Vanishing Kids - Heavy Dreamer



Vanishing Kids - Heavy Dreamer

Indlægaf Ostebaronen » 8. jan 2019, 23:47

Billede

Spotify: https://open.spotify.com/album/1yFIyr2U ... bXhBeLAKKQ
Bandcamp: https://vanishingkids.bandcamp.com

Læn dig tilbage i den bløde stol, tag dine hovedtelefoner på og gør dig klar til en rejse igennem et psykedelisk univers på tværs af syrede 70ér landskaber, men med hårde doom riffs. Heavy Dreamer er et album som er meget svært at pinpointe hvilken genre det hører til. Det består af alt fra Doom Metal, Alt Metal, Post Rock til New Wave.

Albummet starter ud med Creation, med nogle hårde riffs på en guitar lyd fyldt med crunch, fuzz og varme. Det får dig til at tro det er et Doom Metal album du lytter til. Ved siden af guitaren spilles der en tung og fed bass. Bunden på kagen lavet! For at få kagen til at hæve bliver der fyldt godt på med betagende 70ér Moog orgel lyde. Glasuren består af en unik vokal strømmende ud af forsangeren Nikki's stemmebånd. Stemmen er lys, men beroligende, meget medtagende og melankolsk. Samme lyd fortsætter over i nummeret Heavy Dreamer.
PĂĄ Without a Sun skifter vi stemning og genre helt. Her dukker der en 80Ă©r New Wave og Krautrock lyd op, hvor der bliver draget mange inspirationer af kendte kunstere sĂĄ som The Cure. Trommerne er helt plastik agtige, som spillet pĂĄ en gammel drum maskine, men med et plask nĂĄr de rammer.
På Mockingbird er vi tilbage over i en hård Stoner, Doom Metal vibe. Selvom lyden er tyk af lag på lag af tunge guitar riffs og bass, så trænger vokalerne rigtig godt igennem og står kniv skarpt.
Senere pĂĄ Rainbows er vi ovre i Pink Floyd og Moody Blues.

Moog orglet er helt essentielt i Vanishing Kids' lyd og er hvad der gør det muligt at skifte mellem alle de genrer de kaster sig ud i. Det bliver brugt til at bringe det hele sammen og holde en rød tråd igennem hele albummet.

Selvom albummet er 51 minutter langt og består af flere numre, som er opmod eller mere end 7 minutter lange, føles det slet ikke som så lang tid når man lytter til det. Tiden flyver bare afsted, fordi jeg bliver så medtaget lyden. Jeg brugte en stor del af mit første lyt til albummet for at finde ud af hvad det er jeg lytter til, som jeg indledte er det svært at pinpointe fordi der bliver skiftet mellem genrer så meget. Men giv op og giv dig hen til oplevelsen af de flotte teksturer, skift mellem minimalistiske riffs til vilde guitar soloer. Rumlende tyk tilstædeværende bass og den unikke sjælfulde vokal. Der er så meget stemning og mange flotte og luftige kompositioner.

Jeg har ikke hørt noget ligende, som dette album før. Det får top karakter fra mig!
Mmm... Ost...
Ostebaronen

Brugeravatar
Code Poet
 
Indlæg: 2356
Tilmeldt: 17. maj 2011, 10:00
Geografisk sted: Søllerød

Re: Vanishing Kids - Heavy Dreamer

Indlægaf Claus-DK » 8. jan 2019, 23:59

Det mĂĄ jeg have tjekket..
http://hoved-grej.dk og for vores svenske venner https://huvud-grej.se/

Følg med på min Facebookside Facebook
Instagram https://www.instagram.com/hovedgrej.dk/
Pinterest https://www.pinterest.dk/clausnn/
Facebook køb og salg gruppe https://www.facebook.com/groups/238288146570337/
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 11541
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Vanishing Kids - Heavy Dreamer

Indlægaf Claus-DK » 9. jan 2019, 12:50

Jeg tog de bløde hovedtelefoner på og kørte en tur på Ninebotten, med hunden på slæb.
Det var en meget anderledes musik end jeg plejer at hører og alligevel sådan lidt velkendt, Jeg er mest til glad musik der får mig til at vippe med foden, det her er noget mere "alvorligt", der er en del smerte der skal ud.
Stemningen er lidt som på Cure´s Desintegration ret mørk og fortvivlet, Cure havde dog ligesom et håb et lys i sigte, det mærker jeg ikke her, det er meget mørkt.

Det er en oplevelse for mig, jeg lytter til rock/pop fra 1960-1990 cirka, så jeg har aldrig hørt sådan nogle lyde før, der er sket meget..

Jeg ville ønske det var mere "glad" musik og så med samme intensitet og variation for det er nogle flotte numre og man kan høre der er sjæl og kreativitet bag, men det er bare for "deprimerende" for mig at lytte til og det er ment kærligt, havde jeg været ung og fuld af weltsmertz havde jeg lappet det i mig, jeg ville have elsket det da jeg var i 20erne..

Et spændende album og måske er det lidt ligesom, da der kom en tosse og satte "jump in the fire" på i midtfirserne, man var slet ikke klar til de lyde, man skulle lige lære at lytte til Metallica, før man fandt ud af, at det var noget fedt musik..Så jeg vil lytte lidt til det og se om det er noget en ½ gammel prut kan finde ud af at lytte til..
En ting er sikkert det er lysår foran det hø der kommer ud i dåser fra diverse musikfabrikker..
http://hoved-grej.dk og for vores svenske venner https://huvud-grej.se/

Følg med på min Facebookside Facebook
Instagram https://www.instagram.com/hovedgrej.dk/
Pinterest https://www.pinterest.dk/clausnn/
Facebook køb og salg gruppe https://www.facebook.com/groups/238288146570337/
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 11541
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Re: Vanishing Kids - Heavy Dreamer

Indlægaf telum » 9. jan 2019, 14:09

Lyder fedt her ved nummer 2 - Heavy Dreamer (det lyder dog RET meget som "Child in time" med Led Zeppelin rulle4 )
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1538
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund


Tilbage til Anbefalinger af og anmeldelser af Albums

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron