Audio GD SA1.32 DAC - Lytteindtryk fra touren

[Mataugust]

Jeg har været lidt sløv til at få lyttet grundigt på denne dac, især fordi jeg ventede lidt på en afklaring mht. nfb6, der ikke spillede som den skulle. Det er self. bare en dårlig undskyldning for at skubbe det hele lidt foran mig, men nu er tiden kommet...
Jeg vil starte med at konkludere, at jeg står ikke forrest i køen af købere til denne dac. Jeg har ikke været i stand til at lave en direkte sammenligning med min Dacmagic Plus, men der har ikke været nogen wow effekt, der bare løftede musikken op på et højere plan. Så mit direkte sammenligningsgrundlag er mest baseret på min Sony SCD-XE800 1500 kroners cd afspiller, som jeg har koblet optisk til GD'en.
Jeg ved så ikke om afspilleren er usædvanlig god for prisen, men heller ikke her kom der nogen wow, heller ikke ved en direkte sammenligning (ab). Jeg kan da godt høre at gd'en lyder bedre, mere dynamik, bedre separation og flere detaljer, men forskellen er ikke overvældene, og ikke umiddelbart større end det jeg oplevede ved samme sammenligning mellem sony og dacmagic.
Det skal så siges at noget af gd'ens styrke vist nok er rumgengivelsen, og det er ikke lige spidskompetencen i Signature pro - og i øvrigt heller ikke noget jeg går meget op i.
Jeg ved ikke om mine forventninger var helt ude i skoven, men jeg havde regnet med en større forbedring i lyden, men jeg må konstatere at skal jeg ud og bruge de penge, så bliver det til en forstærker, ikke en dac.
Når jeg så, oven i det, lægger den fysiske udformning af SA.1.32, den er stor og passe ikke rigtig fysisk ind i de rammer jeg har, så bliver resultatet at jeg siger tak for lån og sender den videre uden længsel.
Stor tak til Claus for at lade mig have den så længe uden at skubbe på.

[Burning777]

Jeg fik denne lækre DAC med hjem fra vores meet i weekenden og jeg fik den installeret samme aften.

Jeg startede med at gøre som Mataugust har gjort nemlig at bruge den som DAC ud fra min NAD CD afspiller. Her bruger jeg normalt altid min efterhånden lidt gamle LiTe NOS DAC med 8 x TDA1543. Den koster ca 1000 kr men har kun Optisk og COAX indgang. Det vil sige ingen USB. Jeg har kun min ODAC som kan klare USB lige nu.

Jeg kan sige at når den bruges med digitalt signal via COAX fra min NAD CD afspiller har jeg meget svært - ligesom Mataugust - ved at høre nogen forskel mellem Audio-GD DAC'en og mine LiTe DAC. De lyder meget ens men Audio-GD'en har en anelse mere styr på de høje frekvenser når musikken virkelig kræver meget f.eks. med det fulde symfoniorkester. I bassen og mellemtonerne synes jeg det lyder meget ens. Det giver mig i hvert fald et indtryk af at Audio-GD'en spiller fuldstændigt ligeså lyttevenligt og "analogt" som en NOS DAC. Der er slet ikke noget digitalt eller skarpt over dens lyd og den giver en virkelig rolig og kontrolleret afspilning. Men det er altså ikke her den har sine største styrker. Det fandt jeg først ud af da jeg forbandt den til min MacBook via USB....

Her trak den virkelig fra. I forhold til CD-afspiller-->COAX-->DAC(LiTE / Audio-GD) var MacBook Air-->USB-->Audio-GD SÅ MEGET bedre. Hold da op det lyder virkeligt fedt og roligt. Selv ved bare almindelige lossless filer rippet fra CD skiver slår denne DAC i hvert fald min NAD CD afspiller ret kraftigt. Når man så smider en high rez fil fra HDTracks efter den så er det som om man får helt nye hovedtelefoner. Jeg bruger som forstærker min Meier Concerto og T5p som hovedtelefoner og jeg er ret glad for at finde ud af at resten af kæden kan spille så godt. Pludselig kan jeg konstatere at T5p virkelig kan følge med og skalere op når der kræves opløsning og et stort rum. Især soundstagen åbner sig op på en meget flot og realistisk måde via USB og highrez filer.

Jeg har siddet og lyttet hele Head-fi's "open your ears" fra HDTracks igennem og denne DAC gør lige nøjagtigt det som ODAC'en ikke formår nemlig at give LIV til musikken. ODAC afspiller bare filerne ret klinisk men også med mørk baggrund men det er som om ODAC'ens mørke baggrund føles digital og lidt skarp mens Audio-GD'en mørke baggrund er meget mere fløjlsblød. Hmmm....

Nu er jeg vant til Mac og her er det rart at man blot kan sætte stikket i og så kører det. Med Bitperfect lyder det virkelig lækkert. Uheldigvis har min kone spildt kaffe i sin gamle MacBook og da hun er ved at skrive opgaver i hendes uddannelse låner hun min MacBook air. Jeg er tvunget til at bruge arbejdets gamle Thinkpad hakkebræt og jeg har kæmpet med at installere de drivere der skal til for at få hul igennem til DAC'en. Jeg har installeret Foobar2000, USB drivere osv men der VIL bare ikke komme hul igennem til Audio-GD'en via USB. Det må jeg lige arbejde med lidt mere når jeg får tid.

En ting er i hvert flad sikkert - dette er en hamrende god USB DAC. Det er også vildt godt at man kan have 2 optiske, 2 COAX, USB forundet på samme tid. Jeg har dog kun brug for at forbinde en eller to kilder det meste af tiden.

En anden ting jeg ærger mig lidt over at jeg ikke kan få testet er at Audio-GD'en er fuldt balanceret ser det ud til på hjemmesiden? Jeg har desværre kun en almindelig forstærker og ikke en fuldt balanceret så jeg kan gå balanceret hele vejen. Det er helt sikkert her Audio-GD'en VIRKELIGE styrke ligger. Så jeg håber at nogle på touren har en fuldt balanceret forstærker så den kan få lov til at folde sig helt ud.

Jeg bruger lige et par ekstra dage til at lytte noget mere til denne lækre sag inden den kommer videre. Godt nok koster den lidt mere end mit budget kan klare lige nu men den helt sikkert vil være på sigtekornet i en single ended udgave næste gang jeg skal ud og investere i en full size DAC. Jeg kan kun forestille mig at koblet sammen med et balanceret STAX setup eller lignende så har man en fremragende kilde.

[Burning777]

Jeg synes lige der skal nogle billeder på - fra producentens hjemmeside:

[Sleazy]

Så vil jeg da også lige byde ind med det, jeg fik krattet ned i forbindelse med Audio-GD SA1.32 DAC'ens besøg.

Jeg havde ingen problemer med at få skidtet til at fungere med MBP'en og BitPerfect forbundet med USB. Jeg benyttede henholdsvis Apex Glacier og Heir Audio Rendition 1 som forstærkere til mine Heir Audio 6.A og 1964-V3 CIEMs. Jeg har ikke tidligere haft fornøjelsen af, at have så fornem en DAC stående derhjemme, så det er svært at sammenligne med lignende produkter for mit vedkommende.

Jeg var dog hurtigt imponeret over hvor livlig og detaljeret 1.32'eren er. Jeg brugte for nylig noget tid med en O-DAC, der på trods af at være rigtig god til prisen ikke formåede at bringe samme liv og varme til musikken. Væk var den lidt kolde og kliniske tilgang (som bestemt også kan have sin charme) og i stedet blev ørerne her mødt af en en blød, autentisk og detaljeret lyd. Det var lidt af en øjenåbner for mig, hvor meget en DAC kan have at sige selv med FLAC i CD-kvalitet. Jeg har egentlig længe antaget, at det primært var forstærkeren, der skulle stå for at sparke liv i de høretelefoner, man nu engang bruger. Men jeg må da indrømme, at det først nu for alvor er gået op for mig, hvad mine Heir 6.A CIEMs er i stand til at levere af lyd.

Min søgen har længe gået på et portabelt DAC/AMP setup, nu hvor jeg primært gør i IEMs, men jeg kan da godt se, at det måske er på tide at få investeret i en god DAC til skrivebordet, hvor jeg jo alligevel oftest lytter til musik. Jeg skal ikke kunne sige, om 1.32 er bedre end så meget andet i dens prisklasse, men det er i hvert fald en imponerende, omend knap så køn, boks at have stående. Bevares, den er ikke 4-5 gange bedre end en O-DAC, som koster en 4/5-del af prisen, men den er i hvert fald i en helt anden klasse og lyden er ekstremt behagelig og musikalsk.

Jeg vil sige mange tak til Claus, for at give os muligheden for at lytte til så fornem en DAC. Det har været en rigtig hyggelig oplevelse at gennemlytte alle mine yndlingsnumre på ny og jeg har - desværre - fået blod på tanden og erkendt, at jeg nok skal have anskaffet mig en god DAC..

[Lumax]

Så har SA1.32'eren også være mit hjem forbi, og SA1.32 er en virkelig gedigen DAC som præsentere musikken på en meget blød og dynamist facon, uden at midste detaljerne og dybten af musikken. Lyden vil jeg karakterisere med disse ord: Detaljeret - Dynamisk - Blød / rolig / behagelig

Jeg valgte at teste den gennem mit "store" anlæg, på højtalere istedet for hovedbøffer (sorry men det havde jeg lige lyst til). Jeg kørete noget A/B test mod min for stærkers inbyggede dac i bypass mode så min forstærkers Audyssey halløj ikke havde indflydelse. Min forstærkers Burr Brown dac er ok, men ikke noget man vil råbe højt om, den rendere musikken ret neutral tenderende til kedelig. SA1.32 derimod gav musikken det ekstra liv og dynamik som løftede det fra at være en "ok" oplevelse til at være en dejlig og fordybende oplevelse.
Efter at havde lyttet et godt stykke tid og skiftet en helvedes masse gange, gik jeg over til at køre min forstærkers dac med Audyssey og rum korrektion slået til, og SA1.32 stadig på Pure Direct. Disse digitale snyde tricks (som jeg normalt har slået til) gjorde at min forstærkers dac gik et par takker op og kom tættere på SA1.32'eren. Må dog erkende at SA1.32'eren stadig var en smule bedre i sidste ende, og det skulle den jo også helst være... Med Audyssey og run korrektion slået til blev musikken fra forstærkerens dac mere dynamisk og havde bedre fylde, men bunden bliver lidt mudret, og detaljegraden falder en smule.
Det skal siges her for evt nye folk inden for HiFi at det jo ikke er dag og nat forskelle jeg snakker om her, den virkelige forskel ligger i summen af optimeringer / synergien <--- GLHF i at finde den .

Hvis jeg stadig havde en ren stereo forstærker var dette en dac som jeg kraftigt ville overveje, og hvis man mener at ens hovedbøffer kunne bruge noget mere liv er dette helt sikker også en dac man skulle kigge efter.

Igen tak til Claus for at sende så fint udstyr på låne tur, you are the best.
Over and out - HC

[hks777]

indtryk:
den er Stor, for stor til at kunne passe i mit setup på mit skrivebord
jeg savner at der var en manual med, så man ikke skal på deres hjemmeside for at finde ud hvordan den virker(lille ting, men det ville være rart)
jeg fik den aldrig til at virke i windows hvis jeg brugte usb(jeg prøvede at installere driverne fra dropbox, men det virkede ikke) . på min mac virkede usb fint.

lyden:
den lyder udmærket. lyden er varm. lyden minder meget om min colorfly c4. jeg kunne faktisk ikke høre forskel på dem jeg synes at min colorfly lyder rigtig godt, så det er ikke kritik af sa1.32 overhovedet.

jeg kan godt anbefale den, hvis man har god plads, og bruger en mac.

det var lige de indtryk jeg har, jeg beklager at jeg ikke er bedre til at høre forskel, og til at forklare hvad jeg hører.

tak til Claus, for at jeg må låne den

[Buyer no 1]

Audio-gd SA 1.32

Opsætning og andre praktiske ting
Tilkobling via coax er helt problemfrit. Via usb havde jeg derimod lidt flere udfordringer, men efter at have fået den rigtige driver, gik det relativt smertefrit. I forhold til andre usb-dacs jeg har anvendt, er Windows 7 lidt længere tid om at genkende enheden når man tænder den. Det er først efter et par minutter, at enheden er genkendt, og Foobar dermed kan benytte den. Men derudover kører det smertefrit.

SA 1.32 bliver ganske varm, af en dac uden rør at være, og har også lidt af den karakteristiske ”varm elektronik”-duft Men den fungerer uden nogen former for mislyde eller andre unoder, også ved længere tids drift selv her i sommervarmen.



Lyden via coax
Ved allerførste lyt vis Grado RS1noterer jeg, at lyden er lidt til den varme side. Måske lidt mere i bunden end i topppen, men under alle omstændigheder er vi ikke ovre i samme stil som fx oDac. Men der er godt med detaljer, og en ganske god opløsning.

Generelt en meget behagelig gengivelse, der synes at supplere Grados måde at gøre tingene letmodtagelige på. Stort set alt musik bliver gengivet flot og uden deciderede svage punkter. Virkelig en fornøjelse med denne kombination. C.V. Jørgensen er blevet et genfundet hit her i huset. Det passer perfekt til SA 1.32.

Med T1 bliver det lidt mere hørbart, at toppen på alt musik ikke er lige god. Men SA 1.32 gengiver det faktisk rimelig ærligt, og T1 er jo bare så kræsen lige på dette område. Med den rette kvalitet i indspilningen er det en ganske flot gengivelse.


Lyden via USB
Efter at have fået gang i dyret via usb-indgangen, anvendte jeg stort set kun denne. Et par hurtige skift mellem coax og usb overbeviste mig om, at usb-indgangen gav den klart bedste oplevelse. Og så var det kun via usb at jeg havde mulighed for at anvende filer med højere opløsning end 24/96.

Efter at jeg erhvervede Grado RS1, har jeg oplevet at den med mange dac/amp kombinationer er et bedre match end Beyerdynamic T1. Det er min opfattelse at dette skyldes at RS1 spiller mere ”pleasende”, mens T1er mere kræsen og afslørende. Via USB bliver det dog klart, at T1 er den rigtige makker til denne dac. Gode indspilninger adskiller sig klart fra dårlige ditto. Dermed ikke sagt at de dårlige indspilninger bliver ulidelige at høre på. Slet ikke. Men forskellen er ikke til at tage fejl af. Med RS1 bliver det lidt for laid back.

Med Lehmann BCL må jeg op på H-level på dac’en, når jeg spiller på T1. Det er ikke den voldsomme forskel der synes at være på H og L, men det giver da en lille smule ekstra.

Generelt oplever jeg en rigtig god dybde i musikken, samtidig med en meget uanstrengt gengivelse. Fx på Bonnie Prince Billys A King At Night, hvor lydbilledet står med en meget sort baggrund og en fantastisk ro på musikken. Det er som om der fjernet noget støj, noget uvedkommende, og det får de enkelte instrumenter til at fremstå mere klart og tydeligt.

Gengivelsen er præget af meget luft og god separation mellem instrumenterne. Ikke unaturlig separation, eller en overdreven afstand mellem instrumenterne. Men bare netop det der skal til for at jeg oplever at instrumenterne ikke står lige oven i hinanden, men ved siden af eller lige bag ved hinanden. Rigtig flot! Jeg fornemmer virkelig lagene i muskken på en helt anden måde, netop fordi de træder meget mere tydeligt frem, og illustrerer at musik ikke blot behøver at lyde som den berømte wall of sound.

SA 1.32 spiller med et flot stort rum med masser af dybde. Ja, den dybde fortjener at blive fremhævet, for det er et område hvor jeg synes SA 1.32 gør det virkelig virkelig godt. Jeg har ikke hørt alle dacs i verden, men blandt dem jeg har hørt, er SA 1.32 i den øverste klasse når det kommer til lige netop dybdeperspektivet.

Dog vokser træerne heller ikke her ind i himlen, for lige så fascinerende det kan virke på nogle optagelser, lige så forkert kan det virke på andre optagelser. Fx på Stevie Wonders Cash in Your Face fra Hotter Than July, hvor det nærmest lyder som om musikerne sidder i hvert sit hjørne af en en stor hal. (Måske det er et bevidst trick fra Stevies side, for at underbygge sangens tema omkring den store afstand mellem sorte og hvide..? )

Men på langt de fleste indspilninger er det meget imponerende at lytte til hvordan de enkelte instrumenter har hver sin plads i orkestret, både i forhold til hinanden, og i forhold til det rum de spiller i.

Bassen er generelt god, der er en del af den, og den er nok lidt mere til den fyldige side end til den stramme side. I direkte sammenligning med dac’en i min Slimdevices Transporter, er det Transporteren der har den stramme og kontrollerede bas, mens det er SA 1.32 der har den mere volumiøse bas, der kan give indtryk af ”mere bas”. Den synes at gå lige knap så dybt som på Transporteren, men der er masser af punch og og hurtige anslag gengives ganske ”snappy”.

SA 1.32 har en flot transientgengivelse, god snert i trommerne, og generelt en god tør og meget gennemsigtig mellemtone. Der er en rigtig flot klang og krop på strygere og blæsere, og jeg fornemmer virkelig hvor melankolsk en cello kan lyde. Vokaler står flot, med en ”feel good”-agtig gengivelse, der synes at pudse de værste kanter af inden lyden slippes løs.

Med noget musik kan der være en lille tendens til at det hele bliver en smule for blødt og lækkert. Lidt som at ligge under dynen med lommelygten og læse Anders And, efter lyset er blevet slukket. Der bliver en form for hyggelig ”hulestemning” over det. Ganske intimt og rart, men uden de store armbevægelser.

Diskanten er ikke helt så velopløst som fx på Transporteren, men det opleves ikke som en mangel når man lytter til SA 1.32 over længere tid. Det er først ved en direkte sammenligning man opdager at der er noget mere potentiale i kildematerialet. Men sådan er det selvfølgelig med så mange andre parametre også


Nå ja, det er ikke en lille dac....


Men det er jo heller ikke sådan en rigtig stor dac

Sammenfatning
Jeg har været meget imponeret over gengivelsen fra SA 1.32. Den har en ”all over” virkelig god gengivelse, og jeg har måttet søge langt ud i hjørnerne, for at finde ud af hvor dens begrænsninger trods alt var. Jeg er ikke inde i hvad man kan forvente i dens prisklasse, men i forhold til de dacs jeg har hørt i +-2000 kr. prisklassen, er der for mig ingen tvivl om at dette er en helt anden klasse.
Den gengiver engagerende og dragende, og samtidig med en stor gennemsigtighed og et flot perspektiv. Så det kunne det være let bare at stoppe her, og sige: That’s it. Go buy

Meeen... der er jo noget om, at Audio GD også har en mere ”neutral” produktlinje, i forhold til den ”musikalske” produktlinje, som SA 1.32 tilhører. Med baggrund i det jeg har hørt fra SA 1.32, kunne det være rigtig interessant at høre en af de ”neutrale” topmodeller.

Tak til Claus for at lade denne dac komme efter mig

[davidsh]

Lytteindtryk
I den tid jeg har haft SA 1.32, har jeg virkelig nydt dens lyd. For mig er den karakteriseret af en meget raffineret og anelse varm lyd. Rigtig god gengivelse af rum og detaljer, omend uden at de træder frem.

Dog sidder jeg med en fornemmelse af, at jeg ikke med sikkerhed ville kunne skeldne min DAD DAC 05 fra SA 1.32’eren i en blind test, og derfor vil jeg simpelthen ikke prøve at gå i dybden med denne DAC. Jeg føler ganske enkelt ikke, at jeg er kvalificeret til at lave et dybdegående review, så jeg vil nøjes med at skrive mine indtryk, som læseren kan behandle som han/hun vil. De opfattede forskelle vil jeg dog nævne, da jeg har brugt noget tid på at sammenligne disse.

Jeg finder, at SA 1.32 har en varmere gengivelse med mere fylde og rundere kanter og lyden er mere levende, hvor DAC 05’eren føles lidt tyndere til sammenligning, dog med mere punch i bassen. På trods af dette, synes jeg at SA 1.32 mere dynamisk og i virkeligheden også lige så detaljeret, men DAC 05 har en tendens til at lægge lidt ekstra vægt på detaljerne, og de træder mere frem og virker mere fremhævede. Alt i alt virker det til at SA 1.32 spiller med større overskud, specielt i komplekse passager.

Stort lytterum sammen med den varme tone er noget, der giver en rigtig lækker oplevelse. Nærmest en anelse romantisk.
Lytterummet virker virkelig stort og afbalanceret med SA 1.32. DAC 05 har til sammenligning en del dybde, men virker en anelse klemt på højde og bredde. Ydermere virker den en smule mere anmassende og skarp, kantet og takket, omend uden den helt samme dynamik som SA 1.32 har. Af og til føler jeg at DAC 05 giver et lidt forket sløret og takket indtryk af detaljer, hvis det giver mening. Nærmest som om den 'skyder over' ved impulser og tager noget tid om at falde til ro.

Alt i alt synes jeg DAC 05 lægger mere op til koncentreret lytning, hvor SA 1.32 er mere afslappet og rund, men stadigvæk med virkelig god dynamik og lytterum, der tillader én at dykke helt ned i detaljerne, hvis altså man vil lytte aktivt, og alt i alt klarer den bedre at separere lag end DAC 05 gør. Så teknisk finder jeg altså SA 1.32 bedre, men DAC 05 har bestemt også noget at byde på med sin lidt specielle signatur.

Konklusion
Kort sagt: SA 1.32 har en varm tone, den er dynamisk, engagerende og musikalsk med et rigtig godt lytterum, der er rigtig afbalanceret. DAC 05 er mere tynd i lyden, mindre dynamisk, dog mere detaljeorienteret. Lytterummet er ikke lige så afbalanceret og har en fornuftig dybde, men ikke så meget højde og bredde og kan virke lidt klemt. Generelt er SA 1.32 overlegen på seperation, lytterum og detaljer. Resten ser jeg som forskelle i signatur.

Rigtig god DAC, men jeg er ikke sikker på det er det værd for mig, for jeg føler trods alt, jeg begynder at bevæge mig ud i et område, hvor jeg ikke med sikkerhed kan sige A lyder helt klart anderledes og bedre end B som man kan med hovedtelefoner og til dels også forstærkere.

Al lytning er foregået med coax input fra mit (ret ringe) lydkort eller optisk fra mit onboard lydkort (sikkert også ret ringe) med begge DACs. USB fik jeg aldrig til at fungere.

[Daf]

Selv om det her ikke er "Lytteindtryk fra touren", så handler det stadig om sa-1.32

Førstehånds indtryk af sa-1.32 med 8xoversampling, -130db stopband attenuation, pll og dithering.
Den er noget anderledes end det jeg hidtil har hørt. Dynamikken er markant, der er en kontrast på alle lyde, som får alt til at stå meget klart og roligt frem. Den er meget hurtig i lyden. “Kanterne” på lydene står mere klart og tonerne er mere rolige og glatte. Med de dacs jeg havde før var kanterne blødere og tonen var skarpere. Her er det ligesom omvendt. Jeg har et stykke musik hvor der ind imellem tæskes løs på mange små bækkener, jeg forestiller mig de ikke er meget større end en 10-15 cm i diameter, og det lød mere skarpt og grumset førhen, nu er det blødt og klart. Jeg skruede op for lyden, da nummeret kom, for jeg vidste at her kom der noget, der altid har været på grænsen af hvad jeg synes lød godt. Nu lyder det simpelthen mere ægte, alt står klart, jeg kan tydeligt høre forskel på de forskellige bækkener og selvom de er tydeligere, er de ikke længere skarpe i tonen. Med bækkener er det generelt mit indtryk, at det der før lød mere som “TSSSS” nu lyder som “TJIIMMM”. Bassen er eminent Den har et umiskendeligt anslag og er meget stoflig og vibrerende, den går lige i følelserne og kilder næsten Sådan noget som lilletrommen har også mere anslag, den slår hårdt og klart, der er masser af dynamik. Omkring soundstage har jeg aldrig hørt noget lignende. Fx i nummeret “Loose yourself to dance” med Daft Punk er der i starten en “glimmer-agtig” lyd der ender i en slags susen og lyden bevæger sig i perspektivet og til slut bevæger lyden sig hurtigt med et “FFFFFT”. Det nye med sa dac er at nu bevæger lyden sig i en bue om bag mig, og det har jeg ikke oplevet så markant før. Det var helt holografisk, jeg fik kuldegysninger over det hele og måtte høre det en 4-5 gange, før jeg kunne lytte videre Javist, jeg har da været vandt til at sidde 3 meter fra en 55 tommer fladskærm i fuld hd med de andre dacs, flot, lækkert, alt det der… men det her er Tycho Brahe Planetarium og det er sgu bare noget andet

Den 6/5:
Der har altid været en større eller mindre konflikt i lyden på alt hvad jeg før har hørt, enten var det for blødt og tilbagelænet eller også var det et hidsigt og pågående forsøg på en dynamisk gengivelse, det lød aldrig "rigtigt" og jeg havde altid en følelse af at der manglede et eller andet, eller at der var noget galt. Nu er det hele gået op i en højere enhed. Sa1.32 har både energien, detaljerne og den anderledes rene dynamik, der ikke er et kompromis. Den er ret fantastisk. Og hvad mere er, dynamikken og energien, "fod-trampe-effekten" eller hvad man nu skal kalde det, den er der hele tiden. Det jeg mener er at jeg behøver ikke skrue op for lyden, for at få nerven frem i musikken, den er der hele tiden, jeg kan lytte ved moderat volume og musikken går lige i kroppen, det er simpelthen så lækker en oplevelse. Denne "omnipotente dynamik" er ret ny for mig. Den er kommet lidt bag på mig, eftersom jeg dårlig vidste den eksisterede, den har snydt mig lidt og gemt det bedste til sidst, men det gør nu ikke noget

den 12/5:
Hvad er det egentlig man får med den ekstra dynamik i sa1.32, er det overhovedet noget der rigtig betyder noget, eller er det bare småting?
Jaa... for eksempel et album som "Master of puppets" med Metallica, et album som hidtil har forekommet mig lidt kedeligt i lyden, det har nu energi og drive, som det selvfølgelig også skal have, det er jo Metallica Det samme gælder i øvrigt "Under a blood red sky" med U2.
Jeg må dog tilstå der også er en negativ konsekvens af aktuelle setup. Jeg kan eller gider simpelthen ikke lytte musik via ipod længere. Før syntes jeg den var ok. Det lød ikke lige så godt som det stationære setup, men det var ok, hvis omstændighederne bød det. Men det gider jeg simpelthen ikke mere, lyden er jo fuldstændig drænet for ethvert engagerende moment, så den løsning er jeg færdig med.

[Buyer no 1]

Den oprindelige tråd er her http://www.hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=17&t=2952 hvor der er plads til spørgsmål og kommentarer.