Mine erfaringer med Fiio E17 Alpen



Mine erfaringer med Fiio E17 Alpen

Indlægaf klop » 25. sep 2012, 11:24

Hej med jer
Jeg fik så meget hjælp til at finde den rigtige forstærker, at jeg synes det var på sin plads at skrive lidt om mine erfaringer. Fiio'en er min første og eneste høretelefonforstærker, så det bliver ikke en sammenligning med andre forstærkere, men blot en nybegynders erfaringer.

Design
Tja, E17 virker robust. Jeg har et par gange tabt den på gulvet, og en enkelt gang fik min 1 årige datter fat i den og har gumblet lidt på den uden at den har taget skade eller fået ridser af det.
Jeg tror kabinettet er af børstet sort aluminium hvilket jeg synes ser rigtig godt ud. Den er lidt tykkere end en Iphone4, og vejer ca. det samme.
I kassen er en lille pose til at opbevare forstærkeren i, et usb stik, et minijack-minijack stik og et lille stik til at sætte på enden af et optisk stik.
I kan lige få et par billeder:


Jeg har primært brugt den sammen med min Samsung Galaxy S2, min Macbook pro, min PS3 og Atv2. Af bøffer har jeg brugt Audio technica ATH-M50 og et par modded Superlux Hd 681.

Sammen med Samsung Galaxy S2
Der er vist ingen tvivl om at en telefon ikke er en særlig god afspiller, så jeg var spændt på hvor meget en ekstern forstærker ville give - jeg er lidt ambivalent overfor oplevelsen.
På den ene side bliver lyden bedre, bassen går dybere og og diskanten er ikke helt så hård. Dog er der stor forskel på om jeg lytter til mp3'er og flac, og hvilken afspiller jeg bruger. Når jeg hører mp3'er i 320 fra spotify er lyden bedre, men stadig dårlig, i flere numre får jeg lidt fornemmelsen af at der blot er skruet op for equaliseren så der er mere af alting, men lyden er stadig ikke rigtig god -Hvis lyden uden forstærker virker som musik nede i en tønde, virker det med forstærkeren som en stor betonhal -håber det giver mening? Når jeg tilgengæld afspiller Flac i Poweramp får lyden et betydeligt løft og mere luft. Her er effekten temmelig markant i forhold til når jeg kun benytter høretelefonerne. Så hvis musiksamlingen primært er i flac er der en del at hente, men lyden er stadig væsentlig dårligere end når jeg bruger computeren.
Personlig er det efterhånden sjældent jeg har forstærkeren med på farten. Den kan godt være sammen med min tlf. i lommen, men det bliver temmelig uhandy og det er ret besværligt at skifte nummer mens man går. Desuden er det jo begrænset hvor meget musik man kan have med, hvis det hele skal være i flac. Jeg er med på, at flaskehalsen ikke er E17'eren, men min tlf. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at prøve den sammen med en "ordentlig" mobil afspiller, så ville resultatet formegentlig være et andet.
Jeg har kunne læse meget om at android måske snart vil komme til at understøtte lyd ud via usb. Desværre er det ikke sket endnu, men hvis det en gang kommer bliver løsningen selvfølgelig mere interessant.
Et irritationsmoment, er desuden, at jeg har oplevet at at telefonen" går" i forstærkeren, altså lige som hvis man har sin telefon liggende meget tæt på sin forstærker eller en højtaler og der kommer et opkald. Det er ganske enkelt ikke godt nok, da hele ideen med at have den med mobilt, jo er at man kan have den i lommen sammen med sin afspiller.
Det skal desuden nævnes at mine bøffer er rimelig nemme at drive, og tlf. kan godt klare det alene.

Sammen med computeren
Her kommer forstærkeren virkelig til sin ret.
Jeg synes egentlig at Mac'en gør det rigtig godt alene, men det er et markant løft når man slutter forstærkeren til.
Jeg slutter den til via Usb. Jeg bruger primært Audirvana plus og Amarra som afspiller og det er med det samme tydeligt at landskabet bliver bredere, instrumenterne er bedre placeret, bassen er strammere og dybere. Diskanten er lige som den skal være. Agnes Obels klaver er en snært skærende uden forstærkeren, men med, bliver det dejligt blødt og klinger som det skal. I James Blakes "Limit to your love", er det tydeligt at høre at klaveret står ca. midt i "rummet", og han sidder lidt til højre og synger. Når det hele oversvømmes i bas, er den ikke buldrene eller overdøver resten, men skyller helt fra bagtæppet, ind under klaveret og hen forbi en. Lækker lækker!
Når jeg kigger over på hylden har jeg svært ved at forstå at denne lille boks, rent faktisk spiller bedre end min dacmagic/Cambridge Azur 740 combo. Jeg ved godt der er et spørgsmål om prioritering af hovedtelefon udgangen, men alligevel. Vi snakker måske ikke en dag/nat oplevelse, men et løft der helt sikkert er pengene værd -også kan man ovenikøbet tage den med sig ;-)

Sammen med ps3 og Atv2.
Okay her skal ikke så meget til. Indtil jeg købte forstærkeren kørte jeg lyd ud via hovedtelefonstikket i mit fjernsyn.
Jeg synes nu alligevel at det er ret genialt at man kan tilslutte E17'eren via optisk, så jeg kan køre lyden direkte fra Atv. Her er (måske ikke så overraskende) tale om en dag/nat oplevelse. Når jeg kører direkte fra fjernsynet er lyden meget opdelt i højre/venstre og temmelig flad, hvorimod man får en reel surround fornemmelse med forstærkeren. Lyden er virkelig god, og i starten tog jeg mig flere gang i at pause filmen, for liige at være sikker på at jeg ikke havde vækket ungerne, for jeg glemmer simpelthen at det ikke er et fuldblods surround anlæg jeg har omkring mig (okay, altså overdrivelse fremmer forståelsen).

Øvrige funktioner
E17'eren kører på batteri, som man så oplader via usb. Jeg har ikke testet hvor længe den holder på batteriet, da jeg blot sætter den til opladning når jeg høre musik på computeren (jeg kan måske spore en snært mere ro, når opladning ikke er slået til, men det er så lidt at det muligvis er en psykologisk forskel). Det betyder at jeg i de 3 mdr. jeg har haft den ikke har oplevet et fladt batteri.
Der er i forstærkeren indbygget en bass eq, en treble eq og muligheden for at skifte mellem gain 0,6 og 12. Jeg synes 6 er meget passende, 12 bliver lidt for meget af det gode. Jeg har leget lidt med eq delen, men synes jeg får den bedste lyd ved ikke at justere på det.

Konklusion
Okay, jeg har jo ikke prøvet andet, så jeg skal ikke kunne sige om man kan få bedre lyd for pengene, men jeg er ihvertfald utrolig tilfreds med den lille sag. For kun 1000 kr har jeg nu en løsning der fungere rigtig godt til både film, musik og som samtidig er mobil. Selvfølgelig kan man få noget der er bedre, men jeg føler ikke jeg mangler noget. Så opgraderingstrangen er midlertidig pauseret.
Skrivebord: Hifiman Edition XS - Burson Conductor 3XP
Mobilt: Fiio FH9/FInal Audio B3 + Astell&Kern SR25
Trådløst: Fiio UTWS5/AIAIAI TMA-2 (custom)/Sennheiser CX True Wireless

Tidligere: Schiit Asgaard 3, Aune X1, Hifiman Sundara, Beyerdynamic Amiron Home, Fiio FH3, Fidelio X2, Tin hifi T2
klop

 
Indlæg: 78
Tilmeldt: 25. sep 2011, 10:35
Geografisk sted: 8382 Hinnerup

Re: Mine erfaringer med Fiio E17 Alpen

Indlægaf vaskebjørnen » 25. sep 2012, 14:08

Oprindelig tråd ligger her med masser af plads til kommentarer og spørgsmål.
WARNING:DO NOT ATTEMPT TO DRIVE OR OPERATE HEAVY MACHINERY WHILE PLAYING YOUR AIR GUITAR

[GEAR] On the go: Ipod 160GB : Qusp LOD : Alo RX : Future Sonics Atrio
vaskebjørnen

Brugeravatar
Kabelsnedker
 
Indlæg: 2165
Tilmeldt: 19. nov 2011, 15:13
Geografisk sted: Næstved


Tilbage til Hovedtelefonforstærkere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst