Det er faktisk meget imod mine principper at investere i produkter i denne prisklasse, uden at have hĂžrt dem ordentligt fĂžrst. Men pĂ„ den anden side skal man jo ogsĂ„ slĂ„ til nĂ„r man fĂ„r et godt tilbud, og skulle det gĂ„ helt galt, kan man jo altid sende dem videre til en anden enthusiast, der sĂ„ kan gĂžre et endnu bedre kĂžb! Desuden har de jo fĂ„et mange gode ord med pĂ„ vejen, og sĂ„ er Beyerdynamicâs generelle lydfilosofi jo trods alt ikke helt ukendt land for mig
Hvo intet vover....Derfor var forventningerne da ogsÄ relativt store, da jeg efter arbejde hentede dem pÄ posthuset en tirsdag eftermiddag. Det var sÄ ogsÄ den dag Danmark spillede en ret afgÞrende kamp mod Portugal, sÄ det blev kun til et hurtigt lyt inden de fik lov til at spille for sig selv, mens Danmark spillede mod Portugal. Nu har de sÄ spillet omkring 150 timer, og de indtryk af lyden jeg beskriver lige om lidt, er primÊrt baseret pÄ lyden efter denne tilspilningsperiode. Men jeg skal da blankt erkende, at det adskillige gange simpelthen var for stor en fristelse, bare at lade dem ligge der pÄ bordet og spille, nÄr jeg ligefrem kunne se pÄ dem, at de rigtig gerne ville op og sidde pÄ mit hovede
Umiddelbart virker opbygningen og materialerne solidt og godt, men bortset fra hovedbÞjlen virker det egentlig som en ganske ordinÊr hovedtelefon. Indtil jeg kiggede ind i kopperne, og fik Þje pÄ den specielle asymmetriske og vinklede opbygning af enheden. Det har de altsÄ tÊnkt lidt over! Til gengÊld er den generelle samlekvalitet ikke noget at rÄbe hurra for. ISO-certificering er vist ikke noget man tror pÄ hos Beyer
Headbandet er som nÊvnt dog rigtig lÊkkert. BlÞdt lÊder pÄ undersiden og lÊder og ruskind pÄ oversiden. Smooth feeling...
Ellers virker den mest som en luksusudgave af en DT880. Kablet er dog noget tykkere og meget tungere. Faktisk skal man lige tĂŠnke lidt over det, for vĂŠgten af kablet alene er nok til at âtrĂŠkkeâ lidt i kopperne, hvis det bare hĂŠnger ned. Justeringen af hovedbĂžjlen foregĂ„r i trin. FastlĂ„sningen pĂ„ de enkelte trin er dog ret svag, sĂ„ indstillingen af bĂžjlen kĂžrer nĂŠrmest trinlĂžst. Det betyder selvfĂžlgelig at alle kan finde den helt rigtige position. Problemet er bare, at den position nĂŠppe holder sig ret lĂŠnge, netop fordi de glider sĂ„ let. Personligt foretrĂŠkker jeg at hovedbĂžjlens trin er relativt faste, sĂ„ man er sikker pĂ„ at den bliver i den valgte indstilling.
Og sĂ„ er det som om puderne knirker lidt. Det er rimeligt irriterende, for nĂ„r man fĂžrst har lagt mĂŠrke til det, bliver man irriteret hver gang man bevĂŠger hovedet en smule og hĂžrer âknirk knirkâ. Det er mest et problem med den pude pĂ„ hĂžjre kop. Og kigger man pĂ„ puderne ser det ogsĂ„ ud som om, at den hĂžjre er lidt fladere end den venstre. Jeg ved ikke helt hvad det er, men det virker som om velourpuderne er blevet coatet med et eller andet. MĂ„ske for at gĂžre dem smudsafvisende eller lignende. Med det gĂžr dem samtidig lidt glatte, sĂ„ de altsĂ„ kan âknirkeâ lidt, selv om koppen sidder helt fast.
Designet virker samlet set meget lĂŠkkert, bĂ„de hvad angĂ„r materialer og ĂŠstestik. DesvĂŠrre er der efter min mening et par funktionsmĂŠssige minusser (den âtrinlĂžseâ justering af bĂžjlen og pudernes knirkeri). Den slags bĂžr vĂŠre i orden pĂ„ en hovedtelefon i denne prisklasse. IsĂŠr nĂ„r jeg tĂŠnker pĂ„, at jeg har flere andre hovedtelefoner fra Beyer, der viser at de faktisk godt ved hvordan disse basale ting skal laves. Og sĂ„ er der jo lige det med samlekvaliteten..
Komforten oplever jeg som rigtig god. I forhold til DT880 er de lidt tungere, men jeg synes hurtigt jeg har vÊnnet mig til dem, og nu kan jeg sidde flere timer med dem, akkurat som med DT880. For mig fungerer det som et super godt kompromis, mellem den kraft som kopperne trykker med pÄ Þrerne, og sÄ den vÊgt som hovedbÞjlen fÄr lov at bÊre. Man finder dog hurtig ud af at lÊgge kablet op pÄ bordet eller lave en lille slÞjfe, sÄ det ikke med sin vÊgt trÊkker i selve hovedtelefonen.
Lyden
Allerede helt friske direkte fra ĂŠsken var det tydeligt, at der er tale om en helt anden klasse end DT880. Mere detaljeret, mere oplĂžst, stĂžrre rum og ... ja, der var bare ingen tvivl om, at det var et stort spring i den rigtige retning.
Det er fĂžrste gang jeg har haft mulighed for at âtesteâ et par hovedtelefoner i denne klasse over en lĂŠngere periode. Og jeg mĂ„ bare konstatere (og det er ikke fĂžrste gang), at der stadig er ting pĂ„ en almindelig 16bit/44kHz optagelse jeg ikke vidste var der! Over hele frekvensomrĂ„det er oplĂžsningen helt fantastisk. Der dukker bare ting op hele tiden hvor jeg tĂŠnker: Det var lige godt s....., det har jeg aldrig hĂžrt fĂžr. Selv Shubberne lyder, om ikke godt, sĂ„ i hvert fald tydeligt bedre, end pĂ„ DT880. Nyt liv til Generatorbouillion!
Men uha hvor kommer man hurtigt til at spille alt for hĂžjt! Da de jo er pĂ„ 600 ohm skal de selvfĂžlgelig have lidt power, men jeg kĂžrer faktisk med den samme gain-setting pĂ„ Lehmannâen som jeg anvender med DT880 (250 ohm). Alligevel er det ret sjĂŠldent jeg er opppe pĂ„ den anbefalede klokken 3 position. Men det er ogsĂ„ tydeligt, at forskellen mellem fx klokken 11 og 13 ikke er sĂŠrlig stor.
Som nĂŠvnt er oplĂžsningen rigtig god. Der er ingen problemer med at hĂžre de forskellige lag i musikken, og alle instrumenter stĂ„r klart og tydeligt frem. Instrumentseparationen er nĂŠrmest demonstrativ. NĂ„r man ryger ind i optagelser, hvor der bevidst er arbejdet med at separere instrumenter eller vokal i enten hĂžjre eller venstre kanal, gĂ„r det galt. AltsĂ„ mere galt end jeg normalt oplever det med hovedtelefoner. Et eksempel er en gammel ting med Taj Mahal âCluck of henâ fra albummet Giant Step. Guitar langt ude til venstre, vokal langt ude til hĂžjre. Det hĂŠnger overhovedet ikke sammen. Det er sĂ„ her jeg tĂŠnker pĂ„, om en forstĂŠrker med en ordentlig implementering af crossfeed kunne gĂžre et eller andet...
Der er masser af rum, bÄde nÄr det drejer sig om udstrÊkning og rum omkring de enkelte instrumenter. PÄ Arne Domnérus & Lars Erstrands Drum Boogie fra High Fidelity Reference CD 19, kan man tydelig hÞre hvordan de enkelte elementer i trommesÊttet lyder, samtidig med at man fÄr en klar fornemmelse af deres forskellige fysiske udtryk.
UdstrĂŠkningen, soundstagen, er rigtig stor i bredden og isĂŠr i dybden imponerer de. Generelt er der bare meget stort rum pĂ„ gengivelsen, og sammen med evnen til virkelig at skille tingene ad, fĂ„r man serveret et pĂ„ en gang stort og detaljeret lydbillede. Men ikke pĂ„ den mĂ„de, at tingene virker kunstigt adskilte, og at man dermed lytter til 8 spor ved siden af hinanden. Nej, det virker pĂ„ mig som man simpelthen hĂžrer meget mere âigennemâ lydbilledet, og dermed er i stand til at opdage nye detaljer og nuancer, samtidig med at man bliver prĂŠsenteret for et meget stort og stadigt sammenhĂŠngede lydbillede. Lidt som nĂ„r man sidder i en koncertsal, og hvis man prĂžver at koncentrere sig, kan man fx fokusere pĂ„ at lytte til netop de dybe strygeres lyd. Eller man kan vĂŠlge at koncentrere sig om at fokusere pĂ„ helheden, og bare lade sig blĂŠse omkuld. Og begge dele kan man med T1. Dette er med andre ord, i mine Ăžrer, rigtig rigtig rigtig godt!!!
Et enkelt punkt hvor jeg fornemmer der kunne vĂŠre en anelse mere at hente, er nĂ„r det drejer sig om luft, specielt i nederste del af mellemtonen. Det er som de lige mangler at lukke op for det allersidste, som om de mĂ„ske âklemmerâ lyden en lille bitte smule. Fx pĂ„ Cyndee Peters & Eric Bibbs House of The Rising Sun, hvor saxofonen virker som den ikkke helt fĂ„r lov blĂŠse sĂ„ frit som den gerne vil. Det er absolut petitesser vi snakker om her, og det er kun pĂ„ visse for mig velkendte indspilninger, jeg overhovedet bemĂŠrker det. MĂ„ske er det et spĂžrgsmĂ„l om kontrol versus âlad leveâ, hvor jeg er den frie fugl ...
Og fik jeg nĂŠvnt oplĂžsningen? Den er bare rigtig god...
Bassen er meget artikuleret. Meget gennemsigtigt og virker ekstremt kontrolleret. Det er nemt at skille de enkelte ting fra hinanden, og man er aldrig i tvivl om hvorvidt det er en tromme eller en bas der laver de dybe lyde. So far so good. Men det er som bassen ikke helt kan slÄ igennem. Som om den er lidt tilbageholdende, og bevidst ikke lÊgger det fundament af bas og dermed rythme, som jeg forventer. Lidt som at lytte til et sÊt sattellit-hÞjttalere og en subwoofer. Bare uden subwooferen.
Mangler de bas?
Ja. Og nej. I den helt dybe ende, og der hvor der gerne mĂ„ vĂŠre lidt skub pĂ„, hvor bassen skal vĂŠre det drivende, synes jeg de spiller lidt vigende. Bassen er tĂžr og kontant, men det er som om der bliver rullet blĂždt af, sĂ„ det allernederste lag mangler. Lucinda Williams mangler fx noget at den sĂŠdvalige drive, fordi bassen ikke fremstĂ„r sĂ„ volumiĂžs og âslagkraftigâ som jeg har hĂžrt andre steder. Det er som om der mangler den âfysiskeâ dimension. Hm... er bange for, at der er behov for en lille bastest!
Lille bastest
T1 versus DT770 Pro 250 ohm
NĂ„r jeg nu har et par DT770 Pro, som jeg godt tĂžr vove det ene Ăžje og kalde âbas-orienteredeâ, pĂ„ hylden, er det oplagt at sammenligne T1 med dem. Noget der i min verden, lidt firkantet sagt, kunne ligne en duel mellem manglende bas og for meget bas.
FĂžrst Laurie Anderson pĂ„ T1. Det lyder ganske pĂŠnt og med en god kontur, eller aftegning, af de dybe baslyde der ligger nedenunder den Ăžvrige musik. Man kan tydeligt hĂžre dem, og der er god kontrol. PĂ„ DT770 sker der altsĂ„ bare noget andet. Her kommer der fylde og udstrĂŠkning pĂ„, og jeg fornemmer meget mere den rummelighed og udbredelse disse baslyde har. Det er ikke et spĂžrgsmĂ„l om prĂŠcision eller punktformighed. Det er âwooomâ-bas der bare lĂŠgger sig som et tykt tungt tĂŠppe. Kigger jeg sĂ„ledes udelukkende pĂ„ den helt dybe bas vinder DT770 her!
John McLaughlin pÄ T1. Her er der god sammenhÊng mellem bassen og resten af lydbilledet. Det virker som en harmonisk mÄde det samlede lydbillede bliver gengivet pÄ. PÄ DT770 kommer der igen meget mere fylde og vÊgt, men her virker det mÄske en anelse overdrevent, og den meget dominerende og fremtrÊdende bas, kommer til at ligne lidt en pÄtaget effekt. Kigger jeg igen pÄ bassen isoleret set, vil jeg her foretrÊkke T1. Men jeg kan selvfÞlgelig ikke vide hvad producerens hensigt har vÊret med denne indpspilning....
TrentemĂžller pĂ„ T1 og DT770. Samme mĂžnster som gentager sig. DT770 tilfĂžjer en ekstra dimension, og rykker det en streg mere mod âRoskildeâ-mĂ„den at gengive TrentemĂžller pĂ„. Men samlet set foretrĂŠkker jeg faktisk T1âs gengivelse, da den fĂ„r mange flere nuancer med. Inkarnerede TrentemĂžller-fans vil mĂ„ske vĂŠre uenige med mig herï (Og ĂŠrligt talt, er jeg heller ikke selv helt sikker...)
Derudover har jeg lyttet til en del forskellig klassisk musik (primĂŠrt fra High Fidelitys reference-cdâere), og generelt er det selvfĂžlgelig pauker og orgelmusik der viser forskellen. Der er bare ikke den samme, ja jeg bliver nĂždt til at gentage mig selv, fysiske fremtoning, pĂ„ T1 som DT770 kan prĂŠstere.
Samlet set er der dog ingen tvivl om, at jeg vil foretrĂŠkke T1. Ser vi pĂ„ den dybe bas alene, er der musik hvor jeg vil savne det som DT770 kan, lige prĂŠcis i bassen. Omvendt er artikulationen og fastheden i bassen pĂ„ T1 bare pĂ„ et niveau, der slet ikke kan sammenlignes med DT770. Det er svĂŠrt at lytte til fx CĂĄssia Ellers Malandragem fra CĂĄssiaroskeller, og sige: âDer mangler basâ. I donât think so!
T1 versus AKG 518
Men hvad sĂ„ med hende Lucinda Williams? Jeg tager et lyt pĂ„ âWrap Your Head Around thatâ fra albummet West. FĂžrste lyt bekrĂŠfter at der mangler den der punchy bas. For lige sĂ„ at hĂžre den der punchy bas, skifter jeg til AKG K518, som jeg ved gengiver masser af bas. Nu stĂ„r stortrommen med ordentligt smĂŠld pĂ„, men fuldstĂŠndig ukontrolleret og flydende. Basguitaren er en stor bunke mudder, der bare fylder en masse. Tilbage til T1, og nu fornemmer jeg, at jeg hĂžrer bĂ„de stortrommen og basguitaren som de skal lyde: PrĂŠcise og kontrollerede, og med den rette pondus! Hmm..
T1 versus AKG 518? NÄ ja, nuf said! MÄske ogsÄ en lidt unfair sammenligning.
Konklusion pÄ lille bastest
EfterhĂ„nden som jeg vĂŠnner mig til T1, synes jeg dog bedre og bedre om basgengivelsen. En gang imellem skal jeg lige kontrollere om der stadig er noget om den der manglende dybbas, eller om det bare var noget jeg bildte mig selv ind. Og jeg mĂ„ vĂŠre ĂŠrlig og sige, at der altsĂ„ er noget om det. Men det krĂŠver ogsĂ„ âkontrollytningenâ fĂžr jeg opdager det.
Og sĂ„ er der jo endelig det med tilspilning af Ăžrerne/hjernen. Efter et stykke tid virker T1âs gengivelse bare som den helt rigtige mĂ„de at gĂžre det pĂ„, og jeg savner absolut ikke noget. Problemet er blot, at jeg nu VED, at der er nogle situationer hvor jeg BURDE savne noget .... pokkers
Afslutning
Som nÊvnt i starten fÞler jeg at det var lidt en chance jeg tog, at kÞbe en sÄ dyr hovedtelefon, uden at have lyttet grundigt til den fÞrst. Men jeg er glad for at jeg gjorde det. Jeg synes absolut at dette mindst er et niveau eller to (eller tre) hÞjere pÄ alle punkter, i forhold til DT880. Men det mest interessante er selvfÞlgelig, hvad man fÄr for pengene med T1, i forhold til andre hovedtelefoner i samme prisklasse. PÄ sidste meet i Klampenborg lyttede jeg sporadisk til bl.a. Sennheiser HD800, Ultrasone Edition 8 og Grado GS1000. PÄ hi-fi-udstillingen sidste Är i KÞbenhavn lyttede jeg til et par af de STAX-modeller som var udstillede. Og samlet set, med et stort forbehold for min hukommelse og det at der netop var tale om sporadiske lyt, synes jeg kun det var HD800 der reelt kunne vÊre et alternativ.
Alt i alt er jeg meget tilfreds med lyden fra T1. Jeg hÄber dog der snart kommer en mk II eller lignende, hvor den sidste del af bassen kommer med. Indtil da lever jeg rigtig godt med den lyd T1 har, og i den tro, at den er alle pengene vÊrd. Go buy!
This is not the end
Hvis man har lĂŠst med her til fornemmer man nok, at jeg kan blive ved og ved, med at skrive om mine oplevelser med T1. Og det har jeg tĂŠnkt mig at gĂžre, men ikke i dette review. Det mĂ„ stoppe her! Og sĂ„ skal nok finde en trĂ„d eller to, hvor jeg liiige kan snige et par bemĂŠrkninger om T1âs lyd ind. Iâll be back.
Musik:
Shu-bi-dua: Generatorbouillion (Shu-bi-dua 1)
Taj Mahal : Cluck of Hen (Giant Step)
Arne Domnérus & Lars Erstrand: Drum Boogie (High Fidelity Reference CD 19)
Cyndee Peters & Eric Bibb: House of The Rising Sun (Opus 3 â 15th Annivesary Sampler)
Laurie Anderson : My Compensation (Life on a String)
John McLaughin : Acid Jazz (The Heart of Things)
TrentemĂžller : Evil Dub (The Last Resort)
CĂĄssia Eller: Malandragem (CĂĄssiaroskeller)
Lucinda Williams : Wrap Your Head Around that (West)
Diverse klassisk fra High Fidelitys Reference CDâere
+ ret meget andet blandet.
Anvendt grej:
Foobar 2000 (Wasapi) + Hegel HD2(USB/coax)
Audio Note DAC 3.1
Lehmann BCL, Little Dot MK IV SE (Tak til Postkurt)
Beyerdynamic DT770 Pro/250, Beyerdynamic T50p, Beyerdynamic DT880, AKG 518
Noname USB, et blÄt digitalkabel, Audio Note AN-V signalkabel
