Beyerdynamic T70

[intentus]

Følgende er ikke en grundig test, "bare" et førstegangsindtryk af T70 efter tre dages brug, og en follow-up til indlægget T70 vs D2000 (kun mht look og "hovedfornemmelse") i nyhedsemnet. Jeg skriver ikke ret ofte om oplevelser med hovedbøffer, så forvent ikke de helt store tekniske udtryk her.

T70 er prøvekørt - men ikke "burned in" som et par nye sko - kontra mine 10 måneder gamle D2000 med filmene Fellowship of the Ring + The Two Towers på Blu-ray i DTS-HD 6.1 via receiveren Harman/kardon AVR260 med Dolby Headphone. Musikmæssigt med Keane (klaverrock+elektronisk lyd) på en N8-mobil (der driver D2000 bedre, hvor T70 stadig lyder bedre, men kræver amp for at komme til sin ret).

Mit indtryk af T70 er enkelt set, at de er nogle længder bedre i både lyd og praktisk anvendelse (lukkede og godt isolerede mod omgivende støj). D2000 virker mere "muddy" ved sammenligning, måske da de ikke er specielt effektive mod omgivende støj, så mere lyd slipper ud og ind.

Mine ører sveder endelig mindre med T70, nok især pga. mikro-velouren, der opsuger noget af sveden. Jeg kører dog stadig af vane en finger bag hvert øre for at fjerne lidt sved.

Btw, min erfaring i dette prisleje (bøffer til over 2K) er ret begrænset, så jeg sammenligner kun med D2000. T70 er godt en tusse dyrere. Det undrer mig derfor lidt, at de virker mere plastic-agtige (men lettere og sidder bedre fast) og med ringere kabelføring (hvor D2000 er dem klart overlegen med et robust kabel). Men det behøver ikke at være et minus ved T70 og er snart lige meget, når lyden toner frem i dem. De excellerer i mine øjne med et mere overlegent, krystalklart lydbillede i både lave og høje toner. Denne markante forskel oplevede jeg især i The Two Towers, hvor Sarumans (eller Saurons) 10.000 orker står kampklare ved Isengard. Saruman råber noget til dem i et højt toneleje, og her kammer D2000 simpelthen over med en ubehagelig skingerhed. Det sker også af og til i baggrundsmusikken. T70 klarede problemfrit gennem den scene! Men samme kritik gælder med baggrundsmusikken, hvor T70 også kammer lidt over i de højeste toner. Problemet virker dog ikke udbredt generende som med D2000.

Bassen med T70 i nævnte scene med orkerne er også mere dyb og kraftfuld. Med D2000 er der ikke nær så meget power på bassen, måske fordi de er dårligere isolerede. T70 lukker jo som sagt mere omgivende støj ude, der vel så er med til at give mere kød på lydbilledet.

Med andre ord oplever jeg flere detaljer i lyden med T70. Denne krystalklarhed nærmest drukner med D2000. Det får T70 til at virke mere balancerede, som jeg ser (hører) det.

Det samme kan siges om min musikoplevelse i stereo med Keane. Her bliver detaljerne endnu mere fremtrædne og "knivskarpe". Jeg går helt klart ikke tilbage til D2000.

Det skal siges, at jeg ofte bruger DH-surround, da jeg bor et sted, hvor reel surround-opsætning ikke er aktuelt (meget lydt og naboer på alle sider). Mit mål har siden 2006 været at opnå den ultimative surround-oplevelse med hovedtelefoner. Det troede jeg dengang, at jeg gjorde, men ikke helt. Jeg brugte den DH-eksklusive modtager Pioneer SE-DIR2000C med toslink/optisk. De medfølgende trådløse hovedtelefoner gik kaput, og jeg fik dem aldrig lavet (Pioneer Danmark ville ikke fikse dem, da de ikke førte dem i DK).

Jeg har siden da satset på kablede. Det var først med D2000, at DH-lyden virkelig fik liv!

Og nu igen med T70. Jeg fik for nylig lyst til at opleve HD-lyd (TrueHD + DTS-HD), men fandt det svært at finde en A/V-receiver med DH til under 5000 kr (virkede overkill for mig at give mere til udelukkende brug med hovedtelefoner, men mange producenter synes at spare DH væk med egenudviklet "Headphone Surround" i stedet for at betale Dolby for DH-support). Jeg ved ikke, om nogen andre tilsvarende teknologier matcher Dolby Headphone.

Niveauet op til HD-lyd over HDMI med D2000 plugget i receiveren var (naturligvis) også til at mærke Jeg frygtede, at 6.1- og 7.1-lyd ville blive afspillet i 5.1 med DH, men alle oprindelige kanaler vises på receiverens display, når der skiftes til DH. Jeg har også læst Dolby oplyse, at der kan høres 7.1 med DH.

Hvis man vil bruge både D2000 eller T70 til film med DH, så kan det anbefales at skrue lidt op for bassen, der ellers kan være lidt flad. Men stop, hvis de begynder at dirre/vibrere! Det kan være effektfuldt i starten, men også belaste ørerne.

Jeg troede skridtet fra D2000 op til T70 ville være mindre. Men T70 lyder efter min mening lige så godt, som de sidder på kraniet Lydbilledet i T70 blev "åbnet mere op", de høje toner fik mere naturlig klang uden samme skingerhed, og jeg hørte detaljer, som druknede i D2000.

Det gør T70 til en investering, jeg ikke fortryder, og som jeg regner med at bruge i flere år, inden der tages et større skridt op til...T1 (eller hvad der findes til den tid).

intentus

[Burning777]

Nu har Beyerdynamic T70 været min primære hjemme-lytnings-hovedtelefon i snart to måneder og jeg vil lige genopfriske denne tråd lidt. Tidligere har jeg aldrig brugt lukkede hovedtelefoner hjemme og på rejser har jeg altid brugt IEM's. Jeg må indrømme, at det er ret lækkert at kunne lukke alle lydene fra stuen ude med lukkede hovedtelefoner så jeg kan næsten ikke vænne mig til at bruge HD650 igen når der er andre hjemme. Jeg har ikke den store erfaring med lukkede hovedtelefoner. DT-770(250) har jeg haft en gang og sidste gang jeg lyttede til dem hos min nabo blev jeg negativt overraket over hvor dårlige de var. DT-770(600 Ohm) lyttede jeg til i Klampenborg og de overraskede mig med hvor lyttevenlige de var. nc8000's Edition 8 har jeg også lyttet til ved flere lejligheder men jeg har nok haft behov for at lytte til dem over en længere periode end blot til et meet. Jeg har altid vænnet mine ører til meget lyse hovedtelefoner og så har bassen i Edition 8 været alt for påtrængende for mig. Den slags vænner man sig til det ved jeg så der skal lang tid til før man kan udtale sig seriøst om et sæt hovedtelefoner.

Jeg har tidligere tænkt at T70 og Etymotic ER-4S minder en del om hinanden og nu har jeg lavet et par sammenligninger. De to minder på mange måder om hinandens lyd. T70 har lidt mere vægt bag lyden men ellers er de begge lyse og med masser af hul igennem.

En ting der gør sig gældende med både ER-4S og T70 er at de er frygteligt kræsne overfor dårlige optagelser samt MP3 filer i lav opløsning (mange tracks på Spotify...). Det er helt sikkert fordi de spiller med så høj opløsning i sig selv at musikken bliver ulideligt flad at lytte på hvis kildematerialet ikke er i god nok kvalitet. Omvendt belønnes man så også med virkelig dybde og nærvær når optagelserne er af god kvalitet.

Både ER-4S og T70 overgår HD650 i at kunne afspille mikrodetaljer i musikken. HD650 er også noget mere tilgivende i forhold til dårlige optagelser eller dårlig kvalitet i kildematerialet. Så der skal kæles lidt mere for hvad man fodrer T70 med når der skal lyttes. Til gengæld bliver man også belønnet med en meget intim musikalitet med T70.

T70 er i sin signatur meget tilbageholdende. Der er ikke noget anmasende i deres lyd. Det betyder at mange nok vil anse dem som lidt kedelige ved første lyt. Det var også min første opfattelse af dem at de lyder lidt kedelige. Jeg havde det på samme måde med ER-4S i sin tid. Det skyldes ofte at man har vænnet ørerne til f.eks. HD650 som i hvert fald har mere bas impact end T70 og ER-4S. Mange af de, der har lyttet til ER-4S vil kunne nikke genkendende til den effekt det har at vænne sig til deres lyd og så pludselig opdager man alle de teksturer i musikken som man ikke har hørt før.

Håber det giver lidt indblik i hvordan jeg synes disse spiller. Jeg er stadig ikke sikker på at jeg beholder disse hovedtelefoner. Jeg har tænkt mig kun at have et sæt lukkede hovedtelefoner. Så valget står mellem at beholde enten DT-1350 eller T70. De to er vidt forskellige. Der er meget mere bas impact i DT-1350 men der er MEGET mere komfort i at have T70 på hovedet. DT-1350 er lette at have med i tasken. T70 har fantastisk soundstage hvor DT-1350 er noget mindre... hmmm... decisions decisions...

[Burning777]

Warning: Følgende er skrevet af en Beyerdynamic fan! Jeg forsøger ikke at være farvet og skrive så objektivt som muligt - men det ved i alle er umuligt. så tag mine ord med et gran salt... som sædvanligt!

Så fik jeg endelig efter 3 måneders ventetid leveret et sæt T70p for at prøve dem med 32 Ohm i modsætning til 250 Ohms T70. Lydsignaturen er umiskendelig den samme i begge modeller omend bassen er lidt mere letlevende i T70p end i T70. Der er simpelthen lidt mere luft i bassen og mere hul igennem generelt. Det er meget lidt men giver et billede af at lyden er lidt mere løssluppen.

Imaging og transperens er stadig noget af det bedste jeg har hørt - bortset fra HD800, der er i en liga for sig selv her. T70erne har en even til at male lag på lag i lyden på en helt unik måde og det får man i begge modeller. Jeg vil tro at der kommer lidt mere definition i soundstagen når de har fået 50+ timers tilspilning. Der er især i øvre mellemtoner at de mangler at slippe tøjlerne lidt og det skete med noget tilspilning med T70 da jeg havde dem.

Nu lytter jeg lige til nc8000's anbefaling af Kelly Flint og på albummet "Drive all night" fra Spotify er der noget steel guitar og akustisk guitar med stålstrenge, der lyder absolut fantastisk og virkelig højopløst.

Nu har der været lidt kritik af bassen og mangelen af impact af bas i T70 og lige nu lytter jeg til et Modeselektor remix af en Ellen Allien nummer, der hedder Magma. Og jeg må sige at jeg ikke mangler hverken impact eller skull-shaking jawbreaking bas. Jeg er godt klar over at der kan fås mere men jeg foretrækker klart denne form for super tight og højtopløste bas end en stor og løst defineret bas.

Jeg har så et kritikpunkt af kablet som godtnok er det korteste kabel jeg har set. På T50p som også er en transportabel hovedtelefon er der 1,5 meter kabel. På T70p er der kun 1 meter. Det er forlidt til at jeg kan bruge den hjemme på lytte stationen hvor jeg har forstærkeren stående bag mig på en kommode. Men det er designet til transport og så har man ikke mere kabel end det kan nå ned i lommen eller i rygsækken. Så det er mååske godtnok...

[kvik]

Interessant at læse din beskrivelse/oplevelse, Rasmus. Hentede mine T70 på posthuset i dag, og frisk ud af indpakningen, er det netop den oplevelse jeg har også. Her er faktisk ordentlig (læs korrekt) dybde i klangbilledet, og den indbyrdes positionering af instrumenter og stemmer (har netop lyttet til Fauré's Requiem) står sikkert og velafbalanceret. Jeg er meget imponeret, og dette er ret ud af æsken! Jeg registrerer, at balancen i T70s musikalske udtryk er en anelse anderledes, end for stueanlæggets vedkommende, og også for mine Spiral Ears vedkommende, men tror kun det kan blive en interessant tilføjelse. Med hensyn til bas, så er her masser, også dyb bas, i mine ører. Faktisk næsten for meget, eller rettere lidt for løs/buldrende i øjeblikket. Rasmus, skal jeg forvente bassen strammer op, bliver mere tight, efterhånden som de spilles til? Ellers synes jeg, at både hovedpolstring og velourpuder er behagelige at bruge, og generelt oser alt ved T70 af kvalitet.

Rasmus, du har tidligere i denne tråd draget paralleler mellem T70 og ER4. Selv om jeg kan se slægtskabet, så er T70 i mine ører mere end blot ER4s storebror. Selv om jeg indtil videre kun har lyttet et par timer til T70, så fornemmer jeg en helt anden dybde og bredde, end det der karakteriserer ER4. Noget der så giver en ekstra dimension eller to til lytteoplevelsen i forhold til ER4. Det er rigtig, at T70 har en lidt lys præsentation, men modsat nogle af kommentarerne her i tråden, så oplever jeg det på ingen måde generende. Måske er det, som antydet ved flere lejligheder i tråden, et spørsmål om forstærker-matching.

Du har også kaldt T70 tilbageholdende (ikke anmasende). Heller ikke her er jeg helt enig. Der er noget i præsentationen som giver en mere uforceret fremdrift (fx ift Grado), men der er alligevel en tydelig fornemmelse af ekspansion/bevægelse. Her, igen, er det måske dette med matchingen som indvirker.

Nu har jeg foreløbigt kun lyttet til T70 fra min hjemmeforstærkers indbyggede headamp. Den har sine begrænsninger, så glæder mig virkeligt til at prøve T70 på kontoropsættet. Venter dog på adapterkabel her, så det bliver ikke før om en uges tid. Kunne også godt tænke mig at høre T1/T5p engang, for det er svært at forestille sig, at dette kan blive meget bedre. Måske er det fordi jeg endnu har skuffelsen fra K550 i baghovedet, men T70 er vist det bedste jeg endnu har hørt på hovedtelefon-fronten, inklusiv Grado RS1 som ellers har haft en særstilling hos mig. Nu håper jeg så bare på, at bassen med lidt tilspilning vil nedtone sig en anelse, så er alt fryd og gammen i det lille hjem.

[toppe]

I forbindelse med Ketil's besøg i Danmark var han så venlig at låne mig sine T70, og jeg synes lige jeg vil skrive et par ord om mine oplevelser med dem. Jeg lånte dem i forbindelse med køb af hans Audio GD nfb 5.2 og har derfor mest lyttet til dem og sammenlignet dem med mine he500 på udstyr, der er nyt for mig: Enten har jeg brugt 5.2'eren som Dac/Amp eller som Dac med min Musical Fidelity M1 HPA -Jeg har med andre ord ikke været så klog at teste dem mod he500 på 'kendt' grej, men skulle absolut prøve det hele på én gang.
Dette er IKKE et review, men mere løse indtryk:

Min 'reference' hovedtelefon er Beyer Daynamic dt-531 - jeg elsker dens signatur. Lyden er hverken for lys eller for mørk. Dt 880 er lidt for lys til min smag, HD650 for mørk. Hvis man presser mig vil jeg tilstå at he500 er en lille anelse for lys i forhold til hvad jeg kunne se som den perfekte hovedtelefon.

Jeg havde hørt at T70 var meget lys, og forventede det værste, men første indtryk var meget positivt. Jovist var de lyse, men ikke i den grad jeg havde frygtet. Andet indtryk var mindre positivt: Jeg spillede en masse musik som jeg hører ofte og holder af: Joni Mitchel, Paul Simon, Kate Bush, ABBA, Everything But The Girl mm. Måske ikke verdens bedste indspilninger, men T70 fik dem meget firkantet sagt til at fremstå meget værre end mine andre bøffer. Jeg er lidt diskant-sky og synes at T70 forstærkede de øvre toner på en måde som jeg slet ikke brød mig om. Jeg ville ikke have lyst til at lytte til T70 ved et moderat højt niveau i timer - de lød til tider nærmest skingert. Jeg syntes T70 havde en meget høj opløsning, men lød en anelse mere lukket end he500 (doh, den er jo lukket modsat he500...)

Efter flere dage med at vænne mig til dem og lytte til den musik, som jeg normalt hører, havde jeg egentligt pakket dem ned igen og dannet mig et indtryk af dem: En super performer, for personer der elsker diskant og høj opløsning, men ikke en bøf til mig. Men så gjorde jeg noget for mig uventet: Jeg begyndte at lytte til Klassisk musik. Det har jeg aldrig gjort så meget før, men har i længere tid haft lysten til at prøve den musikgenre af. Det blev startskuddet til tredje indtryk:
Jeg startede Spotify op og begyndte at afspille en Shostakovich symfoni. Det var en uventet stor oplevelse. Jeg følte at jeg nærmest kunne høre hver en vibration i strygerne og alle instrumenter lød fantastiske, veldefinerede og med stor opløsning. Jeg har ikke været til mange klassiske koncerter og ved ikke om T70's evne til at gengive instrumenterne er 'korrekt', men i mine uprøvede ører lød det altså godt! Når jeg skiftede til he500 lød den pludselig lidt blød og tilbagelænet (og faktisk lidt kedelig...). I samme ombæring hørte jeg også en Herbie Hancock skive, og det var også ret imponerende.

For at opsummere mine indtryk (dette er IKKE en konklusion!):
T70 er for lys i signaturen, er for markant i de høje toner og virker nådesløs når jeg lytter til det meste af min musiksamling, som fortrinsvis er pop/rock/folk. Den var et overraskende og virkelig et godt bekendtskab med klassisk musik og med Herbie Hancock's Head Hunters - selv om jeg kun lyttede til det i Spotify's 'høje' kvalitet.
Tag mine indtryk med mere end blot et gran salt: Jeg har ikke de mest fintfølende ører på forummet og har ikke megen kendskab til klassisk og Jazz...

[Buyer no 1]

Den oprindelige tråd er her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=11&t=430
Med plads til spørgsmål og eller kommentarer.