Burson DA-160 er baseret på DAC-delen af DA-160D, og forbedret efter feedback fra kunder. Den har to USB-inputs, en S/PDIF indgang, et Optisk toslink, og 2 muligheder for RCA-input. Burson har lagt ekstra vægt på output-delen, som de siger ikke får den rette opmærksomhed, da det er dyrt at fremstille, men som er den vigtigste del af DAC'en.
- foto1.jpg (143.19 KiB) Vist 2336 gange
- foto2.jpg (58.09 KiB) Vist 2336 gange
Jeg sammenligner med Musical Fidelity V-Dac, som var min tidligere DAC. Jeg har valgt at testlytte til 5 numre:
* Bon Jovi: 'Hey God' fra "These Days"
* Miles Davis: 'So What' fra "Kind of Blue"
* Keith Jarrett: 'Part 1' fra "La Scala"
* Mendelssohn: Violin Concerto. Jansen/Gewandhausorchester/Chailly
* Mozart: Piano Concerto no. 23. ECO/Perahia.
I de sidste tre numre stoppede jeg efter 3-4 minutter. Her er mit øvrige setup:
CD-afspiller: Musical Fidelity A5
Amp: SPL Auditor
Hovedtelefoner: Denon AH-D7000
Her kommer mine lytteindtryk:
Bon Jovi
1. V-Dac. Lidt mudrede trommer, og ikke helt så meget bund i det. Lidt for meget spræl.
2. DA-160. Her kommer trommerne mere i baggrunden, og det er som om, at lyden bliver mere inde i hovedtelefonerne. En tydeligt forskel, og der er også bedre styr på guitaren. Alt i alt en bedre analog gengivelse. Også meget bedre kontrol over bæknerne.
Miles Davis
1. V-Dac. Her er der meget støj. En helt klart mere kunstig gengivelse (som især kan mærkes på bæknerne), og ikke så god instrumentseperation. Klaveret er heller ikke så tydeligt og detaljeret her.
2. DA-160. Ikke noget at beklage sig over her, da man får alle detaljer med i trompet og saxofoner. Virkelig god lyd, nærmest en fuldstændig rigtig gengivelse af trompeten, og de små slag på bæknerne er meget detaljerede. Føler, at man er til koncert, da instrumenterne også er godt separerede.
Keith Jarrett
1. V-Dac. Det lyder her, som om at det kun er akkorderne, som man får med og ikke en strøm af musik, ihvertfald i forhold til DA-160.
2. DA-160. Lyder mere som om, man er til koncert, og det flyder bedre. Men der er nok mere bund i V-Dac her, dog lyder det mere professionelt med Burson.
Mendelssohn's violinkoncert
1. V-Dac. Ganske god gengivelse af violinen, men der er ikke helt sĂĄ meget bund i de andre instrumenter. Lidt kunstigt og mat eller hvad man skal kalde det.
2. DA-160. Rigtig god lyd og god separation mellem violinist og de andre strygeinstrumenter.
Mozart's 23. klaverkoncert
1. V-Dac. Også her tager strygere ikke helt ved, så det løber lidt ud i sandet i forhold til den DA-160'eren. Klaveret er ret så fjernt, men ellers lyder det godt.
2. DA-160. Tydelig forskel, idet gengivelsen af musikken er meget mere rigtig. Klaveret er lidt tættere på her.
Som det nok fremgår af sammenligningen, synes jeg, at V-Dac er mere kunstig og ikke så god som testkonkurrenten, og efter at have sammenlignet de to DAC's er jeg blevet overrasket over, hvor stor en forskel, der kan være på dem. Jeg er bestemt ikke utilfreds med mit køb og kan sagtens anbefale Burson DA-160.
