Future Sonics Atrio M5 (MG7)



Future Sonics Atrio M5 (MG7)

Indlægaf librarian » 26. mar 2012, 10:35

Billede
Billede

Nu har jeg lyttet til dem et par dage. Mine indtryk skal måske stadig (eller som altid) tages med et gran salt. Har haft influenza, og er ikke helt på toppen endnu. Det kan påvirke hørelsen. Men jeg synes nu at jeg godt kan høre, så here goes:

Det skal først siges, at jeg kun har ét formål med Atrioen, og det er reggae. Jeg vil generelt gerne have masser af bas, når jeg hører reggae.

Den første tanke (efter at have været igennem nogle af stock tips'ne hvorefter jeg (som ventet) endte med complytips) var, at sætte dem til salg i løbet af et par dage. Bassen var der, fint nok. Men stor bas er ikke nødvendigvis nok, jeg manglede hurtighed, detaljer, transparens. Mellemtonen var helt gal, den var simpelthen så dæmpet, at man skulle tro jeg havde hø i ørerne. Toppen var egentlig ok, da jeg heller ikke havde så store forventninger til den, og den V-formede frekvenskurve afslørede sig. Lidt skarp i den øvre mellemtone uden at være imponerende detaljeret i øvrigt. Så jeg var overordentligt skuffet!

Jeg plejer ikke at bruge burn-in, men i dette tilfælde var jeg så desperat, at de røg en tur i T1 boksen, hvor de lå og larmede reggae en dags tid. Det har taget skingerheden i diskanten og fået mellemtonen lidt frem. Bassen strammet an. Jeg er efter mange øvelser endt med at bruge stock biflange tips'ne i mellemstørrelse, men med brug af "spacer mod", hvor jeg har sat en lille gummiring på driver-røret således at biflange tips'ne kommer en god millimeter længere ind i ørekanalen. De er svære at få til at sidde rigtigt, og det er jo af største vigtighed med iems. Løsningen var for mig i dette tilfælde ikke helt ligetil, men det kan ofte betale sig at afprøve et bredt udvalg af tips.

Ved en blanding af burn-in og tilpasning af tips, er jeg endt med en lyd, der er tilfredsstillende. Complytips + alt det bløde crap, der er med i pakken, duer efter min mening overhovedet ikke til de her iems. Biflange tips giver mere luft og åbenhed i lydbilledet, og det har de i dén grad brug for. Kablet er dejligt. Ikke noget at udsætte på det. Umikrofonisk, fleksibelt, virker stærkt og "husker" ikke.

Nu kommer det til at lyde lidt negativt det hele, det er lidt ærgerligt, for jeg kan faktisk godt li' Atrioen. Men når der er nogle ting, der ikke er helt gode, så har jeg desværre en tendens til at fokusere overdrevet på det... Sandheden er at jeg har dem i ørerne hele tiden, og de er en alle tiders erstatning for de MTPC, jeg havde, men som gik i stykker. Det er sjovt at navigere rundt i reggae-samlingen med Atrioen. De gør mange ting utroligt godt. F.eks. meget dub, hvor der er DYB BAS og en masse percussion, men ikke så meget vokaler og guitarer, altså musik, der "bor" i bas og diskant områderne. Det er virkelig en underholdende hovedtelefon. Den skal have lidt hjælp af en god indspilning, men såe r det også sjovt 1musik Bassen er ind imellem en stor oplevelse. Hvis jeg skal visualisere min oplevelse af Atrioen med et billede på et væsen fra dyreriget må det være en stor brun bjørn, der står meget tæt på mig og ånder tungt. Det kunne også være en abe.

----------

I forhold til Monster Turbine Pro Copper:

Bassen er lige så god. Den er voldsommere i de allerdybeste frekvenser - hvilket er imponerende - og sjovt! Mens MTPC har mere i den øvre bas/nedre mellemtone. Den er langsommere end MTPC.

Mellemtonen er ikke helt god på Atrioen. Her kan den ikke leve op til MTPC, og hvis jeg dropper Atrioen en dag, vil det være pga. mellemtonen.

Diskanten er nok lige mellem de to iems. Måske med en lille sejr til Atrioen. MTPC er lidt tilbagetrukket i de høje frekvenser. Eller husker jeg galt...tror det er meget lige.

Generelt: Atrio har udpræget V-formet frekvenskurve, mens MTPC er mere lineær - bortset fra en bule i bassen og en noget tilbagetrukket diskant.

Så hvad kan jeg bedst li'? Tjah, jeg må nok give Atrioen lidt mere tid. Savner den transparens som MTPC havde. Savner meget i mellemtonen. Guitarer, tangenter og vokaler forsvinder i nogle indspilninger. Omvendt er der også indspilninger, som klæder Atrioen rigtig godt, og hvor den gør det bedre end MTPC.

----------

Konklusion: Atrio er til prisen et super godt køb, hvis:

Du kan få tips'ne til at passe i øret.

Du kan li' en V-formet frekvenskurve.

Du elsker bas og er mindre fokuseret på gennemsigtighed i lydbilledet.

MTPC koster ca. det dobbelte, og for pengene får du en mere lineær og korrekt frekvenskurve, blot med et boost i bassen. Du får en bedre detaljeret og mere transparent mellemtone. Men du får ikke samme voldsomme mængde af den helt dybe bas, som du får med Atrioen. Der er den i særklasse.
Senest rettet af librarian 26. mar 2012, 16:34, rettet i alt 7 gange.
Stationært: Sansui SR-222 MK-V|Ontech Monsterdac V3>Luxman C/M 02
Transportabelt: Zstella usb dac
Hovedtelefoner:
AKG K240 DF / AKG K400 / ER4S
AKG K340 / Hovedgrej No. 1 / ikko oh1
Stax SRD7 MK2 > Stax Lambda Pro
librarian

 
Indlæg: 2518
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:36
Geografisk sted: København

Re: Future Sonics Atrio M5 (MG7)

Indlægaf vaskebjørnen » 6. maj 2012, 19:58

Den oprindelige anmeldelse ligger her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=11&t=1536 med plads til kommentarer og spørgsmål.
WARNING:DO NOT ATTEMPT TO DRIVE OR OPERATE HEAVY MACHINERY WHILE PLAYING YOUR AIR GUITAR

[GEAR] On the go: Ipod 160GB : Qusp LOD : Alo RX : Future Sonics Atrio
vaskebjørnen

Brugeravatar
Kabelsnedker
 
Indlæg: 2165
Tilmeldt: 19. nov 2011, 15:13
Geografisk sted: Næstved


Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron