Hifiman HE-560, indtryk og diskussion



Hifiman HE-560, indtryk og diskussion

Indlægaf davidsh » 11. jul 2014, 14:44

Først lidt generelle informationer:

Der er her tale om Hifiman HE-560, en hovedtelefon i Hifiman's nye serie bestående af HE-400i og HE-560 selv. Denne kan anses som et alternativ til HE-6, dog lettere at få til at spille og sidst men ikke mindst mere komfortabel og med lettere vægt(!)

HE-400i og HE-560 er lavet for at erstatte Hifiman's HE-400 og HE-500, hvor HE-400i er tunet mod HE-500's lidt varme og tilgivende lyd, mens HE-560 læner sig lidt mere op af HE-4 og HE-6's lysere lydsignatur, med fokus på det neutrale.

HE-560's kopper er udført i plastik og finér (af ibenholt), med gaflerne i plastik og selve hovedbåndet i aluminium. Puderne, der er inspireret af Jerg's (bruger fra head-fi) modifikationer, er lavet af falsk læder af god kvalitet med velour på toppen af puderne.

Billede

Specifikationer
  • Single-ended plan-magnetisk hovedtelefon
  • Impedans: 35 ohm
  • Effektivitet: 90 dB/mW
  • Vægt: 375 gram

Prisen lyder på 6.695,- fra Brian (den gode lyd), altså 900 $/€/£ i hhv. USA, EU og UK.

Af design er der tale om en såkaldt 'Single-ended plan-magnetisk' hovedtelefon. Kort sagt betyder dette, at den er opbygget af en membran med aluminiumsledere indgraveret i membranen. På ydersiden af membranen sidder rækker af magneter på en stiv struktur af aluminium. Her komme begrebet 'single-ended' ind, da der kun er mangeter på den ene side af membranen (ydersiden) i modsætning til 'almindelige' plan-magnetiske hovedtelefoner (såsom HE-500 go HE-6), hvor der både er magneter på inder- og ydersiden.
Se eventuelt Inner Fidelity's artikel om plan-magnetiske hovedtelefoner.

Dette gør kort sagt hovedtelefonerne betydeligt lettere, da man kan undvære en del af de tunge mangeter. HE-500 vejer fx. ca. 500 gram.
Desuden, mener de fleste at SE planars generelt lyder mere åbne og med bredere lytterum, men til gengæld er svære at få til at lyde 'rigtigt' i diskant og mellemtone, da de er sværere at 'styre' og tune sammenlignet med almindelige planars.

Hvis noget skal tilføjes eller der er noget jeg har glemt, så skriv.
Senest rettet af davidsh 12. jul 2014, 22:54, rettet i alt 4 gange.
Hovedtelefoner: B&O H6, Hifiman HE-500, Hifiman HE-5LE, Koss KSC75, Sennheiser HD800, Sennheiser Momentum, Stax Sigma (NB), Stax SR-307, Stax Lambda Signature
Forstærkere: Musical Fidelity X-can V8P, Stax SRM-T1, Emotiva Mini-X
DAC's: Danish Audio Design DAC 05
Kilde:Fiio X3, PC
davidsh

Brugeravatar
 
Indlæg: 1799
Tilmeldt: 26. nov 2012, 14:16
Geografisk sted: Ă…rhus, Danmark

Re: Hifiman HE-560, indtryk og diskussion

Indlægaf davidsh » 11. jul 2014, 14:44

Jeg har fĂĄet lov at lĂĄne HE-560 en uges tid af Brian mod at skrive om mit indtryk. Tusind tak for det!

Jeg bruger ikke mine egne billeder, da jeg ikke har noget kamera..

Først og fremmest:

Komfort (9/10) og byggekvalitet (7/10)
Når pakken modtages, bliver man mødt af Hifimans nye opbevaringsboks, der er lavet af træ med en aluminiumsplade på toppen med logo på. Låget på boksen jeg har modtaget er lidt ridset, desværre. Jeg synes det er en lækker opbevaringsboks, men egentlig synes jeg Hifiman skulle have holdt sig til noget simplere, men funktionelt såsom de gamle opbevaringsbokse eller travel cases. For mig er filosofien bag Hifiman så meget lyd for pengene som muligt, og boksen synes jeg godt de kunne have sparet på.

Billede

Hovedtelefonen er bygget solidt, men let og holdbart, så her er det som det skal være. Når det komme til stykket, vil jeg nok være lidt mere forsigtig med dem end HE-500, men til gengæld føler jeg at jeg skal passe endnu mere på HD800 or HE-5LE samt mine Staxer.
Personligt, synes jeg godt de kunne have lavet selve gaflerne og sliderne (til at justere hovedbåndet) ud af aluminium eller andet metal, det havde været mere gennemført, men samtidig ville de også være tungere.
Puderne er rigtig lækre og bløde med pæne lige syninger osv.

Hifiman gør staidg brug af de sædvanlige connectors, mini-xlr havde selvfølgelig været at foretrække, men de er såmen udmærkede og virker som de skal. De er vinklet 10-20 grader fremad, og har derfor slet ikke tendens til at ramme mine skuldre som 5le og 500 af og til har.
Kablet er forholdsvis tyndt med nylon sleeving, sammenlignelig med det man finder på en del gaming muse og -tastaturer, dog af lidt højere kvalitet. Det er heldigvis (!) overhovedet ikke mikrofonisk som HE-500's sølvkabel og generelt lidt mere ergonomisk, desværre er det bare rimelig stift og har en tendens til at holde formen, hvis man for eksmepel ruller det sammen.

Selve finishen er step up fra tidligere modeller, men stadig en smule upoleret og ikke på højde med fx. HD800. For eksempel tror jeg gaflerne let bliver ridset, der er i hvert fald allerede 2 mindre afskrabninger. Finéren er også en smule rå i kanten og udførelsen, men det kan jeg faktisk rigtig godt lide, det virker lidt mere personligt, og gør produktet mere unikt at se på. Selve farven er mørk/rødlig.


Komforten er rigtig god, de er kort sagt behagelige at have på, betydeligt mere end HE-500 og også klart mere behagelige end stax sr-307 og 5LE, men dog slår de ikke HD800 i komfort. Pudderne fordeler trykket rigtig godt og hovedbåndet kan jeg knap nok mærke. Til gengæld klemmer de en anelse hårdere en nødvendigt (jeg ville godt turde head-bange :grin: ). Dette kan dog let justeres, og det ville jeg gøre hvis det var mit eget par.
Velouren på puderne er desuden ikke i Beyer-kvalitet, men til gengæld bedre end Hifiman velourpuder. Det klør stadig en anelse, og var det igen mine egne, ville jeg nok prøve at vaske dem med lidt varmt vand og sæbe for at se, hvad der skete ved det.
Billede

Inde på head-fi er der nogen der klager over at den indre diameter af puderne er mindre end på tidligere modeller (0.5-7 mm), jeg har dog ikke noget problem med puderne, mine (medium-størrelse) ører rør ikke ved puderne eller det plastik der beskytter selve membranen for den sags skyld.
Puderne er desuden lidt varmere og mindre rummelige end HD800, men selv her i sommervarmen er det endnu ikke noget problem.

Lyd (9/10)

Nu har jeg brugt lidt tid sammen med HE-560 og lyttet til lidt forskellige genrer.

Kort sagt er lyden neutral med et strejf af eufoni og musikalitet. En generelt meget åben, luftig og balanceret fremtoning, en smule afrundet og uden tendenser til lyttetræthed.

Bassen er blevet anklaget for mange ting, lige fra hårdtslående til mangelfuld inde på head-fi. Jeg tror grunden til dette er den lave forvrængning i bassen, for den kan nemlig være både hårdtslående og mangelfuld - afhængende af optagelsen man lytter til.
Jeg synes personlig bassen er udsøgt, noget af den reneste jeg har hørt fra en hovedtelefon. Den stikker dybt med masser af skub og autoritet når optagelsen er til det.
Dog får man ikke samme kødfulde bas som for eksempel hos HE-500, der generelt har mere krop og lyder mere som en god subwoofer, hvorimod bassen hos HE-560 mere bare er der. Hvis jeg endelig skal sige noget negativt om bassen, så kan den af og til virke en smule for 'blød', men jeg ved helt ærligt ikke om det er en fejl, og det kan også hænge sammen med mit udstyr. Jeg ville nok personligt foretrække lidt mere krop og autoritet i bassen, men den er ikke desto mindre drøngod.
Overgangen fra bas til mellemtone er ganske naturlig, ikke en finger at sætte dér.

Den nederste del af mellemtonen er lineær som hos de fleste plan-magnetiske 'foner, og der er ikke umiddelbart noget forvrængning eller lignende.

Når man så kommer op i den øvre mellemtone er der muligvis lidt farvning af lyden, men generelt er de ligeledes meget neutrale her.
For eksempel har jeg observeret at vokalerne hos fx Alison Krauss, Rebecca Pidgeon og Diana Krall kan være lidt for fremtrædende og definerede med lidt mere klarhed end hvad der er naturligt. De er ikke altid helt så 'smooth' som jeg mener de bør være, og ved at lege med EQ og ud fra hvad jeg har læst på head-fi, har jeg en idé om at dette har at gøre med responsen omkring 4kHz, hvor der er lidt ekstra volumen. Når jeg sænker 4 kHz oplever jeg i hvert fald at vokalen bliver mere flydende og 'smooth'.

Men generelt er den øvre mellemtone en lille bitte smule tilbagetrukket, hvad giver et lidt mere varmt, tilgivende og musikalsk udtryk, dog med masser af klarhed.

Diskanten er som helhed lækker og luftig, men egentlig havde jeg gerne set lidt mere skub, attack og 'crispness' på hi-hats og percussion generelt, lidt i stil med HD800. Men på den anden side kan det også være hårdt at høre på og gøre ørene trætte, så det er ikke nødvendigvis negativt.
Lyden af hi-hats er en lille bitte smule 'tizzy' og sislende til tider, ellers er diskanten generelt udstrakt og luftig og den virker ikke til at rulle af. Samtidig er HE-560 dog stort set aldrig sibilant, hvad er en rigtig svær balance at ramme og helt klart én af hovedtelefonens stærke sider.

HE-560 er ofte sammenlignet med elektrostater, hvad ikke virker helt forkert i mine ører, men samtidig rammer den sammenligning ikke helt plet. Hos HE-560 ses noget af den samme 'umiddelbarhed' som hos mange elektrostater, men ikke desto mindre er der ikke samme finkornethed og udstrakthed i diskanten og den høje mellemtone. Ligesom stort set alle andre hovedtelefoner lyder HE-560 i nogen grad hård, skarp, strid og forkert når der skiftes direkte fra fx Lambda Signature.

Opsummerende, er der tale om en lydsignatur der er behagelig at lytte på med rigtig god og neutral bas; stadig lysere end HE-500, men mørkere end HD800. HE-560 er meget neutral, men med en smule romantiske anstrøg, dog med masser af klarhed og luft.


HE-560 er en forholdsvis dynamisk hovedtelefon, men når det kommer til stykket er det ikke en af dens stærkeste sider. På dette punkt er den sammenlignelig med de Staxer jeg har prøvet fra Lambda-serien. Ikke fordi dybamikken på nogen måde er dårlig, jeg har bare hørt bedre. HD800 anser jeg generelt for mere dynamisk i sit udtryk. Desuden synes jeg både Stax Lambda Signature og HD800 er lidt bedre til at skille lyde og instrumenter fra hinanden, for eksempel ved de live-optagelser jeg har lyttet til, hvor det ofte med LS og HD800 er lidt lettere at høre publikum mens bandet spiller.
Når nu der tales om HD800, har HE-560 til gengæld ikke samme tendens til at 'slagte' optagelser der er knap så gode og yderligere lyder HE-560 også mere sammenhængende generelt og mindre 'peaky' i de øvre dele af lydspektret.
Når det så kommer til stykket, er HE-560 godt nok neutral, men alligevel synes jeg at den afviger ved at lyde lidt mere behagelig og musikalsk end hvad der er naturligt fx. hos live-optagleser. Det kan i nogen grad godt lyde som 'glansbilleder' og ofte får jeg ikke helt fornemmelsen af faktisk at være til stede som hos HD800, hvad der også hænger lidt sammen med lytterummet som jeg vil skrive lidt om:

Sammenlignet med mine 2 andre plan-magnetiske hovedtelefoner er lytterummet virkelig bredt og der er bestemt også mere dybde og generelt en bedre rumfornemmelse, hvad betyder mere realisme. Det er lettere at høre hvor instrumenter er placeret og skille dem fra hinanden. HE-560s evne til at skubbe mere plads, luft og rum ind i musikken er også én af de ting der gør at jeg generelt vil mene HE-560 er bedre end både HE-5LE og HE-500. Når det så er konstateret er spørgsmålet så, hvordan står den mod min (nyerhvervede) anax modded HD800?
Når jeg skifter falder den i hvert fald ikke på halen, hvad der i sig selv er en bedrift. Men når det så er sagt vinder HD800 stadig på dens meget klart definerede lytterum, og ikke så meget på grund af størrelsen på lytterummet, men mere på grund af den måde HD800 billedliggør og adskiller lyde og placerer dem meget præcist. I direkte sammenligning er HE-560 lidt mere 'fuzzy' og ufokuseret med lidt mindre dybde, men sammenlignelig bredde. Kort sagt er lytterummet på HE-560 ikke lige så afgrænset og virker en smule mere udflydende og 'blødt'.
Sammenlignet med 307 og Lambda Signature er lytterummet ikke helt så defineret og står ikke lige så skarpt, men alligevel er HE-560 meget mere troværdig, da der både er mere dybde og bredde og 'skala' i lyden, hvor Staxerne har en tendens til at de faktisk også lyder som om man har en enhed der spiller ved siden af hvert øre.

HE-560 er som sagt generelt neutral, hvorfor den også gør det godt til mange genrer.
Men når det kommer til stykket gør HE-560 det rigtig godt med klassisk rock (fx. Dire Straits) og den smule elektroniske musik jeg lytter til (fx. Massive Attack og Daft Punk (RAM)). Desuden lyder de fleste live-optagelser også rigtig godt.
Til gengæld er HE-560 en smule for 'rund og mild' til Metal og den har en tendens til at lyde lidt tamt og/eller kedeligt. Der mangler lidt 'drive' og 'zing'.

Opsummering

Jeg kan rigtig godt lide HE-560, den er bĂĄde behagelig at have pĂĄ, lyder godt og et step-up i byggekvalitet sammenlignet med tidligere modeller.

HE-560 er en neutral hovedtelefon med en lidt analog og varm lyd, men masser af klarhed. Samtidig med at den er neutral, er den alligevel lidt tilgivende og er næsten aldrig sibilant eller på andre måder hård at lytte på.
Generelt er den klart step-up fra HE-5LE og HE-500, og spiller efter min mening op imod HD800 og sikkert også mange andre flagskibe fra de forskellige mærker. Her har HE-560 den klare fordel i bassen og sin behagelige signatur, men kan dog ikke helt følge med HD800 i dynamik, detaljering og lytterum. Til gengæld kan den så meget andet som HD800 ikke kan, som for eksempel at lyde godt ved mere tvivlsomme optagelser, og HE-560 udmærker sig ved at være mere behagelig og sammenhængende at lytte på.

Jeg synes generelt HE-560 er en 'crowd pleaser', og den gør det rigtig godt som all-rounder. Jeg kunne sagtens forstille mig at eje HE-560 som eneste hovedtelefon.

HE-560 udmærker sig specielt ved:
  • Fantastisk bas-respons
  • Neutral, men behagelig lyd
  • Luftig og udstrakt diskant, men alligevel aldrig 'harsh' eller sibilant

Dog er den ikke det ultimative i dynamik, separering og detaljering.

Jeg vil helt klart anbefale HE-560 til andre.

Værdi samlet set: 9.5/10

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Addendum: Sensitivitet og impedans

Jeg har lyttet på HE-500/5LE/560 og senere målt resitstivitet, og kommet frem til en lidt sjov konklusion. Først de simple målinger med mit multimeter, der i sig selv ikke siger så meget:
  • HE-500 R, L: 26.5, 38.1 ohm
  • HE-5LE R, L: 39.6, 39.5 ohm
  • HE-560 R, L: 50.0, 49.9 ohm
Her, falder HE-500 altså lidt uden for, hvad jeg måske vil kontakte Hifiman angående, men umiddelbart lyder begge kanaler til at være lige høje og ingen umiddelbar ubalance.

Specifiktationerne for hovedtelefonerne:
  • HE-500: 38 ohm, 89 dB/mW
  • HE-5LE: 25 ohm, 87.5 dB/mW
  • HE-560: 35 ohm, 90 dB/mW

SĂĄ altsĂĄ ligger alle Hifiman-hovedtelefonerne umiddelbart uden for deres specificerede impedans, endda ret meget. Dette kan for eksempel ogsĂĄ ses ved Tylls mĂĄlinger, hvor HE-500 mĂĄler 47 ohm og HE-5LE pĂĄ 41 ohm.
Effektiviteten er desuden mĂĄlt til 87 dB/mW hos HE-500 og 83 dB/mW hos HE-5LE.

Nu til det vigtige:
Nu har jeg selv lyttet til de forskellige hovedtelefoner. Ved samme lydindstilling lyder HE-500 klart højere end HE-560 og HE-5LE, mindst 3-4dB højere end HE-560 vil jeg sige, måske endda mere.
Faktisk, er HE-560 sammenlignelig med HE-5LE i sensitivitet. Det er svært at afgøre hvilken der spiller højest af de 2 grundet den forskellige signatur, jeg vil dog mene at 5LE spiller en smule højere.
Jeg har testet bĂĄde med musik og 'pink noise'.


Summa summarum:
  • Denne HE-560 kræver mere forstærkning end min HE-500 og er sammenlignelig med HE-5LE
  • Der er grund til at tro at man skal tage Hifiman specs med et gran salt og forberede sig pĂĄ risikoen for lavere sensitivitet og højere impedans end specs


Hvis der er spørgsmål kan jeg svare på det meste (følger med i trådene på head-fi)
Senest rettet af davidsh 18. jul 2014, 21:05, rettet i alt 4 gange.
Hovedtelefoner: B&O H6, Hifiman HE-500, Hifiman HE-5LE, Koss KSC75, Sennheiser HD800, Sennheiser Momentum, Stax Sigma (NB), Stax SR-307, Stax Lambda Signature
Forstærkere: Musical Fidelity X-can V8P, Stax SRM-T1, Emotiva Mini-X
DAC's: Danish Audio Design DAC 05
Kilde:Fiio X3, PC
davidsh

Brugeravatar
 
Indlæg: 1799
Tilmeldt: 26. nov 2012, 14:16
Geografisk sted: Ă…rhus, Danmark

Re: Hifiman HE-560, indtryk og diskussion

Indlægaf davidsh » 18. jul 2014, 20:45

Så blev jeg vist færdig med at nedfælde mine tanker, og så lige lidt billeder i en ny post thumbs

Tak til Brian for lĂĄnet af disse dejlige foner 3musik

Billede
Billede
Billede
Billede
Hovedtelefoner: B&O H6, Hifiman HE-500, Hifiman HE-5LE, Koss KSC75, Sennheiser HD800, Sennheiser Momentum, Stax Sigma (NB), Stax SR-307, Stax Lambda Signature
Forstærkere: Musical Fidelity X-can V8P, Stax SRM-T1, Emotiva Mini-X
DAC's: Danish Audio Design DAC 05
Kilde:Fiio X3, PC
davidsh

Brugeravatar
 
Indlæg: 1799
Tilmeldt: 26. nov 2012, 14:16
Geografisk sted: Ă…rhus, Danmark

Re: Hifiman HE-560, indtryk og diskussion

Indlægaf Mataugust » 8. aug 2014, 14:29

Nu har jeg haft Brians HE-560 i nogle dage, og jeg når desværre ikke at komme dem meget grundigt igennem, men vil lige dele ud af de indtryk som jeg har ind til nu.
Mit forhold til Hifiman har været lidt anstrengt, min fasination af He-500 har kunnet ligge på et meget lille sted, både på grund af komforten og på grund af lyden. Men Davids anmeldelse gjorde dog at jeg lige måtte lægge ører til HE-560 i selskab med Stollesens Little Dot MK VI+.
Det er begrænset hvad jeg har lyttet til, og kan huske, af andre hovedtelefoner i prisklassen, så de sammenligniger jeg laver skal lige tages med forbehold.
Det er ikke så længe siden jeg hørte BD T1 på Buyers WA22, og i den sammenlignig kan he-560 godt følge med, men med en lidt mere fremtrædende bas end på T1. Detaljer er der masser af, rummet er pænt stort og lyden er medrivende når først jeg har vænnet mig til den.
Som jeg forstår det, så er det generelt for planar teknikken at der skal noget tryk på musikken før de lyder rigtig godt, og her er he560 ikke nogen undtagelse. Den kan spille fornuftigt ved lave lydstyrker, men skal det fulde potentiale udnyttes, så skal der virkelig skrues op. På dottens balancerede udgang skulle volumen op på 70-80/100 for rigtig at få liv i dem. På trods af dette, så kunne jeg få en fornuftig lyd ud fra min Rega Ear, selv om det selvfølgelig ikke blev helt så godt som på dotten.
Jeg brugte min DRM15 playliste, + lidt ekstra
Stevie Ray Vaughan: Tin Pan Alley (fra Couldn't stand the weather): Det er ikke bare det at der er dyb bas, men lige så meget at det lyder som den elbas det er. Guitar og trommer svæver frit og lækkert.

Lou Reed: Walk on the wild side (fra Transformer): Krystal klar stemme, og tydeligt at høre hvad der bliver sunget.

Dire Straits: Private ivestigations (fra Love over gold): Luft omkring guitaren, Xylofonen der kører i venstre side holder pænt afstand til hovedet. De pludselige udladninger sidst i forløbet mangler måske lidt dynamik, men det er i småtingsafdelingen.

Paul Simon: Diamonds ón the soles of her shoes (fra The concert in the park): Denne udgave slutter af med 4 minutters trommer (på samme tour spillede han på Roskilde festival, og skulle bruge 96 mixer spor, ud over Roskildes egne) Hver eneste lille tromme høres tydeligt.

Gewandhaus Quartet: Haydn Strygekvartetter: Jeg ved egentlig ikke hvordan det lød, men jeg kunne ikke få mig selv til at slukke for det igen. Sjældent prøvet.

Urusen: This is where we meet: (engelsk folk) Samme oplevelse som ved strygerkvartetten.

Orfeo ed Euridice (Opera af Haydn). Sjældent samspil mellem kor og solister. Det virker bare.


Min konklusion må være at HE-560 fungerer bedre til Mozart end til Metallica (men det ville jeg nok sige uanset hvilke hovedtelefoner jeg bruger ;-) ), men så fungerer det bare rigtig, rigtig godt.
Audioquest Diamond-->
Denafrips Ares -->
Cambridge CXC --> Luxman LV-107u --> HL Adapterboks--> AKG K701/Grado GS100/Philips A5pro
Thorens TD320 -->Trichord Dino -->
Mataugust

Brugeravatar
 
Indlæg: 2748
Tilmeldt: 25. sep 2011, 22:37
Geografisk sted: Slagelse

Re: Hifiman HE-560, indtryk og diskussion

Indlægaf Buyer no 1 » 10. sep 2014, 22:14

SĂĄ kom de ogsĂĄ en tur forbi mig rulle2

Umiddelbart synes jeg ikke de er så slemme når vi taler finish. Ok, de to ”træ-bånd” på kopperne minder lidt om billige møbler fra 70’erne, med deres palisander-finer look. Men ellers synes jeg den virker solid og tillidsvækkende både i materialevalg og konstruktion. Og så er jeg vild med hovedpuderne! Kombinationen af læder på ydersiderne og velour på ”øre-siderne” medfører at de er relativt tætsluttende samtidig med at de er behagelige at have på i længere tid ad gangen. Hvorfor er der ikke nogen der har fundet på dette noget før?

Komforten
Komforten er for mig klart bedre end de tidligere modeller. Jeg har tidligere haft HE-400 og HE-500 på besøg, og ingen af disse kunne jeg rigtigt finde en god pasform med. De var tunge og hang på en ubehagelig måde på mit hovede. Med HE-560 går det meget bedre, med hovedbøjlen i næst-nederste position. Selvom de trykker en del ind mod hovedet, er komforten faktisk blevet rigtig god, og jeg kan sidde med dem i flere timer uden at blive træt af det.

Lyden
Direkte fra beyerdynamic T1 er lyden lidt mørkere eller varmere, og med knap så megen umiddelbar finesse. Jeg fornemmer straks den tendens til en smule indelukkethed, som jeg også har hørt på HE-400 og HE-500. Men der er masser af detaljer, og virkelig god snert i trommerne. Transienter kommer slam bam thank you mam, og der er en rigtig flot klang på både messing- og træblæsere, omend den er en smule til den ”fede” og varme side.

Det næste jeg bemærker er volumenknappens position! Der skal skal skrues meget højere op med HE-560 end med T1, for at nå det rette niveau. En følsomhed på 90 db for HE-560 forklarer nok noget. Med andre ord skal der masser af power til denne hovedtelefon. Og den power har Cavalli LG heldigvis, der skal bare skrues lidt på knappen :-)

Marcus Miller og hans funky bas lyder helt rigtig, med masser af impact og god tyngde. Måske knap så kontrolleret og præcis som på fx HD800, men det virker ganske befordrende. HE-560 har lige det ekstra punch der gør basguitaren lidt ekstra flot at lytte til, selvom det nok er på grænsen (eller lige over) til det troværdige. Soundstagen er faktisk ganske god, men det er som om den ind imellem fremtræder en anelse kunstigt. Fx når publikum klapper, sidder de laaaangt ude både i højre og venstre side. Men på den anden side virker selve musikken stadig som om den er relativt meget i midten hele tiden.

Diane Schuurs Blues for Schuur fungerer meget fint med HE-560. Kvaliteten af indspilningen nærmest opfordrer til at skrue op, og med det ekstra tilskud af power er der et drive og et engagement der er ganske vanedannende.

På med noget rock, men sjovt nok synes Rammstein ikke rigtigt at fungere. Det havde jeg ellers regnet med. Men der mangler ligesom lidt saft og kraft. Det er lidt for poleret, lidt TV-2/Århus festuge agtigt ;-) Til gengæld hører man tydeligt hvor meget støj der er omkring effektlydene på Sehnsucht. Men vokalene er meget artikulerede, og men hører tydeligt hvordan der rulles på de tyske s’er.

Men hvad så med det der klassiske musik. Skulle det mon være noget? Jeg sætter Carl Orff på, en indspilning fra High Fidelitys reference-cd’ere. Dejlig intim gengivelse, men dog med en smule slør. Der er ligesom lagt en trompetdæmper hen over lyden, som får den til at fremstå som mørk og afdæmpet. Og det er lidt synd, for klangen er virkelig god og med masser af indlevelse. Jeg begynder at tænke på det slør som Sennheiser HD650 så ofte er blevet beskyldt for at have. Det er lidt den samme fornemmelse jeg sidder med her. Men så kommer de dynamiske udladninger i Die Klüge pludselig farende for fuldt tryk, og så bliver alle (f)rygter om slør manet i jorden. Vokalerne er simpelthen bare virkelig artikulerede. Man forstår hvert eneste ord der bliver sagt/sunget, og selv i de mest ekspressive passager er der ikke noget der bliver presset sammen. Alt står klart og tydeligt.

Jeg bliver ganske enkelt nødt til at høre mere Carl Orff. På med Der Mond. Og på med mit ”jaw dropping face” :-o Kombinationen af oplevelsen af nærhed i forhold til vokalerne, og evnen til stadig at sætte et spektakulært, overdådigt og stort sceneri op foran mig, er intet mindre end aldeles imponerende. Denne hovedtelefon har været lidt en gåde for mig, i det jeg synes at kunne høre et eller andet potentiale, uden helt at være i stand til at finde ud af hvori det egentlig bestod. Med opera står det lysende klart: Evnen til at fremstille vokalerne intimt og ekstremt nærværende (man kan næsten fornemme at man kan se sangernes drøpel vibrere), kombineret med evnen til i næste sekund at fremstille en stor scene med tydelig afstand til koret og orkesteret, er simpelthen overrumplende godt! Sangernes placering på scenen er knivskarp. Læg dertil en super dynamisk formåen, og en klang på blæsere og strygere der er virkelig sprød (og måske en anelse overlækker), og det summer i min verden op til hvad der for hoved-fi folk vel egentlig er den største ros man kan give: ”Det bliver meget sent inden jeg kommer i seng! ”. 1musik

Med HD800 bliver scenen lidt større, rummet bliver også større og præsentationen får dermed karakter af at være mere storslået og ekstravagant. Men initimiteten i vokalerne er ikke den samme. Og i diskantområdet viser det sig, at den lidt bedre opløsning i HD800 afslører nogle rumklangsmæssige unoder i indspilningen, som jeg ikke lagde mærke til med HE-560. Samlet set kan man sige, at med HE-560 sidder jeg med armene hvilene over kors på scenekanten, og drejer hovedet fra side til side når jeg skal følge sangerne. Med HD800 sidder jeg længere tilbage i salen, måske stadig med armene over kors, men mere tilbagelænet og overskuende i forhold til hvad der foregår på scenen.

Forstærkere
Jeg er sikker på at der er mange der vil elske lyden af HE-560 på Cavalli LG. Med musik i soft rock kategorien er det en rigtig god kombination. Det samme gælder funk/jazz/blues.

På Woo WA22 er det lidt den samme historie, måske knap så elskværdigt som Cavalli, men til gengæld fungerede det mere hårde rock bedre her. Det blev dog aldrig min favorit-kombo, men det skal siges at at det ikke var voldsomt meget spilletid netop denne kombo fik...

ADL Esprit er en forstærker hvis kendetegn netop er slam bam. Og med HE-560 er der bestemt også dømt totalt atttack, attack, attack :grin: HE-560 får her en mere lys eller slank signatur, og på noget musik klæder det den faktisk udmærket. Bagsiden af medaljen er, at Espritten ikke har power nok til at give det skub der skal til, for at få HE-560 til at lyde optimalt.

Og rosinen i pølseenden var så Lehmann BCL. Og DET spiller bare! Som man måske kan fornemme svagt på mine indtryk af Carl Orff, var det med operaen jeg oplevede HE-560 trække fra. Og den bedste kombo var HE-560 og Lehmann’en. Der er ikke tvivl om, at både Cavalli og WA22 isoleret set er bedre forstærkere på mange punkter, men Lehmann får altså bare de gode sider af HE-560 trukket helt frem i rampelyset.


Tak til Brian for muligheden for at lytte til disse hovedtelefoner.

Billede
Buyer no 1

Brugeravatar
 
Indlæg: 3685
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:40
Geografisk sted: Region Hovedstaden

Re: Hifiman HE-560, indtryk og diskussion

Indlægaf Buyer no 1 » 30. dec 2014, 00:33

Den oprindelige tråd er her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=11&t=4181 hvor der er plads til spørgsmål og kommentarer.
Buyer no 1

Brugeravatar
 
Indlæg: 3685
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:40
Geografisk sted: Region Hovedstaden


Tilbage til Hovedtelefoner

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

cron