I den spæde begyndelse af 1980'erne lavede Paul Simon filmen One Trick Pony, der handler om en musiker der ønsker et comeback men musikalsk rammer helt ved siden af det folk vil have.
Med det efterfølgende album "Hearts and Bones" fik Paul Simon så gjort det til virkelighed for sig selv. Det var det første af hans albums der ikke kom ind på top 40, og det solgte slet og ret ikke. Det var nok en anmelder succes, men det forplantede sig ikke. Og det synes jeg er synd, for var det blevet udsendt et år eller to tidligere, så ville flere af sangen være klassikere idag.
Skal nogle numre fremhæves må det være Allergies hvor Steve Gadd brillierer på trommer og Al di Meola slutter af med en lækker guitarsolo. Song about the moon er en af de sange jeg kunne have forestille mig blive sunget ved et lejrbål og sidst men ikke mindst hans afskedssang til John Lennon - The late great johnny ace. Et farvel uden sentimentalitet men som alligevel beskriver Lennons betydning.(albummet udkom ca. et år efter Lennon blev skudt)
Fælles for albummet er at det er meget rytmebaseret, bassen fylder meget i musikken, også mere end som rytmeinstrument, og det hele er pakket ind i ren vellyd.
Jeg husker det hedgangne "HiFi & Elektronik". De gav pladen karakteren 11 for musik og ditto for teknik. Jeg kan kun tilslutte mig den bedømmelse.
Den kan iøvrigt købes på japansk vinyl fra play.com
