Jeg kunne ikke længere modstå sirenernes kalden, så efter mindst et halvt års dansen om den varme grød fik jeg i dag leveret min Cowon X7. Jeg har været utrolig glad for min Cowon J3, så tanken om at få dens lydkvalitet med ikke mindre end 160gb plads var meget tillokkende. Der er dog unægteligt ulemper ved harddiskbaserede afspillere i forhold til de flashbaserede og sammenholdt med lidt blandede brugeroplevelser beskrevet på diverse fora turde jeg ikke kaste mig over X7'eren.
Efterhånden lod det til at Cowon havde fået rettet et par dumme fejl i firmwaren og jeg havde ikke længere brug for en superlille afspiller til cykelturen (jeg smadrede mit knæ i år...) og 95% af min musiklytning foregår siddende, enten ved et bord eller i bussen når min kone har stjålet bilen. Derfor var jeg ude over problemet med bevægelige dele i harddiskafspillere - de er ikke så glade for at man løber en tur med dem. En anden bekymring jeg havde var at de eneste fysiske knapper på X7 var "M" (Menu/home) og volumen, så jeg ikke bare kunne række ud og skifte nummer uden at se ned på skærmen - der i øvrigt var større end den på J3, men ringere. Da jeg så fandt den hvide 160gb udgave til £199 faldt jeg i...
Det første jeg gjorde var at opdatere til nyeste firmware (2.08)
inden jeg læssede musik over på afspilleren - en af de lidt mere alvorlige bugs var nemlig at korrupte tags kunne "bricke" afspilleren - altså forvandle den til en meget dyr, harddiskbaseret brevvægt. Cowon bytter dem på garantien hvis det sker, men jeg havde ikke lyst til at tage chancer med min nye afspiller. Da det var på plads startede jeg X7'eren op og gik ind i settings for at tjekke indstillingsmulighederne (Hvem fanden gider læse en manual?) og noget af det første der møder mig er muligheden for at ændre knappernes funktion når skærmen slukker. Volumenknapperne bliver så til frem/tilbage så jeg kan skifte nummer og "M" knappen bliver til play/pause. Genial detalje og en af mine største bekymringer var pist væk.
Nu har jeg knap 6.000 lossless numre med mig på farten, suveræn lyd og de knapper jeg skal bruge. Og som om det ikke var nok skulle den holde strøm umanerligt længe. 103 timers musikafspilning ifølge Cowon, men det er jo som altid i medvind med solen i ryggen osv. Jeg melder tilbage hvor lang tid jeg får ud af den i den virkelige verden. Video klarer den også, men noget mere begrænset: AVI eller wmv og helst i xvid. For mig er det ikke noget problem, jeg loader bare en bunke videoer i ffmpeg og sætter den til at konvertere, Handbrake kan sikkert det samme og der var en CD med i kassen som skulle indeholde programmer til det også. Selvom skærmen har den mildest talt uimponerende opløsning 480x272 ser video faktisk rigtig fint ud på den - jeg kan sagtens nyde en musikvideo eller to på den i hvert fald!
Men prisen for så megen plads og batteritid (altså udover prisen i £/$/DKK) er størrelsen. Min J3 var noget mindre... Det samme er 95% af alle afspillere på markedet! I forhold til Hifiman's store afspillere er den dog nærmest kompakt. Brugerinterfacet er anderledes end J3 (og alle Cowons andre afspillere, fordi de er nogen tossehatte), men rigtig godt! Jeg vænnede mig til det på få sekunder og synes det fungerer rigtig fint. Har man tilbragt det sidste årti i selskab med iPods skal man nok lige omskoles først. Som det kan ses på det øverste billede i dette indlæg bruges coverart som baggrund på afspilningsskærmen og det ser rigtig lækkert ud, selvom det betyder at billederne beskæres.
Opdatering, 20/11/2011:Efter 3 dage med Cowon X7 er jeg stadig umanerligt glad for den. Jo, den er stor, men det er en transportabel desktop-afspiller for mig, så det gør mig såmænd ikke så meget. Lyden er stadig god (det er jo en Cowon) og jeg må indrømme at de 160gb plads er rigtig rart - slut med at prøve at beslutte hvad man vil have med sig, nu er det hele der bare. Jeg har dog ryddet noget op, f.eks. fjernet 24-bit udgaverne af en håndfuld albums og så var der røget noget af konens musik med som også er væk igen. Alt i alt er jeg nu nede på 4330 FLAC-filer, men der er heldigvis plads til flere
Og nu lidt brok... Cowon har et særligt talent for at lave små fejl i firmwaren som er
små, men irriterende! Når jeg slukker afspilleren husker den volumen, repeat on/off... men ikke om shuffle er slået til. Det slår den fra. MONSTER irriterende da jeg har shuffle slået til 90% af tiden! En anden ting jeg slet ikke anede jeg ville savne er gapless playback. Det mestrede J3 til fulde, men på X7 går der lige 1½ sekund mellem numrene og det kan være utroligt irriterende når man nu ved hvordan det skal lyde! Nu hvor brokhornet alligevel flyder, så savner jeg muligheden for at rotere skærmen. På J3 var der indbygget accelerometer så den kunne skifte mellem portrait og landscape - X7 er Portrait only. Nuvel, LANGT det meste af tiden var min J3 i portrait, så det er en lille ting at brokke sig over. Måske jeg skal til at kigge på et af de mange custom interfaces der fåes... Embedded artwork lader også til at være noget X7'eren ignorerer, det var aldrig et problem på J3. Ah well, langt de fleste af mine albums har jeg smidt en folder.jpg i, så jeg må kunne batche mig ud af resten.
3-dages konklusion: Jeg er rigtig glad for min X7, men der er et par små irritationer der gør at den dag Cowon laver en 160gb J3, så ryger X7 på køkkenmøddingen... Eller måske til salg, alt mit humør og økonomiske situation. Jeg kunne have skiftet min 16gb (+32gb microsd) J3 til en 32gb og så være kommet op på 64gb, men det var også bare lidt en pis-i-bukserne løsning. Jeg ville stadig skulle lade over halvdelen af min musik være derhjemme og en samling af kort at skifte imellem er bare heller ikke holdbart, så X7 er den rette afspiller til mig. Der er masser af plads og efter 3 dage har jeg stadig alle 4 streger på batteriet. Det bliver interessant at se hvordan den klarer en arbejdsuge.
Endnu en update! (2 timer efter den forrige)Jeg prøvede lige at smide Kizunes custom UCI "Sense" på min X7 og straks blev verden et meget bedre sted! Mit musikinterface er bedre
og nu har jeg gapless playback! Ahhh, skønt... så kan jeg lidt igen. Og jeg har også landscape mode nu, jeg skal bare selv skifte til det.