Audinst Amp-hp Lytteindtryk og billeder!



Audinst Amp-hp Lytteindtryk og billeder!

Indlægaf Mataugust » 27. jun 2012, 08:52

Nu har jeg haft den lille Audinst forstærker til låns i et par uger og vil lige få plantet om den.
Jeg startede med at bruge den sammen med en Creative Zen X-fi2, hvor jeg forbandt den fra X-fi'ens hovedtelefon udgang. Det gav da et løft i lyden, men ikke noget, jeg mente der kunne retfærdiggøre at bruge 1200 kr. på den. I øvrigt samme oplevelse jeg havde med min fiio e11. Jeg valgte så at købe en Ipod classic og her kan man bypasse forstærkerdelen i ipoden - og der gjorde Audinsten det en forskel, og der kunne jeg virkelig høre forskellen på Fiio og Audinst.
Audinst kontra Ipod: Det tåler ingen sammenligning. Ipod'ens forstærker kan slet ikke følge med Amp-hp, lyden er tynd og lukket, hvor amp-hp giver dynamik og dyb bas til den store guldmedalje.
Audinst kontra Fiio e11: Audinst vinder klart igen. Den har en meget dybere og mere detaljeret bas, klart bedre seperation af instrumenter og mindre "imponator punch".

Rent praktisk er det et problem for mig at battteriet ikke holder længere end det gør. Jeg bruger den isært til transport til og fra arbejde - ca. 3 timer om dagen, og batteriet kan ikke holde til 2 dages forbrug. Det er lige i underkanten til mig.
Hertil kommer designet med input i den ene ende og output i den anden ende. Det giver mig, der har afspilleren "stående" i en lomme, bekymringer om forbindelses kablet kan holde til det igennem længere tid.

Min konklusion må være at Audinst helt klart er en lækker forstærker, der lyder rigtig godt uden at fylde. Det er kun praktiske omstændigheder der bremser min interesse i den.

Tak for lĂĄn Claus!



Billede
Audioquest Diamond-->
Denafrips Ares -->
Cambridge CXC --> Luxman LV-107u --> HL Adapterboks--> AKG K701/Grado GS100/Philips A5pro
Thorens TD320 -->Trichord Dino -->
Mataugust

Brugeravatar
 
Indlæg: 2748
Tilmeldt: 25. sep 2011, 22:37
Geografisk sted: Slagelse

Re: Audinst Amp-hp Lytteindtryk og billeder!

Indlægaf toppe » 25. jul 2012, 00:04

Jeg havde Audinsten til låns for en rum tid siden. Jeg har aldig haft en bærbar forstærker tidligere, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men jeg var nysgerrig efter om det kunne være noget for mig. Når jeg er på farten har jeg som regel blot min iPod eller telefon og et par Koss PortaPro eller Sennheiser PX100, og det spiller fint nok til mig. Hvis jeg er væk flere dage medbringer jeg også min MacBookPro og Takstar80pro.

Da jeg skrev mig på turen, ville jeg gerne finde ud af, om det gav et løft i lyden, der kunne retfærdiggøre at slæbe rundt på en ekstra klump. Det korte svar er: Nej.
Jeg kunne ikke med sikkerhed høre at lyden i mine PortaPro eller Senn PX100 blev løftet med Audinsten og jeg kunne ikke vende mig til at skulle have en ekstra dims i lommen.
Jeg prøvede også Takstaren med Audinsten, og der kunne jeg høre et lille løft på lyden sammenlignet med lyden direkte fra min telefon eller iPod. Jeg hørte ikke med sikkerhed et løft med Audinsten sammenlignet med lyden direkte fra MBPro. Men nu har jeg nok heller ikke forummets mest følsomme ører... :-)
Alt i alt blev Audinsten et irritationsmoment. Ikke at den er en dårlig, den giver blot ingen mening i min lille verden - når jeg ikke sidder hjemme i lænestolen og lytter til mit stationære setup har jeg blot brug for en rimelig afspiller og et par billige, åbne hovedtelefoner med en anstændig lyd :-)


Billede
Billede
Billede
Billede
toppe

Brugeravatar
Redaktør
 
Indlæg: 2037
Tilmeldt: 13. aug 2011, 16:46
Geografisk sted: Nørrebro

Re: Audinst Amp-hp Lytteindtryk og billeder!

Indlægaf Ole » 27. jul 2012, 19:25

Look and feel
I æsken er der ud over forstærkeren, et lod-kabel, et minijack til minijack, en lille pose til forstærkeren samt en oplader. Kablerne er ret standard i kvaliteten, men de er der. Prisniveauet taget i betragtning er der ganske meget med i æsken.

Selve Audinsten har en ret neutral og lidt industriel fremtoning. Størrelsen er fin for en transportal amp efter min mening. Den er umiddelbart lidt tungere end man forventer, størrelsen taget i betragtning. Byggekvaliteten virker god og solid, den burde kunne tåle de småknubs udstyr kan blive udsat for, når man er på farten. Den lille "pukkel" på toppen kan dog måske være lidt uhensigtsmæssig, hvis man har en lydklump med flere enheder, men det generer ikke mig med mit lette setup. Det eneste jeg decideret ikke kan lide ved designet er placeringen af input og output på henholdsvis bagside og forside, jeg foretrækker, at de sidder samlet enten på bagsiden eller forsiden på en transportabel forstærker. Når jeg nu har "nej-hatten" på, så foretrækker jeg egentlig også standard batterier, der er lette at skifte - sådan en transportabel fætter har det altid med at løbe tør for strøm på trælse tidspunkter.

Lydkvalitet
I vurdering af lyden har jeg brugt mine ER4 og kilden er lod fra min iPod Nano med primært apple lossless filer. Jeg har desværre ikke ejet en prismæssigt tilsvarende forstærker, så jeg kan kun sammenligne med min iQube og 2Stepdance, hvilket ikke er direkte konkurrerende produkter til Audinsten.

Det første jeg lægger mærke til ved Audinsten er, at der ingen gain-indstilling er, men med mine ER4 i PT-mode er almindeligt lytteniveauet omkring kl. 9-10 stykker på volumen og med 75 ohms adapter omkring kl. 12-1 på volumen, hvilket er helt fint.

Efter at have lyttet lidt til Audinsten, er mit umiddelbare indtryk, at den virker til at være rimeligt neutral i lyden. Jeg synes i øvrigt den gør det godt i mellemtonen, hvor vokaler, så længe de holdes der, fremstår rigtig fint, særligt i lidt mere "enkle" lydbilleder.

Den går også relativt højt op i toppen, men der begynder jeg, at kunne høre tydeligere forskel i forhold til hvad jeg er vant til. Der mangler noget raffinement i forhold til såvel iQuben som 2Stepdancen, ligesom den under visse forhold godt kan blive skarp i lyden heroppe - ikke specielt med s-lyde, bare skarp. Det generer min lytteoplevelse, da jeg foretrækker musik med vokaler, der kører en del op og ned på lydskalaen.

Det dybe lydområde klarer den noget bedre, her er der pænt med bas og det virker også som om den kan følge med i hurtigere passager i musikken. Efter at have lyttet til den i lidt længere tid, synes jeg faktisk bassen er rigtig god i betragtning af at det er en transportabel forstærker og ikke mindst når man tænker på prisen.

Generelt over hele spektret er det en forstærker, hvor det føles som om der er "hul igennem", det er ikke kraft der mangler. Med hensyn til detaljeniveauet synes jeg også den får detaljerne fint nok med, dog er adskillelsen af de forskellige elementer i lydbilledet ikke så tydelig som jeg er vant til på mine egne men også lidt dyrere transportable forstærkere.

Hvad synes jeg så egentlig om Audinsten, well som med andet transportabelt udstyr er den ret use case specifik - jeg ville nok ikke vælge den til at trække lyd ud af en laptop, der ville jeg nok kræve noget mere, når der i forvejen er kastet penge efter en dac, men er man på et ret begrænset budget og gerne vil have løftet lyden på sin "iPlayer" eller tilsvarende samt har noget i/på/over ørerne, der skalerer med forstærkning, så mener jeg bestemt man kan få noget ud af Audinsten.

Om det er et bedre køb end alt andet i prisklassen er lidt vanskeligt at vurdere, når jeg ikke har hørt nogle af de direkte konkurrenter, men umiddelbart synes jeg det virker ganske fornuftigt hvad man får for pengene.

Tak til Claus for at have den til låns for et prøvelyt.

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Ole

Brugeravatar
 
Indlæg: 479
Tilmeldt: 6. feb 2012, 19:50
Geografisk sted: Kolding

Re: Audinst Amp-hp Lytteindtryk og billeder!

Indlægaf Burning777 » 13. aug 2012, 21:33

Først mange tak til Claus for udlån af denne fine lille portable forstærker. Jeg elsker konceptet om disse Tour-de-hoved-fi.

Jeg har skiftet lidt mellem Audinst AMP-HP og iQube/Mustang P-51/Meier 3Move. Jeg har udelukkende brugt mine Beyerdynamic T5p (32 Ohm) til at lytte med. Derfor kan jeg ikke helt sige hvordan den vil gøre sig med nogle af de helt store og tunge hovedtelefoner. Til gengæld er T5p en meget afslørende hovedtelefon og der afsløres store forskelle mellem de 4 forstærkere jeg har lyttet på.

Fokus skal her være på Audinst AMP-HP. Første test er at sammenligne med hovedtelefonudgangen på en iPhone / iPad og Audinst AMP-HP koblet til via et line-out dock stik. Toppe skriver i et tidligere indlæg at han ikke helt kan høre forskellen med Porta Pro eller en PX100. Med mine T5p er man ikke det mindste i tvivl om at med Audinst AMP-HP kommer der meget mere åbenhed i musikken på alle punkter. Bassen strammes og der kommer i det hele taget meget mere punch i lyden. Så allerede her har Audinst AMP-HP banket en hel del billige hovedtelefonforstærkere godt og grundigt. Jeg har blandt andet haft nogle FIIO forstærkere tidligere. Det er længe siden og dengang de var meget billige. De nye FIIO er garanteret meget bedre men i gamle dage lød det i bedste fald kun ligeså godt (hvis ikke dårligere) at bruge dem mellem en iPhone og sine hovedtelefoner. Audinst AMP-HP er allerede her for mig alle pengene værd med det klare løft den giver lyden sammen med disse hovedtelefoner sammenlignet med ikke at bruge en forstærker!

Lydmæssigt vil jeg sige at Audinst AMP-HP er en lidt lysere udgave af min Meier 3Move. Der er flere ting der minder rigtigt meget om hinanden når man bytter mellem de to. Der er lidt mere bas impact med 3Move men det er ikke noget jeg behøver. Derudover har de ca. samme opløsning i bas, mellemtone og diskanten. Det kan jeg godt lide det er en virkelig behagelig forstærker at lytte til. Der er også ca. samme soundstage i 3Move som i Audinst AMP-HP. Så alt i alt vil jeg sige at Audinst AMP-HP sammen med T5p vinder i over en Meier 3Move ved det at der er knap så meget bas fokus. Der er også noget i bassen og mellemtonerne i Audinst AMP-HP der får den til at lyde mere tight og præcis i bassen end 3Moven. Det kan jeg ikke helt forklare men kun konstatere.

Sammenlignet med mine to favorit forstærkere iQuben og P-51 er der nogle punkter hvor man kan betale 3 gange prisen af Audinst AMP-HP og få lidt mere på nogle områder. Det ville også være mærkeligt hvis ikke andet. Blandt andet soundstagen er et af de områder hvor Audinst AMP-HP er noget mindre i både bredden og dybden i forhold til både P-51 og iQube. Både P-51 og iQuben er også mere analytisk og højopløst end Audinst AMP-HP på alle områder. Det føles som om der er noget mere hul igennem lyden når man lige skifter over til en af disse to forstærkere. Det er ikke mere end man kan forvente til den 3-dobbelte pris.

Jeg har lige siden jeg modtog Audinst AMP-HP oplevet at begge mini-jack stik (Line-in bagpå og headphone out foran) går helt utroligt stramt i forhold til alle mine andre forstærkere. Så når man sidder og skifter lidt frem og tilbage er det lidt irriterende.

Til gengæld er det meget smart at Audinst AMP-HP slukker når der ikke er indsat nogle stik. Det er ret smart da jeg flere gange har glemt at slukke eller kommet til at tænde min P-51 nede i tasken. Det er meget irriterende når man så vil lytte at hele batteriet er drænet. Det ham man altså sikret sig mod når den slukker af sig selv når man tager stikkene ud. God ide!

Her er lige et par billeder sammen med mine gamle og noget ramponerede portable forstærkere:

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Så min konklusion er at hvis man har en god hovedtelefon, der kræver lidt ekstra punch og gerne vil have en super lækker lille forstærker uden at skulle ofre alt for mange penge så er AMP-HP et rigtigt godt bud. Jeg synes man får meget vellyd for pengene i den.
Desktop: Meier Daccord ff --> Meier Classic ff --> Beyerdynamic DT-1770 Pro
Portable: iPod Classic --> CLAS --> Meier Quickstep --> Etymotic ER4XR / Beyerdynamic T51p / Tzar 350
Burning777

Brugeravatar
headphoneus supremus extraordinaire
 
Indlæg: 3909
Tilmeldt: 2. apr 2011, 07:58
Geografisk sted: Herning

Re: Audinst Amp-hp Lytteindtryk og billeder!

Indlægaf Buyer no 1 » 3. jan 2014, 20:30

Den oprindelige tråd er her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=10&t=1914&hilit=amp+lytteindtryk hvor der er plads til spørgsmål og kommentarer.
Buyer no 1

Brugeravatar
 
Indlæg: 3685
Tilmeldt: 1. apr 2011, 15:40
Geografisk sted: Region Hovedstaden


Tilbage til Hovedtelefonforstærkere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron