Spotify:
https://open.spotify.com/album/1yFIyr2U ... bXhBeLAKKQBandcamp:
https://vanishingkids.bandcamp.comLæn dig tilbage i den bløde stol, tag dine hovedtelefoner på og gør dig klar til en rejse igennem et psykedelisk univers på tværs af syrede 70ér landskaber, men med hårde doom riffs. Heavy Dreamer er et album som er meget svært at pinpointe hvilken genre det hører til. Det består af alt fra Doom Metal, Alt Metal, Post Rock til New Wave.
Albummet starter ud med Creation, med nogle hårde riffs på en guitar lyd fyldt med crunch, fuzz og varme. Det får dig til at tro det er et Doom Metal album du lytter til. Ved siden af guitaren spilles der en tung og fed bass. Bunden på kagen lavet! For at få kagen til at hæve bliver der fyldt godt på med betagende 70ér Moog orgel lyde. Glasuren består af en unik vokal strømmende ud af forsangeren Nikki's stemmebånd. Stemmen er lys, men beroligende, meget medtagende og melankolsk. Samme lyd fortsætter over i nummeret Heavy Dreamer.
PĂĄ Without a Sun skifter vi stemning og genre helt. Her dukker der en 80Ă©r New Wave og Krautrock lyd op, hvor der bliver draget mange inspirationer af kendte kunstere sĂĄ som The Cure. Trommerne er helt plastik agtige, som spillet pĂĄ en gammel drum maskine, men med et plask nĂĄr de rammer.
På Mockingbird er vi tilbage over i en hård Stoner, Doom Metal vibe. Selvom lyden er tyk af lag på lag af tunge guitar riffs og bass, så trænger vokalerne rigtig godt igennem og står kniv skarpt.
Senere pĂĄ Rainbows er vi ovre i Pink Floyd og Moody Blues.
Moog orglet er helt essentielt i Vanishing Kids' lyd og er hvad der gør det muligt at skifte mellem alle de genrer de kaster sig ud i. Det bliver brugt til at bringe det hele sammen og holde en rød tråd igennem hele albummet.
Selvom albummet er 51 minutter langt og består af flere numre, som er opmod eller mere end 7 minutter lange, føles det slet ikke som så lang tid når man lytter til det. Tiden flyver bare afsted, fordi jeg bliver så medtaget lyden. Jeg brugte en stor del af mit første lyt til albummet for at finde ud af hvad det er jeg lytter til, som jeg indledte er det svært at pinpointe fordi der bliver skiftet mellem genrer så meget. Men giv op og giv dig hen til oplevelsen af de flotte teksturer, skift mellem minimalistiske riffs til vilde guitar soloer. Rumlende tyk tilstædeværende bass og den unikke sjælfulde vokal. Der er så meget stemning og mange flotte og luftige kompositioner.
Jeg har ikke hørt noget ligende, som dette album før. Det får top karakter fra mig!
Mmm... Ost...