Colorfly C4 og HiFiMan HM-801 highend daps's



Colorfly C4 og HiFiMan HM-801 highend daps's

Indlægaf nc8000 » 29. jan 2012, 22:35

Jeg modtag C4 fra Brian i fredags og har leget med den over weekenden op imod HM-801. Uddybende sammenligning. Historien er egentlig rigtig meget den samme med begge maskinerne. Begge maskiner har rigtig mange mangler og underligheder men de kan levere ganske fantastisk lyd når de bliver fodret rigtigt, man skal bare bruge en del tid og kræfter på at klargøre musikken på lige præcis den måde de hver for sig kan lide at få den serveret. Hvis man ikke gør det er resultatet ren frustration. Så det er ikke bare at smide de filer man har downloadet over og så kører det.

Det skal bemærkes at ovenstående gælder for hires musik. Hvis man hælder almindelige cd rips i 16/44 flac eller mp3 filer over er der ikke så mange dikedarer.

Begge maskiner spiller i 5-8 timer på en opladning afhængig af hvad de fodres med og hvad de skal trække. C4 kan lade via usb mens HM-801 kræver ekstern strømforsyning. HM-801 har bruger udskifteligt batteri og man kan vist få en ekstern lader så man kan have flere batterier.

Begge kan agere dac. C4 kan tage rca-coax ind. HM-801 kan tage usb (kun 24/48) og mini-coax.

C4 har rca-coax ud samt både 1/4" og 1/8" hovedtelefonudgang. HM-801 har 1/8" lineout og 1/8" hovedtelefonudgang.

C4 har sample rate converter og kan decode og upsample op til 24/192 og alle opløsninger op til her virker men kun i wav.

HM-801 tager flac op til 24/96 dog virker 24/88 ikke og den introducerer kraftig sus ved en del 24/96 filer.

GUI'en på begge er meget basal og ret ens. C4 kan kun navigere i foldere mens HM-801 kan navigere i foldere eller efter metadata (det sidste bruger jeg ikke).

C4 har ingen sus med følsomme iem'er men der er en del baggrundsstøj ved svage passager og mellem tracks (lidt som når man kobler sig på et dårligt lydkort) og den har knap kræfter til at trække HE-500. Min HM-801 har det balancerede forstærkermodul (som koster yderligere omkring $200 oven i prisen på maskinen) og der er der ingen sus eller mærkelige lyde med følsomme iem'er og den har masser af kraft til at trække HE-500. Så fik jeg fat i en adapter og ja der er bestemt mere kraft og saft i 1/4" udgangen. Her kan jeg med HE-500 nøjes med 75% volumen hvor jeg på 1/8" stikket skal på 100% og der er også mere overskud i dynamikken. HE-4 og HE-6 tror jeg dog stadig ikke den kan trække.

Det balancerede modul til HM-801 har betydelig flere kræfter end C4 og vil formentlig fint kunne trække HE-4 og måske også HE-6 omend næppe optimalt

HM-801 har 8GB ram mens C4 har 32GB ram (men da den kun tager wav er det i praksis kun 16GB da wav fylder cirka det dobbelte af flac). Begger har et SD slot, C4 til micro og HM-801 til full size.

HM-801 er lidt tykkere og meget lidt smallere og kortere og vejer en smule mere. Der kommer bedre billeder når jeg atter er hjemme og har adgang til bedre kamera

C4 har ingen linjeudgang og den indbyggede forstærker lyder bestemt ikke dårligt heller ikke med HE-500 så jeg vil formentlig bruge den stand alone
Så fik jeg fat i en adapter og ja der er bestemt mere kraft og saft i 1/4" udgangen. Her kan jeg med HE-500 nøjes med 75% volumen hvor jeg på 1/8" stikket skal på 100% og der er også mere overskud i dynamikken. HE-4 og HE-6 tror jeg dog stadig ikke den kan trække.

Det balancerede modul til HM-801 har betydelig flere kræfter end C4 og vil formentlig fint kunne trække HE-4 og måske også HE-6 omend næppe optimalt

SÃ¥ hvad er eksistensberettigelsen for disse maskiner ?

De er store, har latterlig kort spilletid på en opladning, et brugerinterface der med dagens standard bedst kan kaldes primitivt og så er de meget dyre. 

Deres berretigelse er at de bitperfect kan afspille hires filer, altså SACD, DVD-A og bedre og de har desktop hardware komponenter der kan videregive det siganl der er i disse hires filer. 

Her kommer så bare også deres største problem. Smid mp3 eller 16/44 flac i hovedet på dem og de har ingen problemer (ud over at de begge ikke understøtter gapless afspilning og afspiller og viser mapper og filer i den rækkefølge de er kopieret ind på memory mediet frem for i alfabetisk og tracknummer rækkefølge). 

Men med hires filerne er det noget helt andet. HM-801 understøtter kun flac i 24/48 og 24/96 (og har endda problemer med nogle 24/96 filer). C4 understøtter kun wav (som fylder cirka dobbelt så meget som flac) men i 24/44, 24/48, 24/88, 24/96, 24/176 og 24/196. Dette betyder at man i stor udstrækning skal transcode de filer man downloader før de kan bruges. 

C4 leverer et halv- til helhøjt pop ved afslutningen af hver fil (og det bliver værre jo højere opløsning filen har).

For at komme rundt om gapless problemet (og C4 pop'et) kan man under transcodeingen slå filerne sammen så hvert album bliver en stor fil (disse må dog max blive 2GB store hvilket hurtigere bliver et problem med C4 og wav filerne der jo i forvejen er dobbelt så store som flac) men så mister man muligheden for at kunne skippe fra track til track og se trackinfo. Dette sidste problem kan dog løses med C4 da den understøtter cue filer sammen med wav filerne. 

Så for mig er løsningen at lade foobar transcode til store filer med cue og hvis det resulterer i filer større end 2GB reducerer jeg opløsningen i filen, et godt komprommis er 24/48 som tillader 2 timers musik i en 2GB fil og så lade C4 dac'en upsample til 24/192 under afspilning. 

Så begge maskiner kan leve op til deres eksistensberettigelse og levere fantastisk lyd men man skal være villig til at arbejde for det og vedligeholde et dobbelt bibliotek af medie filer

Billede
Senest rettet af nc8000 29. jan 2012, 23:20, rettet i alt 2 gange.
nc8000

 

Re: Colorfly C4 og HiFiMan HM-801 highend daps's

Indlægaf vaskebjørnen » 27. maj 2012, 20:24

Den oprindelige tråde ligger her
WARNING:DO NOT ATTEMPT TO DRIVE OR OPERATE HEAVY MACHINERY WHILE PLAYING YOUR AIR GUITAR

[GEAR] On the go: Ipod 160GB : Qusp LOD : Alo RX : Future Sonics Atrio
vaskebjørnen

Brugeravatar
Kabelsnedker
 
Indlæg: 2165
Tilmeldt: 19. nov 2011, 15:13
Geografisk sted: Næstved


Tilbage til Lydkilder

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst