Review: Sennheiser HD800



Review: Sennheiser HD800

Indlægaf mikkelkhs » 11. jun 2013, 23:37

Grej: Lenovo W520, Foobar2000, Twisted Pear, O2 (hi-gain)


Pasform:

4 timers gaming og lytten til musik er intet problem. Stofledningen er rar og lang, herlig kvalitet. Det er dog træls den leveres med alm jack og ikke minijack evt med konverter medfølgende. Det ville måske råbe for meget på iPhone børnene? Træls er det i min verden.


Lyttede numre inkl kommentarer:

Korn feat. Skrillex - Get Up.
Bassen mangler punch, high og mids er fabelagtige. Det er utroligt som man hører når vejret trækkes ind splitsekundet inden Mr Davis begynder sit skråleri :)

Skrillex - Bangarang
Bassen mangler punch men er stadig præcis og (hvis man kan abstrahere fra sin bas-sygdom) ganske god og kvadrer ikke oplevelsen. Diskanten er lige oppe og nusse hvor det smerter, de er fandme nådesløse, en bid ned med volumen og alt er godt!

Barcode Brothers - Flute
Detaljegraden er overvældende. <internt notat> konen brokker sig over larmen </internt notat> Jeg hører detaljer jeg ikke har lagt mærke til før <internt notat> konen kan ikke høre lydstyrke forskel om de er påmonteret mit kranie eller ej, hmm </internt notat> Bassen er lidt fesen på nummeret her, jeg kan sagtens få bas på, men det kræver andre cans og så misser jeg detajlerne. Er disse noget for mig?

Daft Punk - Da Funk
Match made in heaven... Er overrasket over hvor godt de får Da Funk til at lyde. Nyder nummeret, det havde jeg alligevel ikke troet, Da Funk plejer at være bedst med 8x12” subs og en forstærker der kører på uran (og så måske en bette mellemtone + diskant).

Jamiroquai - Canned Heat
Vi er i den rigtige boldgade, det skal klart være i denne genre. Men hov, der var den sindsygt høje (præcise?) high hat der er ved at myrde mine trommehinder ved Skrillex nummeret. Lidt ned med lyden, det huer mig ikke.

Paul Simon - You Can Call Me Al
Fløjten som har en tendens til at være noget larmende støj virker bare perfekt og ydermere så kan jeg høre kommentarer i baggrunden af nummeret (det har jeg aldrig bidt mærke i før). Herligt nummer.

Queen - The Invisible Man
Jeg er tilbage på drengeværelset i forældrenes hus, B&O anlægget kører for fuld pedal og Mr. Mercury står på mit skrivebord og giver koncert. -Er det overkill at købe HD800 alene for at kunne lytte Queen på dem?


Opsummering:
Lyden er intet mindre end genial (til alt der ikke er bygget til at være bastungt). Pasformen er super lækker, jeg sidder nu på 5 time med dem på og det er kun fordi Queen brager ind i øregangene at jeg er klar over de overhovedet er på mit kranie.

Skal jeg have dem? Tvivler og det af to grunde, prisen afholder mig fra at vælte ud og nappe dem i morgen, jeg har en del bas-relaterede drømme der skal realiseres først og eftersom HD800 koster 8k er det ikke bare et greb i lommen.
Anden årsag er at hvis jeg har X db i ørene så er jeg ret sikker på omverdenen har tæt på samme lydniveau. Jeg sidder på kontor med flere kollegaer og de er simpelthen for åbne, så her ville jeg nok ret hurtigt ende i en slåskamp.
I hjemmet er den ikke bedre, kva jeg har både kone og afkom. Her passer en Ultrasone HFI-780 (eller tilsvarende) mig meget bedre. Ville jeg gå på kompromis med kvaliteten ved at vælge den lukkede US780 over HD800? Klart!

Men den dag jeg finder penge til HD800 så skal jeg klart have dem, om jeg så skal sidde ude i min campingvogn for at få lov til at høre Paul Simon og Mr Mercury så ville det klart være besværet værd.

Tak Sennheiser HD800 for oplevelsen, vi ses forhåbentlig en dag i nær fremtid.


Andre numre der er lyttet til med korte kommentarer:
Gorky Park - Bang: Ikke noget at sætte en finger på her. Perfekt stykke musik til HD800.
Judas Priest - Jugulator: Ikke noget at sætte en finger på her.
Dire Straits - Walk of Life: Perfekt!
Nirvana - Smells like Teen Spirit: fedt fedt fedt!
+ alt med Queen, Dire Straits og Paul Simon :)
/mikkelkhs - basshead extraordinaire

Current gear: FiiO E3+FiiO E5+Sony MDR-XB1000+Digizoid Z02+Superlux-681+US-780
Billede
http://db.tt/vsWhXmHL << dropbox, brug lige dette link - sĂĄ fĂĄr jeg 500mb mere plads ;)
mikkelkhs

Brugeravatar
Basshead extraordinaire
 
Indlæg: 816
Tilmeldt: 11. aug 2011, 23:58
Geografisk sted: Your mom's place

Re: Review: Sennheiser HD800

Indlægaf Buyer no 1 » 7. feb 2014, 21:20

Den oprindelige tråd er her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=11&t=3155 hvor der er plads til spørgsmål og kommentarer.
Buyer no 1

Brugeravatar
 
Indlæg: 3685
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:40
Geografisk sted: Region Hovedstaden


Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst