Udpakket ser den ganske uimponerende ud, ja den ligner nærmest en Apple TV-boks. Fremstillet af plastik virker den også en smule skrøbelig, men der er ifølge Micromega en mening med det: Noget med magnetfelter. Og mere kontrol med dem. Eller noget. Hvad ved jeg :)
På bagsiden sidder 3 indgange, USB, S/PDIF og optisk og en enkelt udgang via RCA. Strømmen leveres via et simpelt “8-tals-stik”, dvs. ingen transformator eller stor strømforsyning der skal ligge og rode rundt på gulvet.
Da jeg kun har en FiiO E17, er det desværre den, der ligger til grund for en sammenligning.
Det første der slog mig, efter at have gennemlyttet “Tool - The Grudge” var, at der var betydeligt mere “crunch” i guitarerne med MyDAC’en end med E17. MyDAC leverer mere klarhed i diskanten, end hvad jeg tidligere har været vant til. Der er energi og ... luft? Til sammenligning virker E17 noget mast. Lydbilledet er mere sammentrykket end med MyDAC. “Tool - Lateralus” giver det samme: luft, energi og klarhed. Nice!
Samme historie gør sig gældende med langt det meste af det jeg har lyttet til, og jeg er overordentligt godt tilfreds med kvaliteten. Jamie Cullum-plader har sprød, sprød mandlig vokal med MyDAC, Detaljerne på Massive Attack - Mezzanine træder frem og Alice In Chains - Unplugged afslører endnu engang nye detaljer.
Om den er pengene værd aner jeg ikke, for mit sammenligningsgrundlag er alt for spinkelt, men den er et klart skridt opad i forhold til E17 og mine ører er glade.
Skulle der indenfor nærmeste fremtid komme et meet, som jeg kan deltage i, skal jeg nok slæbe den med. Så kan det være, at der er andre der kan sige, om det er et godt køb, sådan objektivt set :)
Setup
Laptop, foobar2000, FiiO E17/Micromega MyDAC, Little Dot I+, Sennheiser HD650/Grado SR350is
