Isabellina HPA lytteindtryk



Isabellina HPA lytteindtryk

Indlægaf librarian » 1. jul 2011, 10:18

Her vil jeg poste mine lytteindtryk af Isabellina HPA i kombination med fire forskellige full size hovedtelefoner (DT770/600, DX1000, HD650 m. aps.kabel, DT880-vintage).

Jeg har valgt at lægge den i afdelingen for forstærkere, da det er forstærkeren i enheden, jeg specifikt vil koncentrere mig om. Selvfølgelig vil enhedens DAC (som er en NOS dac af god kvalitet) have indflydelse på lyden, men det er altså ikke den, jeg vurderer. Jeg mener at jeg har bedre mulighed for at vurdere forstærkerdelen end dac-delen, da jeg har prøvet flere forstærkere af en god kvalitet. I øvrigt har jeg lyttet en del til enhedens DAC sammen med andre forstærkere (her primært WA2, men også Lisa III). Til gengæld har jeg ikke den store erfaring med lydkilder på niveau med Isabellinaen. Enheden ER dog primært en DAC med hovedtelefonforstærker. Så selvom enheden er dyr, er det altså ikke en forstærker til mange tusinde kroner, der vurderes, men en forstærker i den billigere ende.

Forbeholdet er altsĂĄ, at de indtryk, jeg beskriver, i nogen grad ogsĂĄ kan skyldes DAC'en og den enkelte hovedtelefons individuelle signatur (jeg kender dog hovedtelefonerne rimeligt godt).

For de teknisk interesserede er der i denne anmeldelse, http://www.6moons.com/audioreviews/redwine12/hpa.html, lidt billeder og specs.
Senest rettet af librarian 1. jul 2011, 10:44, rettet i alt 3 gange.
Stationært: Sansui SR-222 MK-V|Ontech Monsterdac V3>Luxman C/M 02
Transportabelt: Zstella usb dac
Hovedtelefoner:
AKG K240 DF / AKG K400 / ER4S
AKG K340 / Hovedgrej No. 1 / ikko oh1
Stax SRD7 MK2 > Stax Lambda Pro
librarian

 
Indlæg: 2518
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:36
Geografisk sted: København

Isabellina > DT770/600 (manufaktur, 600 ohm, læderpuder)

Indlægaf librarian » 1. jul 2011, 10:24

Isabellina HPA > DT770/600

Klarhed, præcision, ”sprød” mellemtone/diskant

Uhensigtsmæssigheder i optagelserne afsløres big time. Der er ingen formildende omstændigheder. Ældre indspilninger kan lide lidt under dette. Ikke godt til f.eks. new orleans jazz eller meget gammel blues. Det bliver ofte for barsk! Til gengæld får man også den helt store oplevelse, når optagelserne er gode. Der er ikke mange detaljer, der går øret forbi.

Kombinationen giver en forholdsvis lys lydsignatur. Eller mĂĄske er det, hvad mange vil kalde neutral.

Bassen er hurtig, præcis, veldefineret. Måske lidt til den lette/slanke side. Normalt kan jeg bedre li’ lidt mere krop i bassen. Men på mange indspilninger fungerer den faktisk rigtig godt. Til noget musik (f.eks. jazz/akustisk/klassisk) medvirker den til, at det lyder meget åbent og flot, da den ikke stjæler billedet fra resten af frekvenserne. Den passer sig selv, så at sige – uden decideret at mangle noget og uden at lave rod. Til gengæld kan andre genrer (f.eks. noget rock og reggae) ind imellem savne lidt saft og kraft.

Mellemtonen og diskanten er flot detaljeret og her mangler ikke noget. Instrument separation er helt i top. Det hele er åbent og veldefineret. Diskanten er dejligt ”sprød”! Trods den høje detaljeringsgrad er det meget musikalsk og slet ikke hårdt for ørerne.

Soundstage er ikke voldsomt stor. TĂĄler ikke sammenligning med den soundstage min WA2 giver. Den er ok, men savner bĂĄde lidt dybde og bredde i lydbilledet.

Har ind imellem fornemmelsen af, at forstærkeren ikke er helt kraftig nok til at drive hovedtelefonen. Der skal også skrues godt op. Gennemsnitligt ligger volumenkontrollen på mellem kl. 2 og 4. På enkelte indspilninger måtte den næsten helt i bund.

Konklusion: Isabellina HPA fremhæver DT770/600’s neutrale natur. Der er mange gode ting at sige om især mellemtonen og diskanten. Og bassen ”passer sit arbejde” uden at være prangende. Forstærkeren mangler muligvis de sidste kræfter, og det høres ved en lidt svag soundstage, et (måske lidt for) slankt lydbillede og generelt lidt manglende saft og kraft. Nærmere kommer jeg det ikke. Men klart en fornøjelig kombination, særligt til velproduceret jazz og pop samt klassisk musik i mindre ensembler.
Senest rettet af librarian 1. jul 2011, 13:31, rettet i alt 4 gange.
Stationært: Sansui SR-222 MK-V|Ontech Monsterdac V3>Luxman C/M 02
Transportabelt: Zstella usb dac
Hovedtelefoner:
AKG K240 DF / AKG K400 / ER4S
AKG K340 / Hovedgrej No. 1 / ikko oh1
Stax SRD7 MK2 > Stax Lambda Pro
librarian

 
Indlæg: 2518
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:36
Geografisk sted: København

Isabellina HPA > DX1000

Indlægaf librarian » 1. jul 2011, 10:24

Isabellina HPA > DX1000

Svær at tæmme.

Isabellina og dx1000 giver indspilninger fra 1950’ernes og 1960’ernes STAX label en meget nærværende lyd, næsten som den analoge lyd fra pladespiller. Andre ældre soul/r&b indspilninger fungerer også godt, der er masser af liv. Soul/r&b/funk fungerer altid godt på dx1000. Det er også tilfældet i kombination med Isabellina HPA.

Rock og hip hop spilles med masser af muskler, særligt i bassen. Balkan brass brager også godt derudaf. Reggae lyder altid godt på dx1000 – også i denne kombination. I det hele taget kan jeg godt li’ lidt voldsom musik på dx1000. Og når man spiller det, dx1000 er bedst til, følger Isabellina HPA forstærkeren den fint til dørs.

Volume kontrollen ligger mellem kl. 10 og 11, så der er tilsyneladende masser af kræfter at tage af. Men det er altså ikke kun ohm og volumen, det handler om…

Når kombinationen ikke bliver min favorit, er det fordi Isabellina HPA alligevel har lidt svært ved at åbne DX1000 op. Og der mangler også lidt mere kontrol. Det er ind imellem som om frekvenserne stritter lidt tilfældigt ud og musikken ikke hænger så godt sammen.

Efter min mening skal dx1000 have rør og masser af kræfter for at åbne lyden og give tilstrækkeligt med luft og ro i lydbilledet. Jeg savner især WA2’s soundstage. Nogle gange skal man finde den gode synergi ved at kombinere modsatte egenskaber. F.eks. en ”neutral” forstærker til en ”farvet” hovedtelefon. Jeg har det omvendt med dx1000. Dx1000 har en kæmpestor varm lyd og en enorm soundstage, der ind imellem er nærmest lidt ekko-agtig. Sammen med en forstærker som WA2, som har en meget stor soundstage, bliver det en helt unik kombination.

Dx1000 ’s i forvejen lidt tilbagetrukne stil i den høje mellemtone bliver ikke bedre af at hpa virker som om, den generelt har lidt svært ved at åbne lyden. Jeg kommer til at føle jeg mangler detaljer, og helt generelt åbenhed i lyden. Jeg savner også den måde WA2 afrunder diskanten på. Den bliver en anelse skærende af og til. Med WA2 har jeg ofte svært ved at sætte et loft for, hvor højt jeg må skrue op for volumen – det problem har jeg så ikke med Isabellina HPA.

Konklusion: Isabellina HPA spiller dx1000 nogenlunde godt op. Men nogenlunde er bare ikke godt nok til dx1000. Det er en hovedtelefon med en speciel lydsignatur, og efter min mening skal den have en forstærker, der kan agere ”storebror” og stramme lydbilledet op samtidig med at den fremhæver de gode egenskaber, bl.a. den voldsomme bas og soundstage. De genrer, der i forvejen lyder rigtig godt på dx1000, lyder også fint i kombination med Isabellina HPA. Og kombinationen kan fungere ok som en handy løsning i forbindelse med nogle musikgenrer. Enheden kører på batteri og kan haves under armen, hvis man lige skal sætte en midlertidig lyttestation op på kontoret eller i køkkenet.
Senest rettet af librarian 7. jul 2011, 16:22, rettet i alt 2 gange.
Stationært: Sansui SR-222 MK-V|Ontech Monsterdac V3>Luxman C/M 02
Transportabelt: Zstella usb dac
Hovedtelefoner:
AKG K240 DF / AKG K400 / ER4S
AKG K340 / Hovedgrej No. 1 / ikko oh1
Stax SRD7 MK2 > Stax Lambda Pro
librarian

 
Indlæg: 2518
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:36
Geografisk sted: København

Isabellina HPA > HD650 (aps v3)

Indlægaf librarian » 1. jul 2011, 10:25

Musikalsk og behagelig. God all rounder

Med HD650 og Isabellina HPA er der rigtig god synergi. HD650 bliver forstærket tilfredsstillende, og hovedtelefonens gode egenskaber fremhæves. Volumen står mellem kl. 11 og kl. 1 (en sjælden gang kommer den helt op på kl. 3). Lyden er hele vejen igennem super-musikalsk og behagelig. Faktisk en af de bedste allround kombinationer, jeg har hørt.

Mikrodetaljer som f.eks. knas i halsen i en sangers åndedræt, spyt i mundstykket på en træblæser eller småfejl i masteringen bliver ikke fremhævet. Men det er jo i mange tilfælde en fordel, når mikrodetaljer udelades. Spørgsmålet er bare om ”snittet” ligger det rigtige sted. Man vil gerne have en realistisk og nærværende en gengivelse af musikken samtidig med, at der ikke er forstyrrende elementer. Frem for alt skal det være en musikalsk oplevelse, og dét kan HD650 give. Et eksempel kunne være rocksteady indspilninger fra 1960’erne. De lyder som regel ikke godt på alt for detaljeret udstyr, det kan gøre lidt ondt, faktisk. HD650 gengiver sangene både nærværende og musikalsk, men uden at diskanten skærer i ørerne eller det hele lyder rodet og mærkeligt. HD650 formår at samle helheden i de mest mærkelige produktioner.

Personligt skal jeg ikke have et hovedtelefon setup, der er alt for detaljeret, da det meste af min musik er indspillet i en kvalitet, der gør at det i mange tilfælde ville lyde dårligere. Omvendt er der også visse indspilninger, hvor jeg ved, at det lyder flot med en lidt højere grad af eksponering af mikrodetaljer… I disse tilfælde er det ikke HD650, jeg skal række ud efter. Dens styrke ligger mere i evnen til at få musikken til at hænge godt sammen som en helhed. Uden dermed at sige, at lækkert producerede album lyder halvskidt på HD650 – det synes jeg absolut ikke, de gør! Jeg mener bare, at hvis man er på jagt efter de mindste detaljer, og man går meget op i det – så er HD650 nok ikke sagen uanset hvilken forstærker, der sættes bag den.

HD650 lyder meget forskelligt afhængig af kilde og forstærker. Isabellina HPA får HD650 til at hælde en anelse mod det lyse/neutrale, dog stadig med en meget blød og velkontrolleret mellemtone. Stereo perspektiv og instrument separation er meget flot. Soundstage er ikke kæmpestor. Der er god balance mellem frekvenserne (måske med en anelse mindre bas end jeg oplever i andre kombinationer). HD650 har generelt en meget roligt og ”laid-back” præsentation, og det oplever jeg, at Isabellinaen understøtter fint.

Konklusion: Isabellina HPA yder HD650 retfærdighed. Kombinationen er dejligt musikalsk og meget behagelig at lytte til. Det er et godt allround set up, som jeg helt sikkert kommer til at bruge meget. De andre kombinationer vil givet være bedre til visse ting, men ikke lige så gode til det hele. Hvis jeg skal fremhæve noget, som kombinationen spiller rigtig godt, så er det jazzindspilninger fra 1960’erne, f.eks. blue note, prestige.
Senest rettet af librarian 7. jul 2011, 16:22, rettet i alt 2 gange.
Stationært: Sansui SR-222 MK-V|Ontech Monsterdac V3>Luxman C/M 02
Transportabelt: Zstella usb dac
Hovedtelefoner:
AKG K240 DF / AKG K400 / ER4S
AKG K340 / Hovedgrej No. 1 / ikko oh1
Stax SRD7 MK2 > Stax Lambda Pro
librarian

 
Indlæg: 2518
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:36
Geografisk sted: København

Isabellina HPA > DT880 (600 ohm vintage)

Indlægaf librarian » 1. jul 2011, 10:25

Åbenhed, detaljer, dejlig blød lyd

Meget åben og luftig præsentation. På samme tid meget detaljeret og ekstremt behageligt. Akustisk musik lyder som en drøm, ganske enkelt! Signaturen minder om DT770/600. Diskanten er ”Sprød” og rar. Præsentationen hælder imod det mere ”slanke”. Blot med endnu mere åbenhed og luftighed over alle frekvenser. Meget afslappende at lytte til. Lige som med DT770/600 skal der også skrues godt op på volumen-knappen (omkring kl. 1 eller 2 er passende, men jeg får lyst til at lytte til dem upassende højt, så den sniger sig nemt op på kl. 3 – på lavt indspillet musik kommer den ind imellem næsten i bund), men jeg føler i mindre grad end med DT770/600, at Isabellinaen har svært ved at trække DT880.

Bassen er let til fods, så at sige. Præcis og flot defineret. Men ikke så kraftig. Jeg vil ikke sige, at jeg savner mere bas, for jeg kan li’ signaturen, som den er. Men den bliver nok ikke mit førstevalg til reggae eller den lidt tungere rock. Når det er sagt, så synes jeg faktisk at DT880’s præsentation af disse genrer kan være forfriskende.

Jeg synes at Isabellina HPA rammer DT880 signaturen på en måde, der får det bedste frem i den. Jeg bruger ofte Lisa III med lidt bass boost til denne hovedtelefon (også med stor fornøjelse), men på en måde lyder det hele lidt mere rent og godt med Isabellinaen. Jeg får bare lyst til at blive ved og ved med at lytte til nye numre.

Der er en meget realistisk gengivelse af instrumenter. Stor detaljerigdom. God soundstage og instrument separation. Meget blød og musikalsk præsentation.

Jeg har absolut intet dårligt at sige om denne kombination, og så kan jeg vel lige så godt kåre en ”vinder” !
Senest rettet af librarian 7. jul 2011, 16:40, rettet i alt 3 gange.
Stationært: Sansui SR-222 MK-V|Ontech Monsterdac V3>Luxman C/M 02
Transportabelt: Zstella usb dac
Hovedtelefoner:
AKG K240 DF / AKG K400 / ER4S
AKG K340 / Hovedgrej No. 1 / ikko oh1
Stax SRD7 MK2 > Stax Lambda Pro
librarian

 
Indlæg: 2518
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:36
Geografisk sted: København

Re: Isabellina HPA lytteindtryk

Indlægaf vaskebjørnen » 21. jun 2012, 22:00

Oprindelig tråd ligger her med plads til kommetarer og spørgsmål
WARNING:DO NOT ATTEMPT TO DRIVE OR OPERATE HEAVY MACHINERY WHILE PLAYING YOUR AIR GUITAR

[GEAR] On the go: Ipod 160GB : Qusp LOD : Alo RX : Future Sonics Atrio
vaskebjørnen

Brugeravatar
Kabelsnedker
 
Indlæg: 2165
Tilmeldt: 19. nov 2011, 15:13
Geografisk sted: Næstved


Tilbage til Hovedtelefonforstærkere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst