Sennheiser RS220 - Indtryk fra lånetour

[Sorensiim]

Jeg var den første i RS220 lånetouren og jeg må indrømme at jeg var meget spændt på at høre dem. De var blevet fremhævet som de bedste trådløse hovedtelefoner nogensinde og Sennheiser selv havde udtalt at nu var det endelig lykkedes dem at lave et par trådløse hovedtelefoner der kunne måle sig med HD650. Netop det trådløse aspekt har i ved RS220 flere fordele end bare det at kappe tråden; Da basestationen og opladeren har indbyggede digitale ind- og udgange (både coax & toslink) skulle jeg ikke bekymre mig om en ekstern DAC og da signalet jo blev overført trådløst var der heller ikke nogen pointe i at spekulere i hvilken hovedtelefonforstærker der skulle tilsluttes. Altså havde man her et produkt der blot skulle have et toslink kabel fra min PC og så var der lyd på HD650 niveau, endda uden kabler! Det lød næsten for godt til at være sandt...

Basestationen er stor og til trods for udførelsen i blank plast (vær beredt på at tørre fingeraftryk væk) virker den ganske robust. Hovedtelefonerne hviler naturligt på den i deres ladeposition, men i løbet af de to uger jeg havde RS 220 i min varetægt lykkedes det mig ikke at få det gjort til en naturlig eller glidende bevægelse at montere dem på basestationen. Når de er indstillet så de passer til mit hoved så slår kopperne imod bunden af basen og hovedbåndet skal lige strækkes lidt ud for at de kan gabe over basen. Altså en to-håndsopgave der kræver lidt øvelse, men ikke noget der kræver en udviddet eksamen. Basestationen har som sagt to digitale indgange, begge med passthrough så du kan koble den ind i et eksisterende setup uden at bryde skulle bekymre dig om at afbryde forbindelsen til de andre dele. Det samme gør sig i øvrigt gældende for den analoge RCA-indgang - den har også hul lige igennem til en matchende udgang. Det er desværre ikke muligt at lade basen optræde som DAC, et digitalt input kommer kun ud i hovedtelefonerne og i sit eget passthrough. Optisk ind = Lyd i hovedtelefonerne og optisk ud. Coax og RCA forbliver lydløse. Der kan skiftes mellem de forskellige inputs enten med knappen på basestationen eller med en knap på bagsiden af den højre kop på hovedtelefonerne hvor der også sidder knapper til at skrue op og ned. En rigtig fin lille remote-funktion til når man bruger hovedtelefonerne væk fra kilden, hvilket vel er meningen med de trådløse bøffer.

Det trådløse system fungerer fint, men er ikke noget der imponerer voldsomt. Hvorfor man har valgt 2.4GHz båndet er mig en gåde - jovist, der er stort set ingen restriktioner på denne frekvens, men det betyder så også at dit wifi (og din nabos) og 5 trillioner andre ting "larmer" løs. Det svarer lidt til at trække sine analoge signalkabler gennem en transformerstation, man tigger bare om problemer. I mit paphus fra 1974 var rækkevidden ca. 5-6 meter gennem tynde vægge - efter jeg rykkede basen to meter væk fra min trådløse router. Den startede med at stå 40 cm over routeren og her var rækkevidden halveret. Opsætningen var til gengæld pærelet - det virker bare. Tænd for musikken, tænd for basestationen, tag hovedtelefonerne af basen og tænd dem. Hvis jeg havde haft muligheden for at skifte kanal kunne det måske have hjulpet på forstyrrelserne fra mit wifi, men den mulighed blev ofret på brugervenlighedens alter. Hovedtelefonerne er behagelige, men tunge. Dog ikke meget værre end f.eks. HE-500. Det er en åben konstruktion, så din familie eller kolleger får også glæde af din musik.

Glæden ved musikken er det det hele handler om. Jeg havde håbet på at min jagt på en stationær opstilling til hjemmebrug ville slutte ved RS 220. Tanken om lyd som HD650, men uden at skulle spekulere mere i DACs og forstærkere og endda slippe for ledningen var mildest talt besnærende. Mens jeg arbejdede mig igennem min faste testliste var jeg overrasket over at et par åbne hovedtelefoner kunne have så fyldig en bund. Electro lød godt på RS 220, omend måske en smule mørkt. Desværre begyndte min plan om at bruge RS220 som hjemmeopsætning at falde fra hinanden efterhånden som jeg fik hørt mere og mere af min musik. Jeg er basshead og stolt af det, men ikke al den musik jeg hører er bygget på bas og det var her RS 220 begyndte at falde igennem. En kollega hørte dem kort og bemærkede meget præcist at de lød komprimerede. Groft sagt begyndte mine FLAC filer at lyde som Mp3. Musikken, melodien osv var der, men de små subtile ting var væk. På æsken reklameres der fyndigt med “Lossless wireless digital signal transfer” og Sennheiser skriver at musik over 16/44.1 vil blive downsamplet. Størsteparten af det jeg hørte på RS 220 var almindelig cd-kvalitet, altså FLAC i 16/44.1 og bortset fra den fyldige bas så lød det hele pludselig fladt. Som om nogen havde taget et billede jeg kendte godt og kørt en solid gang desaturation på det i Photoshop. Billedet forestillede stadig det samme, men nu med mindre livagtighed. Den åbne konstruktion giver dog RS 220 en rigtig stor soundstage og flere gange tog jeg dem af fordi jeg troede jeg havde hørt en lyd et sted i huset der så viste sig bare at være en bid af musikken jeg ikke var vant til at høre så langt væk.

Bassen og den gode soundstage vil muligvis gøre RS 220 til gode gaming-hovedtelefoner, men til musik vil man få mere ud af et par HD595 eller afløseren HD598 hvis man vil holde sig til Sennheiser, men kan leve med ledningen. De når i hvert fald ikke op på niveau med HD650 og det lykkes dem faktisk at fremstå mørkere end HD650 ellers får skyld for at være. Bevares, de lyder ikke direkte dårligt, men lydmæssigt imponerer de mig ikke. Havde de nu kostet omkring (eller gerne under) kr. 1000,- så ville jeg overveje dem til casual lytning derhjemme... Men det er her læsset vælter helt for mig: De priser jeg har set online ligger på $600 eller DKK 3500. Det er de ganske enkelt ikke værd, trådløse eller ej.

Jeg ville SÅ gerne have skrevet et livligt og begejstret review, både for at de næste i rækken kunne glæde sig til at lytte til dem og også for at Sennheiser ville blive glade og sende flere lækre produkter på tour, men da jeg skriver for alle hoved-fi entusiasterne der selv skal skilles fra deres skatteplagede spareskillinger og ikke for Sennheiser Marketing, så er jeg nødt til at være hudløst ærlig. Måske var mine forventninger for høje, måske er jeg bare en forkælet audiofil snob, men ovenstående er mit ærlige, upolerede indtryk om Sennheiser RS 220. Fik jeg dem i gave eller vandt dem i en tombola ville de nok finde plads på hylden derhjemme, men jeg ville hive noget andet frem af skuffen når jeg satte mig for at lytte til musikken.

[Alpha]

Mit første lytteindtryk er indledningsvis ikke så imponerende. Den lyder da ok, men den har en nasal og lidt dåselydsagtig gengivelse, og det lyder nærmest, som om den har brug for noget tilspilning. Det er bare noget besværligt at få en trådløs hovedtelefon tilspillet, da den ikke bare kan gemmes i et skab og spille løs i 4-5 døgn. Den skal jo lades op igen og igen, når den er løbet tør for strøm, og det tager ret lang tid at gøre (ca. 16 timer før ladelampen slukker). Den kan ikke sidde i holderen og lade batterierne og samtidig spille musik, så det bedste alternativ er at have 2 par 1.2v NiMH AAA batterier og en ekstra lader, så der altid er opladede batterier til rådighed.
Nå, men efter et par døgns tilspilning/opladning, gider jeg ikke at bøvle med det længere (jeg tømte endda en pakke alkaline batterier i processen), så jeg fortsætter med den egentlige lytteseance. Batterierne er fuldt opladede og signalet leveres analogt fra min Nuforce HDP DAC til RS220 sættets analoge indgang. Der burde nok også have været en USB indgang på RS220 sættet. Det er ikke alle der har SPDIF udgang på deres pc/bærbare. Det betyder også, at jeg ikke har benyttet mig af de digitale indgange på kontrolenheden.
Der bliver tændt for den bærbare PC, HDP DAC´en, TR220 kontrolenheden og HDR220 hovedtelefonerne og der er dømt lyttesession. I begyndelsen lyder det stadigvæk lidt nasal og indelukket, men efterhånden som elektronikken/enhederne varmer op, hjælper det gevaldigt på det, og efter en halv time lyder det virkelig godt. Der spilles med en varm homogen gengivelse, hvor intet stikker ud eller irriterer. En kraftfuld basgengivelse klæder de mere rytmiske genrer, og det rummelige perspektiv er bare lækkert. En velopløst mellemtone, hvor alle nuancer kan høres og en glimrende diskant sætter prikken over i´et. Faktisk har jeg ikke rigtigt noget at klage over. Det er ikke helt HD650 niveau, men det kan også være en fordel med en knap så afslørende gengivelse, hvor man bare kan læne sig tilbage og nyde musiken.

Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, men jeg er rigtig imponeret. De har p.t. siddet på hovedet i 7-8 timer, hvor musikken har flydt ubesværet ind i øregangene, og de gør sig knapt bemærkede, så komforten er også fremragende. Her er i aller højeste grad sket noget på udviklingssiden, når man sammenligner med andre trådløse hovedtelefonsystemer. Hvis man ikke gider at rode med forstærkere, DAC´s og fremforalt kabler på sine hovedtelefoner, Så er det her et meget stærkt bud. Jeg ville absolut ikke have noget imod at vinde det her sæt, når tour´en er ovre.
Hvis jeg derimod skulle hoste op med 3500,- for sættet, ville jeg som ægte nørd muligvis blive fristet af andre ting, der leverer endnu bedre lyd for pengene. Men det ville hverken være trådløst eller ligeså betjeningsvenligt...

Nå, nu må Sennheiser vist godt se at få sendt den ansættelseskontrakt til deres reklameafdeling...

[Aquila]

Jeg har desværre ikke mulighed for at skrive så grundigt som tidligere lånere, men jeg har dog et par ting, jeg gerne vil notere alligevel.

Lyden fandt jeg temmeligt imponerende, dog var den påvirket af en smule "dåselyd" som også tidligere er nævnt - det er dog langt fra ved alt musik.
Rækkevidden er meget imponerende. Jeg kunne gå rundt på begge etager uden noget særligt tab af lyd.
Jeg havde INGEN problemer med trådløst internet påvirke noget som helst.
Komforten var blandt det bedste, jeg har oplevet.

Jeg er ked af, at jeg ikke har skrevet mere, men en smule sygdom og en smule stress gjorde, at jeg ikke fik lyttet så meget som ønsket!

[helledie]

Jeg må hellere komme med mine indtryk af denne, da jeg ved I alle sidder og venter spændt.

Jeg RS220 overleveret fra Aquila og alt var i fin stand. Jeg var ret spændt på at høre den, da der er blevet sagt meget godt om den.
Jeg kom hjem og fik sat det hele til og smækkede det første album på. Opsætningen er iøvrigt meget nem - strøm til og optisk ind fra Sonos kassen.
Lyden skuffede mig ikke. Den mindede mig om de Sennheisers jeg har haft før. Både HD 600 og 650. Fine detaljer og fin klang - dog ikke på højde med mine HE-500. Så alt i alt vil jeg sige lyden er ret god. Men - jeg oplevede store problemer med hakken i lyden pga det trådløse netværk i huset. Sad jeg foran min computer og satte en overførelse i gang mellem den og en anden computer, stoppede musikken et kort øjeblik og gik så i gang igen. Når jeg gik rundt i huset, hvilket i øvrigt er super lækkert ved denne hovedtelefon, oplevede jeg også små udfald. Jeg kunne nemt fremprovokere et blot ved at tænde for skærmen på min telefon. Det er bare ikke i orden. Hvis jeg skal smide 3500,- efter et sæt hovedetelefoner, så nytter det ikke noget, at jeg ikke kan lytte til min musik uden at blive afbrudt af det trådløse internet.

Jeg har kun prøvet dem derhjemme, og skal ikke sige om det er værre hjemme ved mig, end hos andre. Det var i hvert fald for meget for mig - desværre. For jeg kunne rigtig godt li' lyden. Og de var super behagelige at have på.

Jeg ville ikke have noget imod at have dem stående hjemme ved mig permanent - men så skal der lige barberes nogle tusinde kroner af prisen.

Tusind tak til Sennheiser for at vi må prøve dem.

[Mataugust]

Det var med stor skepsis jeg skrev mig på lånetouren med Sennheisers trådløse topmodel. Jeg kunne på ingen måde forestille mig at de havde noget som helst at gøre i selskab med de "rigtige" kablede hovedtelefoner. Og den første anmeldelse jeg læste bekræftede dette. Så jeg havde, allerede før jeg modtog hovedtelefonerne, en ide om hvordand de skulle anmeldes med foreslag til forbedringer af dac, forstærker mm.
Nu har jeg lyttet på disse RS220 i nogle dage og alle mine fordomme er gjort til skamme. Kvaliteten er meget, meget tæt på HD650, men mere om det senere.



Det overraskede mig hvor lette de er, disse trådløse. Jeg havde forventet en tung forstærker i kopperne e.l., men de vejer ikke mere end så mange andre hovedtelefoner. Størrelsen kan sammenlignes med HD650.


Tilslutninger:
Senderen kan forbindes på tre måder digitalt optisk, digitalt coax og analogt - alle tre har en tilsvarende udgang. Her savner jeg en usb indgang. På bagsiden er det desuden muligt at justere volumen på det analoge input. Jeg startede med at forbinde min CD/dvd spiller til optisk, coax og analog indgang og prøvede det samme med min Dacmagic plus, der var forbundet med usb til min laptop.
Med signalet fra laptoppe var hovedtelefonerne i stand til at spille op til 96 khz., også 88,2 khz. Ved 192 khz. kom der bare ingen lyd.

Lytteindtryk analoge indgange:
Mit første indtryk fra CD/dvd afspilleren var at der var tale om en ganske god lyd, og jeg hørte ingen forskel på den optiske og coaxiale indgang. Den analoge indgang var til gengæld katastofal dårlig. Det rettede sig lidt, da jeg fandt ud af at justere lyd niveauet på det analoge signal, men godt blev det aldrig.
Nu er der ikke nogen speciel god analog udgang på den cd afspiller, så jeg flyttede alle tilslutninger til min dacmagic plus, og selv om den analoge lyd blev bedre, så er der alligevel lang vej til kvaliteten på de digitale indgange.

Lytteindtryk digitale indgange:
Min opsætning var på en måde, så jeg kunne høre optisk/coax indgangene på RS220 og analogt blev sendt videre til min Little Dot forstærker hvor der lå et sæt HD650 og ventede. Jeg indstillede lyden så den var samme nivau i RS220 og HD650. Og jeg blev rystet....var nødt til at skifte, flere gange, mellem RS220 og HD650. På flere af numrene kunne jeg simpelthen ikke høre forskel på dem, ihvertfald slet ikke sige at den ene er bedre end den anden. The Beatles, Sebastian, Haydn opera, Chris Rea. Det hele lød bare fremragende på RS220. Der var enkelte indspilninger hvor der var mere luft og mere solid bas på HD650, men det var ikke et stort spring, bare hørbart.
RS220 spiller altså med et stort overblik, alt står som det skal, stemmer lyder som de skal. Er der bas i indspilningen, så er der også bas i RS220.

Den trådløse del virkede upåklageligt - der var enkelte steder i huset hvor der var lidt knas med signalet, men det var kun hvis jeg bevægede mig rundt. Der var ingen problemer hvis jeg satte mig med dem på 1. sal, men et par steder på vej ned af trappen kunne det give lidt udfald i lyden.

Konklusion:
RS220 spiller fremragende og er på visse områder en værdig konkurrent til HD650, lyden er lige så god og det trådløse er fantastisk lækkert når man vil side i den anden end af sofaen eller i køkkenet. Ulempen ved RS220 er, at de kræver et digitalt signal for at være rigtig gode, og de har ikke usb indgang, så de kan ikke sættes direkte til en pc. HD650 kræver til gengæld en dedikeret forstærker for at blive rigtig gode, så hvis jeg stod uden dedikeret hovedtelefonforstærker og skulle vælge mellem HD650 og RS220 så ville jeg definitivt vælge RS220.

[nc8000]

Så ankom de og blev forbundet med coax til min Audiolab CD8200.

Jeg har lyttet i 5 minutter til Saint-Saens orgelsymfoni og første indtryk er generelt positivt og en langt bedre første oplevelse end RS140 var da jeg havde dem for år tilbage. Der er ingen hørlig interferens fra hverken mit dect telefonanlæg eller de 2 forskellige wifi net jeg har i huset. Rækkevidde inde i huset (som er en rødstens murermestervilla med baghus fra 30'erne) er at når basen står ved vinduet i soveværelset som er helt forrest i huset kan den dække hele huset på nær mit kontor som er bagerst i baghuset omkring 20-25 meter væk gennem 5 murede vægge.

Jeg må se hvor meget jeg får lyttet i den kommende uge for jeg er desværre bortrejst fredag-søndag.

Så har jeg lidt flere indtryk. I mit tilfælde er sammenligningen HE-500 fodret balanceret fra RudiStor RPX-100, altså en 5.000 kr. hovedtelefon drevet af en 15.000 kr. forstærker og der kan RS-220 altså ikke stå distancen men det er egentlig heller ikke en fair sammenligning så hav det i baghovedet. RS-220 har simpelt hen mindre magt og kontrol over lydbilledet så det mudrer lidt og bliver mindre præcist og dynamikken i store udsving halter bagud. Mellemtonen har heller ikke den glød som HE-500 leverer. Dette betyder dog ikke at RS-220 er dårlig for det er den bestemt ikke. Jeg kunne sagtens leve med den og sammen med et godt cd løbeværk har man altså et rigtig godt anlæg til en ganske konkurrencedygtig pris og så får man det trådløse aspekt oveni som jeg må indrømme er frygteligt vanedannende. Og så isolerer RS-220 bedre end HE-500 både ind og ud selv om det selvfølgelig ikke kommer i nærheden af selv D2000 som er en åben lukket konstruktion. Komforten har jeg ikke noget at udsætte på selv om jeg personligt ville have foretrukket læder puder.

[Kena]

Den seneste lille uges tid var jeg været så heldig at kunne låne den trådløse hovedtelefon RS 220 af Sennheiser. Jeg så frem til denne lyttetest, da jeg i forvejen er tilfreds ejer af Sennheiser HD650, og Sennheiser har i beskrivelsen af RS 220 netop sammenlignet den med HD650. I årenes løb har jeg i ny og næ prøvet diverse trådløse høretelefoner uden at have været synderligt imponeret. Trådløse har helt klart en fordel i hverdagen, men jeg har hidtil ikke villet acceptere lyden fra trådløse hovedtelefoner. Derfor var jeg nok lettere skeptisk inden jeg modtog RS 220.

Levede de så op til Sennheisers egen beskrivelse? Kort sagt, ja!

Opsætning:
Musikken kom fra min iMac, som jeg har overført min musik til i et tabsfrit format. Min Yulong D100 dac/forstærker bliver fodret via usb fra Mac’en og basen var koblet på dac’en vi den analoge udgang. Opsætningen var forholdsvist enkel, selvom jeg for en sikkerheds skyld downloadede manualen. Eneste anmærkning var, at jeg lige skulle finde ud af at holde “power” knappen på hovedtelefonen nede i et par sekunder førend den tændte. Sikkert for at undgå at man tænder og slukker for den ved et uheld, og når man først ved det, er det intet problem.

Rækkevidde og stabilitet:
Stabiliteten af signalet var god når jeg ikke bevægede mig ud af rummet hvor basestationen stod. Et par gange var der “kradsen” i lyden, men det var ikke været ofte i lytte perioden. Basen stod klods op ad router, pc og andet elektronisk udstyr, så måske ville resultatet have været endnu bedre hvis jeg havde eksperimenteret med placeringen af basen. Udfaldene i lyden skete dog så sjældent i den alt for korte lytte periode til at jeg ville bruge tid på at undersøge dette.

Vores lejlighed er forholdsvis lang, da den består af to sammenlagte lejligheder. Midt gennem lejligheden på langs er der en tyk bærende væg. Da basen var placeret i den ene ende af lejligheden, tæt op ad den bærende væg, var det klart at rækkevidden ikke kunne leve op til Sennheisers specifikationer på op til 30 meter. Når jeg stod i den anden ende af lejligheden på den anden siden af den gennemgående væg, skulle signalet passere gennem mere end én meter mur, og det betød naturligvis at der kom udfald. Hvis jeg derimod stor i rummet lige på den anden side af basen, var der dog ikke større problemer med udfald på trods af at signalet skulle passere en tyk muret væg. Samlet set var rækkevidden acceptabel, og jeg kan godt forestille mig at RS220 kan levere signalet op til 30 meter hvis ens lejlighed/hus ikke giver helt så store problemer med bærende vægge. Vores forholdsvis kraftige router kan heller ikke drive signalet gennem hele lejligheden, så jeg havde heller ikke forventninger om at RS220 basen kunne.

Anvendelse:
Basen på RS220 kan forbindes analogt, via coax og optisk. På fronten af basen kan man skifte mellem inputs mulighederne. Dette kan man også på selve hovedtelefonen. Det betyder at man kan for eksempel både kan koble PC, hvor musikken ligger på, og tv-anlæg på, og derved skifte efter behov. I låneperioden prioriterede jeg ikke at koble mit hjemmebioanlæg på basen, men det vil være oplagt hvis man har RS220 permanent.

Lyd:
Mit sammenlignes grundlag var mine Sennheiser HD650 og tidligere HD595, som stadigt står friskt i erindringen. RS220 er langt bedre end HD595 og som lovet tæt på HD650. Det er i sær mellemtonen og diskanten hvor der ikke var stor forskel. Jeg synes bassen stod en tand mere præcist på HD650 og rummet føltes også lidt større, men jeg var noget overrasket over at det var så tæt mellem RS220 og HD650. Jeg fik ikke lavet en struktureret A/B sammenligningstest, men længere tids lytning til velkendte musik overbeviste mig om den store lighed mellem de to hovedtelefoner.

Komfort:
De Sennheiser hovedtelefoner jeg har ejet i årernes løb har alle udmærket sig med god komfort. I den henseende skilte RS220 sig ikke ud. Puderne var lidt mindre end HD650 og vægten lidt større, nok pga. elektronikken, men de var stadig meget komfortable uden dog at nå helt op på HD650’s niveau. Man kunne gå rundt med dem på i lang tid, men mine ører blev lidt varme i længden uden dog at det blev ubehageligt. Det kan lyde lidt negativt, men det er kun sammenlignet med HD650, der er nogle af de mest komfortable hovedtelefoner på markedet.


Konklusion:
Mine store børn på 12 og næsten 10 har været pænt høflige når jeg har ladet dem lytte til mit eget udstyr og det grej, som jeg har været så heldig at låne. Det lyder da alt sammen meget godt for dem, men forskellen på de forskellige produkter er ikke så stor, og slet ikke prisen taget i betragtning. Med RS220 var jeg tæt på at få en reaktion der nærmede sig ægte begejstring. “Far, dem her må du godt købe”. Det appellerede stærkt til dem ikke at være bundet til skrivebordet, men frit at kunne gå rundt og nyde den gode lyd. Her er den væsentligste årsag til at RS220 frister. I en travl hverdag er det begrænset hvor lang tid ad gangen jeg kan sidde ved mit hoved-fi anlæg og nyde musikken. Med RS220 kan jeg gå rundt og lave flere ting samtidigt, og med et tryk på hovedtelefonen kan jeg endda ændre input så jeg har tv lyden i stedet. Et stort plus, når man som jeg vil se tv eller film sent om aftenen og ikke vil genere børnene eller naboerne. Alt sammen uden i al væsentlighed at give afkald på den høje lydkvalitet, som jeg er vant til fra HD650.

Personligt synes jeg det er spændende at eksperimentere med forstærkning til mine hovedtelefoner, så der passer HD650 bedst, men når det så er sagt giver RS220 mig i højere grad rent praktisk mulighed for at nyde musikken samtidigt med at jeg som sagt kan have udbytte af dem ved sent tv/film kiggeri. Derfor er RS220 nu på ønskelisten som supplement til mit øvrige udstyr. Sennheiser RS220 er dyre, men de ligger prismæssigt på niveau med HD 650. Set i det lys er prisen ikke så slem.

Mange tak til Sennheiser for at stille RS220 til rådighed for os brugere her på Hoved-fi.dk

[Kolind]

Først og fremmest tak til Sennheiser for at udlåne disse fine hovedtelefoner til vores lille community.

Jeg har tidligere haft RS45 og RS85 som var henholdsvist billigste og dyreste model for halvmange år siden (før jeg rigtigt begyndte at gå op i hørebøffernes lyd) som jeg var vældigt glade for. Efterfølgende har jeg haft lyttet til dem sidste år og konstateret at de mildest talt kommer 'lidt' til kort overfor andre dyre bøffer med ledning. Derfor var det spændende at prøve det nye trådløse flagskib og se hvor meget der trods alt er sket siden RS85 - For det et i særdeleshed en del!

Jeg har fået lyttet lidt til HDR220, og de lyder jo ganske godt - Af trådløse bøffer at være. De gør det godt, men virker stadig til at være en smule hæmmet af at være trådløse og derved være tvunget til reelt set at have både en form for dac og også forstærkning i hovedtelefonerne selv på den lille plads og strømstyrke fra batteriet der er mulighed for at give under de forhold. Hvis ikke de var det, ville det også være intet mindre end en sensation vil jeg sige!
Det kan naturligvis ikke forventes at de kan matche et sæt HD650 + 1000+kr dac samt 1000+ kr amp, og det gør de naturligvis heller ikke - Men det er da ikke så langt fra som jeg havde troet.

Hvad jeg kan lide:
-De er trådløse - Intet bøvl med ledning og mere frihed
-Lyden er god, dog uden at være exceptionel
-De er super komfortable
-De har en lydsignatur der går til det meste musik
-Fyldig bas og fin top.

Hvad jeg knap så godt kan lide:
-Omend de er trådløse, rækker de ikke ikke godt nok til at jeg kan bevæge mig andre steder end i rummet ved siden af, her ovenpå hvor der er gips-vægge. Hvis jeg går nedenunder hvor der er murstensvægge, er der nærmest ikke andet end udfald.
-De mangler lige de par procent ydelse der gør at jeg ville kunne acceptere dem som mit primære setup
-Bassen er lidt udefineret og virker lidt ukontrolleret
-De er lidt for laid-back i lyden ligesom HD650, hvilket ikke passer mig personligt - Nogle kan li det, andre kan ikke.


De ville være perfekte som TV-bøffer som det også før er nævnt herinde, og jeg har på fornemmelsen at det også er det primære mål med dem at have dem som en del af sit AV-system tilsluttet både tv, konsol, og musikanlæg og kunne vælge kanaler alt efter brug - Der vil de være smarte. Men til det formål, plejer det her at blive til en forlængerledning eller mit bærbare setup i lommen i stedet.

Står man og er ny i gamet og endnu ikke håbløst dedikeret til at få det hele med og samtidigt ikke orker at købe både dac, amp og dyre hørebøffer, vil det nok være oplagt at købe f.eks sådan nogle her - De er rigtigt gode og simple at bruge, og man får det hele i en pakke.

Står man derimod og allerede har alt det andet grej i forvejen, vil et sæt HD650 og en forlængerledning nok være mere optimalt til de fleste, medmindre man stormer meget rundt.

[Buyer no 1]

Den oprindelige tråd er her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=11&t=1558 hvor der er plads til spørgsmål og kommentarer.