Yulong U100 DAC/Amp



Yulong U100 DAC/Amp

Indlægaf telum » 17. aug 2011, 14:44

I mandags fik jeg gang i min Yulong U100, købt via H4A's køb/salg fra bruger M-dam som jeg kun kan give mine højeste anbefalinger - han gjorde sit yderste for at give sikkerhed for købet ved at maile fra sin arbejdsplads, give adresse og telefonnummer osv. rullw3

Jeg har prøvet at lokke ham herind, men jeg ved ikke om det er lykkedes..

Jeg har aldrig tidligere haft en DAC eller Amp så jeg kan ikke rigtigt give en dybdegående beskrivelse andet end at det selvfølgelig er et kæmpe løft fra min bærbare! Mere dynamisk, flere detaljer, mere styr på det hele. Jeg synes umiddelbart den er rimeligt neutral, måske lidt lys men ikke voldsomt. Med mine Superlux kan der godt komme lidt lytte-træthed efter et par timer hvilket jeg dog mest tilskriver Superlux'ene.

Nem opsætning - i med USB-stikket og så installerede både Windows XP og Windows 7 automatisk driver.

Til mine Superlux HD681 kan den spille voldsomt højt, og jeg kan nærmest ikke komme forbi kl. 7-8 stykker inden mine ører bløder, når lyden er på maks i Windows. Jeg har derfor en formodning om at den kan trække det meste rimeligt tilfredsstillende.

Jeg spurgte M-dam om hvorfor han skilte sig af med den, og har fået lov til at poste hans svar her:

Jeg skal prøve :-) Jeg har dog kun ét sæt høretelefoner, så jeg er nok nødt til at beskrive de to ting samlet. Mine høretelefoner er Sennheiser HD-598, som jeg netop har købt, og som jeg er ret glad for. De gav en kæmpe forbedring alene med det interne lydkort i min pc. De har stort lydrum og en herlig diskant. De fremhæver dog diskanten, og er ikke så stærke på bassen, og beskrives ofte som hældende lidt til den lyse side.

Med dac'en (som i øvrigt kan spille MEGET højt) oplevede jeg følgende forbedringer: En imponerende præcis bas, som dog kunne være kraftigere. En dejlig adskillelse mellem instrumenterne, klarhed, præcision og ro i lydbilledet. Alt i alt lyder det rigtig godt og er selvfølgelig en stor forbedring i forhold til det interne lydkort. Når jeg alligevel gerne vil sælge og købe en anden dac, er det, fordi dac'en og høretelefonerne i mit tilfælde desværre kommer til at forstærke hinandens svage sider. Diskanten bliver for dominerende for mig (begge hælder lidt mod den lyse side), og bassen bliver lidt for svag. Desuden foretrækker jeg personligt en større 'soundstage' - også hvis det betyder, at jeg må give afkald på lidt nerve, nærvær og dynamik i musikken. Jeg har forsøgt at kompensere vha. equalizer-indstillinger i min musikafspiller, men det vil ikke rigtig lykkes at ramme den lyd, jeg bedst kan lide.

Alt i alt: Jeg synes, det er en god dac, men da jeg er meget glad for mine HD598 (og for den her nye hobby i det hele taget), vil jeg hive tegnebogen op og gå et trin op på prisstigen :-)

Plusser:
præcision i bassen, klarhed, adskillelse, ro

Minusser:
lidt lys, knap så stor 'soundstage'

Dette er selvfølgelig hørt gennem Sennheiser HD598, og mine ører :-)

3musik

Jeg har planer om at næste indkøb bliver et par Superlux HD660 - dels fordi de er lukkede og dels fordi de skulle være en tand bedre end 681 der også kan have en lidt spids diskant - jeg tror synergien med HD660 vil være bedre umiddelbart?
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1731
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Yulong U100 DAC/Amp

Indlægaf vaskebjørnen » 5. maj 2012, 21:26

Den oprindelige anmeldelse ligger her http://hoved-fi.dk/viewtopic.php?f=41&t=457 med plads til kommentarer og spørgsmål.
WARNING:DO NOT ATTEMPT TO DRIVE OR OPERATE HEAVY MACHINERY WHILE PLAYING YOUR AIR GUITAR

[GEAR] On the go: Ipod 160GB : Qusp LOD : Alo RX : Future Sonics Atrio
vaskebjørnen

Brugeravatar
Kabelsnedker
 
Indlæg: 2165
Tilmeldt: 19. nov 2011, 15:13
Geografisk sted: Næstved


Tilbage til DAC/Amp.

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst