalitet som den havde, var en fuldstændig sort baggrund, hvilket de to øvrige forstærkere jeg prøvede ikke havde. Volumenmæssigt kørte jeg den på mellem kl. 7 og 8.45 på hjulet. Desværre virker C316 på mig også som om den er lidt rigeligt varm i lyden efter min smag, hvilket bevirker at den "magi" kvindelige vokaler kan have i toppen til en vis grad blev nedtonet/forsvandt, hvilket er en klar dealbreaker for mig. Kan man leve med dette, har anden lydpræference eller blot lytter til musik, hvor dette ikke er et issue, vil jeg mene C316 er et ganske interessant match.

Uden at have udstyret lige ved siden af hinanden for at A/B teste, så må jeg indrømme, at jeg også er lidt i tvivl om hvorvidt min Heed Canalot ikke også er lidt "finere" i lyden end C316, lidt vanskeligt præcist at sætte ord på, men tror der er noget med selve klangen, hvor min hovedtelefonforstærker måske lyder bedre, ligesom den måske også er lidt mere transparent - kan dog også være det bare er den lidt varmere lydsignatur på NAD'en der snyder mig lidt.

Argon DA2
Fik kun omkring 10 minutters lyttetid. Lydsignaturen var lidt mere henad hvad jeg foretrækker end NADen, men lydkvaliteten var ganske enkelt for dårlig over hele linjen og der var i tilgift baggrundssus.

Cambridge Topaz serie
Lydsignaturen var faktisk ret tæt på hvad jeg godt kan lide, der var lidt varme, men kvindelige vokaler var stadig sparkly i toppen. Samlet set er den dog efter min mening ikke så god en forstærker som NAD'en, der ligesom havde lidt mere punch, krop og mere kontrol over lydbilledet. Finishen på kabinettet ligner noget børstet aluminium eller noget i den stil og er noget mere lækkert end på NAD'en….men lyden er jo trods alt det vigtigste.

Det blev altså ikke til en integreret forstærker til mine HE500 denne gang, men falder jeg over en i en god kvalitet med den "rigtige" lydsignatur bliver jeg jo nok nødt til at købe den - det bliver dog nok ikke en forstærker med mere end 40W og måske endda helst lidt mindre, hvis man skal bare lidt op på volumenskalaen. Det er dog for mig ingen tvivl om, at der kan være lidt at hente lydmæssigt med en korrekt matchning. Kunne godt tænke mig at høre en Marantz PM5004/6004 eller evt. den mindste fra Rotel på et tidspunkt.

[Buyer no 1]

Den oprindelige tråd er her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=11&t=821&start=100#p44987 hvor der er plads til spørgsmål og kommentarer.

[davidsh]

Introduktion: Jeg købte min HE-500 af Brian umiddelbart til jul. Sammen med den købte jeg også en brugt X-can V8P fra Musical Fidelity, og nu er det altså blevet tid til et lille review, da der kun er et på siden, så vidt jeg ved

Det hele startede sådan set med, at jeg fik HE-400 igennem låneturen en dag. De var rigtig gode! Det eneste jeg bare ikke kunne forlige mig med var diskanten! Ikke at jeg fandt den for sibilant eller noget, jeg synes bare ikke den er rigtig god... Og så brugte jeg de som en undskyldning til at gå efter HE-500'eren
Som så mange andre var jeg ikke mega imponeret fra starten af.. Det tog altså et par timers spilletid før jeg virkelig kunne lide hvad jeg hørte, men det kunne jeg så også, i høj grad endda.

Denne hovedtelefon fortjener et dybdegående review, men nu må vi se hvad det bliver til...


Komfort og kvalitet: Det skal da nævnes For mig er komforten god, men ikke som i rigtig god. Vægten irriterer mig ikke spor, selvom de er tunge. Puderne er ganske behagelige, men ikke noget ud over det sædvanlige.
Kvaliteten af disse hovedtelefoner er ikke fantastisk, men den er okay... Måske bare ikke helt når man tænler på hvad de koster, men de kan jeg sagtens se igennem fingre med, da det er klart at der er fokuseret på lyden. Hvilket bringer mig videre til... Lyden:

: Mit setup er FLAC -> Danish Audio Design DAC05 (Fiio E17 til for nylig) -> X-can V8P -> HE-500
Lyden er musikalsk og kraftfuld, omend ganske transparent. Jeg har siden jeg fik mine HE-500 solgt mine dt-880, for de havde ganske enkelt meget lidt eksistensgrundlag i min samling. Lyden på HE-500'eren er faktisk så god, og med så få åbenlyse mangler, at jeg har giddet at prøve mig frem med at udskifte puder for at lyden lige får det sidste, og nu sidder jeg med velour, pleathers, J$ pads og sidst men ikke mindst, nogle halvfærdige modificerede pleathers efter Jerg's guide (på head-fi). Det er sidstnævnte jeg vil anmelder disse hovedtelefoner med, det er alstså bare sådan de lyder bedst.

- Fortsættes -

[davidsh]

Lyden:
Hvor skal man starte? Jeg ville gerne lave en anmeldelse, der virkelig går i dybden med disse hovedtelefoner, men jeg mangler simpelthen noget i samme klasse at sammenligne med, og det er ikke lige sådan til... Disse hovedtelefoner kræver faktisk en rigtig fyldestgørende anmeldelse, som jeg ikke er sikker på, jeg kan levere, som det ser ud nu, så jeg vil gøre det en anelse kort, og holde mig til min umiddelbare opfattelse af denne hovedtelefon.

Med denne hovedtelefon har jeg en rigtig dejlig fornemmelse af at instrumenter, vokaler og andet indhold bliver bygget op fra bunden - nede fra bassen og opefter godt op i diskanten uden at miste kontakten med basområdet. Lyden føles kort sagt solid med 'rødder', hvorefter resten af lyd-spektret bliver bygget om en gradvist mere luftig og let følelse. Men samtidig virker de en smule bundet af bassen, og den kan virke en anelse tyngende.
Nede i de dybe toner har denne hovedtelefon en god tekstur, og lyder altså ikke flydende, men samtidig har bassen det med at udfolde sig og fylde en anelse, og faktisk en smule for meget, som jeg tidligere har antydet. Jeg føler bassen og den dybe mellemtone dominerer en anelse i lydspektret.
Hvor jeg gerne vil have set denne hovedtelefon 'blomstre' synes jeg bassen virker en smule klæbende, og denne fornemmelse fortsætter op i den dybe mellemtone, blandt andet med dybe guitarer og mandlige vokaler. Her finder jeg den mest udtalt som et svagt irriterende element, en svagt manglende klarhed. Det mellemrum der typisk er i musikken, hvor der er efterladt en plads til bassen er en smule for godt fyldt ud, det virker meget svagt kvælende på lyden som helhed.

Men alligevel klarer HE-500'eren bassen med en passende tekstur, jeg endnu ikke har hørt med dynamiske hovedtelefoner, der i højere grad virker til at glide hen over musikken (det betyder ikke, at de ikke er lige så detaljerede, det kan de sagtens være, der er bare tale om anderledes præsentationer). I den anden ende af skalaen finder jeg stax, der specielt har en lyd med ufattelig meget af denne tekstur, og ærligt talt ved jeg ikke hvad der er tættest på virkeligheden. Men HE-500'eren placerer sig altså et sted midt imellem mange dynamiske hovedtelefoner og de Stax modeller jeg har hørt.
Hvad jeg har beskrevet af negativer omkring bassen er, omend ikke småting, så små detaljer, der jo er ret vigtige i denne klasse af hovedtelefoner.

Når jeg forlader de dybere toner, finder jeg den nedre mellemtone ganske delikat, hvis jeg mærker efter, men egentlig praler den ikke rigtig med sig selv. Mellemtonen er der, ganske velproportioneret, med en glidende overgang fra bassen, og uden nogen speciel wow-effekt. Her føler jeg i høj grad musikken bliver formidlet med god neutralitet og uden nogen specielle knaster. Det er med god klarhed, således som det skal være.
Til gengæld kan jeg ikke helt undse mig en følelse af at musikken har en smule 'uklarhed' i den høje mellemtone selvom den er nogenlunde godt defineret og så at sige godt 'rundet af' i den højere del af den høje mellemtone (bemærk at mine moddede pads spiller specielt meget ind her, jeres betragtninger vil nok være lidt anderledes). Live musik føles dog ikke helt 'live' for mig, lydsignaturen er en smule for afslappet og tilbagetrukket, ikke rigtig nok up-front. Men dette er ikke nødvendigvis noget negativt, og kan faktisk være rart. Det får hovedtelefonerne til at virke lidt mere raffinerede.
Jeg føler nærmest en kløft i musikken i den høje mellemtone, der senere slutter med en følelse af at musikken alligvel virker nogenlunde defineret. Men samtidig får den et anelse 'blødt' twist.

Hi-hats og percussion lyder rigtig godt. Omend disse også virker bare en smule tilbagetrukket, er de defineret og ganske tilstedeværende, men ofte synes jeg ikke helt de 'klinger ud' som de skal, de er ligesom en anelse for 'afmålte'. Ud fra det tolker jeg, at der som følge må være nogle få spikes i diskanten, men også visse dele af diskanten, der er lidt mere tilbagetrukket. Dette siger jeg på baggrund af lidt EQ jeg har rodet med. Men generelt virker diskanten en anelse blød og meget behagelig. Det er noget jeg rigtig godt kan lide med denne hovedtelefon. Jeg vil understrege at jeg do aldrig mangler nogen detaljer i diskanten, og jeg skal heller ikke grave for at finde dem.

Jeg tror hvis diskanten var endnu fladere fra omkring 4-5 kHz og opefter ville klangen af percussion/hi-hats nok virke en smule mere realistisk, men diskanten er faktisk virkelig god, og den virker rigtig åben i lyden, omend alt i alt lidt tilbagetrukken, men ikke nok til at HE-500'eren virker som en mørk hovedtelefon. Tvært imod virker den en smule tilbagelænet og raffineret med den lydsignatur, der er at finde i diskanten og den øvre mellemtone, hvilket bestemt ikke er dårligt. Men på den anden side virker den så også en smule tyk i lyden, når man lægger den fabelagtige, men ikke perfekte bas oven i den lidt tilbagelænede signatur.

Igen vil jeg lige sige, at mine tanker ville have været lidt anderledes, hvis jeg havde anmeldt HE-500'eren med velourpuder, da det giver en mere let og mere sammenhængende signatur med mindre tekstur i bassen specielt og desuden får lyden også en anden klang.


Okay. Nu føler jeg at jeg har haft denne hovedtelefon lang tid nok til at jeg kan udtale mig ordentligt om lytterum/soundstage (og ja det var så lang tid, der skulle til ). Jeg vil start med at være negativ. Kort sagt synes jeg der er mange ting i lydsignaturen, der ikke ligefrem gavner den måde man opfatter lytterummet på. Bassen, der fylder meget, og derfor ikke ofte virker lige fokuseret i den måde den opfører sig i lytterummet for eksempel. Hvis jeg skal være rigtig krakilsk, synes jeg ofte jeg får en følelse af at blive ramt af en mur af bas. Ellers kan også nævnes den afslappethed, blandt andet i vokalerne ikke ligefrem giver et mere skarpt lytterum. Ligeledes diskanten, der umiddelbart ikke altid formår at virke helt realistisk i den måde den klinger ud på og ikke skaber luft mellem tonerne på den helt rigtige mpde. Alt sammen noget jeg egentlig har nævnt tidligere, dog uden at drage paraleller til hvilken oplevelse det samlet set giver.
Tilsammen giver dette et lytterum, der desværre ikke er så defineret som man kunne ønske, og specielt bassen kan være en synder når det kommer til at placere instrumenter præcist i rummet.

Generelt er HE-500'eren rigtig god til at billedliggøre lyde, der foregår ved siden af en, men knap så god til lyde der kommer forfra eller bagfra. Specielt vokaler, der ofte er placeret foran én i en eller anden udstrækning, kan virke udtværede. Dette får kort sagt lytterummet til at virke ret bredt, men med en mangel på dybde. Alligevel er der rigeligt med plads til at placere instrumenter og lyde.

Jeg finder bassen som værende et ret betydeligt problem. Den integrerer desværre ikke så godt i lytterummet, og kan næsten virke som en (god) subwoofer.

På trods af at lydsignaturen efter min mening ikke appelerer til et godt lytterum, gør HE-500 det alligevel rigtig godt, da det er en teknisk meget stærk hovedtelefon. Hvis den for eksempel havde virket sløv og langsom ville lytterummet nok have være ganske forfærdeligt og ville sikkert kolapse, men den formår altså at holde sammen på det hele. Samlet set giver det dog ikke et imponerende lytterum. Nærmere middelmådigt, dog med nogle ting som HE-500 gør ret godt som for eksempel den måde den opfører sig med lyde, der er ved siden af en..

For at gøre det helt kort er lytterummet ikke overbevisende og ikke rigtig realistisk, men jeg mener alligevel, jeg (forstås som min hjerne, vil helst ikke generalisere og tale for andre) kan fylde de 'gaps' ind og få en oplevelse af at lytterum, der er til at tro på. Men den manglende dybde vil altid være et problem, der nager mig lidt, specielt i nogle optagelser, mens det er acceptabelt i andre. Dette lyder nok lidt negativt, MEN det giver til gengæld en intim oplevelse, hvor det af og til kan føles som om man er lukket inde i sit eget lille rum sammen med musikken, der spiller. Dette kan være rart hvis man gerne vil slappe af og nyde musikken.

Konkluderende synes jeg HE-500 er en meget pålidelig og alsidig hovedtelefon. Den har nogle fejl og mangler, men gør ikke noget helt forkert. Det er ikke en hovedtelefon, der imponerer ved første lyt, ja det undrer mig ikke at nogen kan være skuffede. Men HE-500'eren er nærmere en hovedtelefon man bliver mere og mere glad for i de første måneder, og af og til bliver man helt overrasket over hvor godt et bestemt stykke musik kan lyde på den.

Lyden er med masser af krop, nogenlunde afslappet, men med en godt defineret diskant. Ellers er det en intim hovedtelefon, der ikke har det mest imponerende soundstage, men til gengæld fanger én med sin tekniske kunnen, fart og PRaT.

Jeg vil afsluttende nævne, at min forstærkning er acceptabel, men nok ikke optimal. Min overbevisning og erfaring er, at bedre forstærkning (ikke nødvendigvis dyr, men en forstærker med power) gør hovedtelefonen mere dynamisk og ren/defineret i lyden, hvilkert lige er hvad HE-500'eren har brug for for at lyde bedst.

[Buyer no 1]

Den oprindelige tråd er her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=11&t=2914 hvor der er plads til spørgsmål og kommentarer.