Det var med stor glæde at jeg kunne downloade Paul Simons So beuatiful or so what i 24/96 fra hdtracks, så jeg blev en anelse skuffet da det nye livealbum "kun" er i 24/48. Men som forholdsvis hardcore Paul Simon fan var jeg jo nødt til at hente det alligevel. Og hvilket album er det ikke blevet til. Med mine præferencer må det være noget nær det ultimative opsamlings album primært med sange fra Simons solokarriere. Den er optaget som et one night stand den 6 juni 2011.
Det første jeg lagde mærke til på tracklisten var at der er flere sange, der ikke bliver spillet så tit, bla. Hearts and Bones og The only living boy in New York. Det næste jeg bemærkede var Nå, ingen Bridge over troubled water, ingen The Boxer og ingen Late in the evening. Det var lidt overraskende, men det gør absolut ingenting, for de sange der er valgt udgør en fantastisk samling af hans bedste sange.
Musikken er mere end velspillet, den er fremragende, og 50 ways to leave your lover er nok den bedste indspilning af den sang - og så er det ikke en gang Steve Gadd på trommer! De øvrige sange er trukket mere ind i popmusikkens verden, sangene fra Graceland og Rythm of the saints lyder ikke så meget af Afrika som de har gjort. I mine ører er det et fantastisk twist de får på den måde, men folk der hører Paul Simon på grund af Graceland vil nok blive skuffet over den fremførsel der bliver givet her.
For alle andre vil jeg sige at det er et fantastisk album, og jeg sidder gang på gang og tænker at det er utroligt at samme mand kan have skrevet så mange fremragende sange.