Jeg har fĂĄet lov at lĂĄne HE-560 en uges tid af Brian mod at skrive om mit indtryk. Tusind tak for det!
Jeg bruger ikke mine egne billeder, da jeg ikke har noget kamera..
Først og fremmest:
Komfort (9/10) og byggekvalitet (7/10)Når pakken modtages, bliver man mødt af Hifimans nye opbevaringsboks, der er lavet af træ med en aluminiumsplade på toppen med logo på. Låget på boksen jeg har modtaget er lidt ridset, desværre. Jeg synes det er en lækker opbevaringsboks, men egentlig synes jeg Hifiman skulle have holdt sig til noget simplere, men funktionelt såsom de gamle opbevaringsbokse eller travel cases. For mig er filosofien bag Hifiman så meget lyd for pengene som muligt, og boksen synes jeg godt de kunne have sparet på.
Hovedtelefonen er bygget solidt, men let og holdbart, så her er det som det skal være. Når det komme til stykket, vil jeg nok være lidt mere forsigtig med dem end HE-500, men til gengæld føler jeg at jeg skal passe endnu mere på HD800 or HE-5LE samt mine Staxer.
Personligt, synes jeg godt de kunne have lavet selve gaflerne og sliderne (til at justere hovedbåndet) ud af aluminium eller andet metal, det havde været mere gennemført, men samtidig ville de også være tungere.
Puderne er rigtig lækre og bløde med pæne lige syninger osv.
Hifiman gør staidg brug af de sædvanlige connectors, mini-xlr havde selvfølgelig været at foretrække, men de er såmen udmærkede og virker som de skal. De er vinklet 10-20 grader fremad, og har derfor slet ikke tendens til at ramme mine skuldre som 5le og 500 af og til har.
Kablet er forholdsvis tyndt med nylon sleeving, sammenlignelig med det man finder på en del gaming muse og -tastaturer, dog af lidt højere kvalitet. Det er heldigvis (!) overhovedet ikke mikrofonisk som HE-500's sølvkabel og generelt lidt mere ergonomisk, desværre er det bare rimelig stift og har en tendens til at holde formen, hvis man for eksmepel ruller det sammen.
Selve finishen er step up fra tidligere modeller, men stadig en smule upoleret og ikke på højde med fx. HD800. For eksempel tror jeg gaflerne let bliver ridset, der er i hvert fald allerede 2 mindre afskrabninger. Finéren er også en smule rå i kanten og udførelsen, men det kan jeg faktisk rigtig godt lide, det virker lidt mere personligt, og gør produktet mere unikt at se på. Selve farven er mørk/rødlig.
Komforten er rigtig god, de er kort sagt behagelige at have på, betydeligt mere end HE-500 og også klart mere behagelige end stax sr-307 og 5LE, men dog slår de ikke HD800 i komfort. Pudderne fordeler trykket rigtig godt og hovedbåndet kan jeg knap nok mærke. Til gengæld klemmer de en anelse hårdere en nødvendigt (jeg ville godt turde head-bange
). Dette kan dog let justeres, og det ville jeg gøre hvis det var mit eget par.
Velouren på puderne er desuden ikke i Beyer-kvalitet, men til gengæld bedre end Hifiman velourpuder. Det klør stadig en anelse, og var det igen mine egne, ville jeg nok prøve at vaske dem med lidt varmt vand og sæbe for at se, hvad der skete ved det.
Inde på head-fi er der nogen der klager over at den indre diameter af puderne er mindre end på tidligere modeller (0.5-7 mm), jeg har dog ikke noget problem med puderne, mine (medium-størrelse) ører rør ikke ved puderne eller det plastik der beskytter selve membranen for den sags skyld.
Puderne er desuden lidt varmere og mindre rummelige end HD800, men selv her i sommervarmen er det endnu ikke noget problem.
Lyd (9/10)Nu har jeg brugt lidt tid sammen med HE-560 og lyttet til lidt forskellige genrer.
Kort sagt er lyden neutral med et strejf af eufoni og musikalitet. En generelt meget åben, luftig og balanceret fremtoning, en smule afrundet og uden tendenser til lyttetræthed.
Bassen er blevet anklaget for mange ting, lige fra hårdtslående til mangelfuld inde på head-fi. Jeg tror grunden til dette er den lave forvrængning i bassen, for den kan nemlig være både hårdtslående og mangelfuld - afhængende af optagelsen man lytter til.
Jeg synes personlig bassen er udsøgt, noget af den reneste jeg har hørt fra en hovedtelefon. Den stikker dybt med masser af skub og autoritet når optagelsen er til det.
Dog får man ikke samme kødfulde bas som for eksempel hos HE-500, der generelt har mere krop og lyder mere som en god subwoofer, hvorimod bassen hos HE-560 mere bare
er der. Hvis jeg endelig skal sige noget negativt om bassen, så kan den af og til virke en smule for 'blød', men jeg ved helt ærligt ikke om det er en fejl, og det kan også hænge sammen med mit udstyr. Jeg ville nok personligt foretrække lidt mere krop og autoritet i bassen, men den er ikke desto mindre drøngod.
Overgangen fra bas til mellemtone er ganske naturlig, ikke en finger at sætte dér.
Den nederste del af mellemtonen er lineær som hos de fleste plan-magnetiske 'foner, og der er ikke umiddelbart noget forvrængning eller lignende.
Når man så kommer op i den øvre mellemtone er der muligvis lidt farvning af lyden, men generelt er de ligeledes meget neutrale her.
For eksempel har jeg observeret at vokalerne hos fx Alison Krauss, Rebecca Pidgeon og Diana Krall kan være lidt for fremtrædende og definerede med lidt mere klarhed end hvad der er naturligt. De er ikke altid helt så 'smooth' som jeg mener de bør være, og ved at lege med EQ og ud fra hvad jeg har læst på head-fi, har jeg en idé om at dette har at gøre med responsen omkring 4kHz, hvor der er lidt ekstra volumen. Når jeg sænker 4 kHz oplever jeg i hvert fald at vokalen bliver mere flydende og 'smooth'.
Men generelt er den øvre mellemtone en lille bitte smule tilbagetrukket, hvad giver et lidt mere varmt, tilgivende og musikalsk udtryk, dog med masser af klarhed.
Diskanten er som helhed lækker og luftig, men egentlig havde jeg gerne set lidt mere skub, attack og 'crispness' på hi-hats og percussion generelt, lidt i stil med HD800. Men på den anden side kan det også være hårdt at høre på og gøre ørene trætte, så det er ikke nødvendigvis negativt.
Lyden af hi-hats er en lille bitte smule 'tizzy' og sislende til tider, ellers er diskanten generelt udstrakt og luftig og den virker ikke til at rulle af. Samtidig er HE-560 dog stort set aldrig sibilant, hvad er en rigtig svær balance at ramme og helt klart én af hovedtelefonens stærke sider.
HE-560 er ofte sammenlignet med elektrostater, hvad ikke virker helt forkert i mine ører, men samtidig rammer den sammenligning ikke helt plet. Hos HE-560 ses noget af den samme 'umiddelbarhed' som hos mange elektrostater, men ikke desto mindre er der ikke samme finkornethed og udstrakthed i diskanten og den høje mellemtone. Ligesom stort set alle andre hovedtelefoner lyder HE-560 i nogen grad hård, skarp, strid og forkert når der skiftes direkte fra fx Lambda Signature.
Opsummerende, er der tale om en lydsignatur der er behagelig at lytte på med rigtig god og neutral bas; stadig lysere end HE-500, men mørkere end HD800. HE-560 er meget neutral, men med en smule romantiske anstrøg, dog med masser af klarhed og luft.
HE-560 er en forholdsvis dynamisk hovedtelefon, men når det kommer til stykket er det ikke en af dens stærkeste sider. På dette punkt er den sammenlignelig med de Staxer jeg har prøvet fra Lambda-serien. Ikke fordi dybamikken på nogen måde er dårlig, jeg har bare hørt bedre. HD800 anser jeg generelt for mere dynamisk i sit udtryk. Desuden synes jeg både Stax Lambda Signature og HD800 er lidt bedre til at skille lyde og instrumenter fra hinanden, for eksempel ved de live-optagelser jeg har lyttet til, hvor det ofte med LS og HD800 er lidt lettere at høre publikum mens bandet spiller.
Når nu der tales om HD800, har HE-560 til gengæld ikke samme tendens til at 'slagte' optagelser der er knap så gode og yderligere lyder HE-560 også mere sammenhængende generelt og mindre 'peaky' i de øvre dele af lydspektret.
Når det så kommer til stykket, er HE-560 godt nok neutral, men alligevel synes jeg at den afviger ved at lyde lidt mere behagelig og musikalsk end hvad der er naturligt fx. hos live-optagleser. Det kan i nogen grad godt lyde som 'glansbilleder' og ofte får jeg ikke helt fornemmelsen af faktisk at være til stede som hos HD800, hvad der også hænger lidt sammen med lytterummet som jeg vil skrive lidt om:
Sammenlignet med mine 2 andre plan-magnetiske hovedtelefoner er lytterummet virkelig bredt og der er bestemt også mere dybde og generelt en bedre rumfornemmelse, hvad betyder mere realisme. Det er lettere at høre hvor instrumenter er placeret og skille dem fra hinanden. HE-560s evne til at skubbe mere plads, luft og rum ind i musikken er også én af de ting der gør at jeg generelt vil mene HE-560 er bedre end både HE-5LE og HE-500. Når det så er konstateret er spørgsmålet så, hvordan står den mod min (nyerhvervede) anax modded HD800?
Når jeg skifter falder den i hvert fald ikke på halen, hvad der i sig selv er en bedrift. Men når det så er sagt vinder HD800 stadig på dens meget klart definerede lytterum, og ikke så meget på grund af størrelsen på lytterummet, men mere på grund af den måde HD800 billedliggør og adskiller lyde og placerer dem meget præcist. I direkte sammenligning er HE-560 lidt mere 'fuzzy' og ufokuseret med lidt mindre dybde, men sammenlignelig bredde. Kort sagt er lytterummet på HE-560 ikke lige så afgrænset og virker en smule mere udflydende og 'blødt'.
Sammenlignet med 307 og Lambda Signature er lytterummet ikke helt så defineret og står ikke lige så skarpt, men alligevel er HE-560 meget mere troværdig, da der både er mere dybde og bredde og 'skala' i lyden, hvor Staxerne har en tendens til at de faktisk også lyder som om man har en enhed der spiller ved siden af hvert øre.
HE-560 er som sagt generelt neutral, hvorfor den også gør det godt til mange genrer.
Men når det kommer til stykket gør HE-560 det rigtig godt med klassisk rock (fx. Dire Straits) og den smule elektroniske musik jeg lytter til (fx. Massive Attack og Daft Punk (RAM)). Desuden lyder de fleste live-optagelser også rigtig godt.
Til gengæld er HE-560 en smule for 'rund og mild' til Metal og den har en tendens til at lyde lidt tamt og/eller kedeligt. Der mangler lidt 'drive' og 'zing'.
OpsummeringJeg kan rigtig godt lide HE-560, den er bĂĄde behagelig at have pĂĄ, lyder godt og et step-up i byggekvalitet sammenlignet med tidligere modeller.
HE-560 er en neutral hovedtelefon med en lidt analog og varm lyd, men masser af klarhed. Samtidig med at den er neutral, er den alligevel lidt tilgivende og er næsten aldrig sibilant eller på andre måder hård at lytte på.
Generelt er den klart step-up fra HE-5LE og HE-500, og spiller efter min mening op imod HD800 og sikkert også mange andre flagskibe fra de forskellige mærker. Her har HE-560 den klare fordel i bassen og sin behagelige signatur, men kan dog ikke helt følge med HD800 i dynamik, detaljering og lytterum. Til gengæld kan den så meget andet som HD800 ikke kan, som for eksempel at lyde godt ved mere tvivlsomme optagelser, og HE-560 udmærker sig ved at være mere behagelig og sammenhængende at lytte på.
Jeg synes generelt HE-560 er en 'crowd pleaser', og den gør det rigtig godt som all-rounder. Jeg kunne sagtens forstille mig at eje HE-560 som eneste hovedtelefon.
HE-560 udmærker sig specielt ved:
- Fantastisk bas-respons
- Neutral, men behagelig lyd
- Luftig og udstrakt diskant, men alligevel aldrig 'harsh' eller sibilant
Dog er den ikke det ultimative i dynamik, separering og detaljering.
Jeg vil helt klart anbefale HE-560 til andre.
Værdi samlet set: 9.5/10--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Addendum: Sensitivitet og impedansJeg har lyttet på HE-500/5LE/560 og senere målt resitstivitet, og kommet frem til en lidt sjov konklusion. Først de simple målinger med mit multimeter, der i sig selv ikke siger så meget:
- HE-500 R, L: 26.5, 38.1 ohm
- HE-5LE R, L: 39.6, 39.5 ohm
- HE-560 R, L: 50.0, 49.9 ohm
Her, falder HE-500 altså lidt uden for, hvad jeg måske vil kontakte Hifiman angående, men umiddelbart lyder begge kanaler til at være lige høje og ingen umiddelbar ubalance.
Specifiktationerne for hovedtelefonerne:
- HE-500: 38 ohm, 89 dB/mW
- HE-5LE: 25 ohm, 87.5 dB/mW
- HE-560: 35 ohm, 90 dB/mW
SĂĄ altsĂĄ ligger alle Hifiman-hovedtelefonerne umiddelbart uden for deres specificerede impedans, endda ret meget. Dette kan for eksempel ogsĂĄ ses ved Tylls mĂĄlinger, hvor HE-500 mĂĄler 47 ohm og HE-5LE pĂĄ 41 ohm.
Effektiviteten er desuden mĂĄlt til 87 dB/mW hos HE-500 og 83 dB/mW hos HE-5LE.
Nu til det vigtige:Nu har jeg selv lyttet til de forskellige hovedtelefoner. Ved samme lydindstilling lyder HE-500 klart højere end HE-560 og HE-5LE, mindst 3-4dB højere end HE-560 vil jeg sige, måske endda mere.
Faktisk, er HE-560 sammenlignelig med HE-5LE i sensitivitet. Det er svært at afgøre hvilken der spiller højest af de 2 grundet den forskellige signatur, jeg vil dog mene at 5LE spiller en smule højere.
Jeg har testet både med musik og 'pink noise'.Summa summarum: - Denne HE-560 kræver mere forstærkning end min HE-500 og er sammenlignelig med HE-5LE
- Der er grund til at tro at man skal tage Hifiman specs med et gran salt og forberede sig på risikoen for lavere sensitivitet og højere impedans end specs
Hvis der er spørgsmål kan jeg svare på det meste (følger med i trådene på head-fi)
), men sĂĄ fungerer det bare rigtig, rigtig godt.
Kombinationen af oplevelsen af nærhed i forhold til vokalerne, og evnen til stadig at sætte et spektakulært, overdådigt og stort sceneri op foran mig, er intet mindre end aldeles imponerende. Denne hovedtelefon har været lidt en gåde for mig, i det jeg synes at kunne høre et eller andet potentiale, uden helt at være i stand til at finde ud af hvori det egentlig bestod. Med opera står det lysende klart: Evnen til at fremstille vokalerne intimt og ekstremt nærværende (man kan næsten fornemme at man kan se sangernes drøpel vibrere), kombineret med evnen til i næste sekund at fremstille en stor scene med tydelig afstand til koret og orkesteret, er simpelthen overrumplende godt! Sangernes placering på scenen er knivskarp. Læg dertil en super dynamisk formåen, og en klang på blæsere og strygere der er virkelig sprød (og måske en anelse overlækker), og det summer i min verden op til hvad der for hoved-fi folk vel egentlig er den største ros man kan give: ”Det bliver meget sent inden jeg kommer i seng! ”. 
