Mifo O5 sport Pro



Mifo O5 sport Pro

Indlægaf Claus-DK » 8. nov 2019, 18:08

Den næste jeg har valgt at teste er Mifo O5 sport pro.
Billede
I modsætning til de fleste andre TWS inears/Earbuds er de her med Balancerede armature og ikke dynamiske drivere, jeg er flasket op med BA inears så jeg har store forventninger til de her.
Først troede jeg at jeg var blevet tilsendt to ens par O5 sport, de findes også i en "Standard" udgave med dynamiske drivere, så da jeg fik to nærmest identiske kasser med samme engelske tekst blev jeg lidt lang i fjæset, det viste sig senere, efter jeg havde snakket med min nye kinesiske ven at der er en lille forskel på kasserne, der er en lille grøn firkant på bagsiden hvor der står Pro på den ene kasse og Standard på den anden, det er med skrifttype i størrelse 6 eller sådan der omkring.... musik14 musik14

Der er også forskel på stregkoden og den kinesiske tekst, den engelske tekst er identisk på begge kasser og beskrev at de brugte samme type drivere musik14 musik14

Grossisten har lovet mig at han vil sætte himmel og hav i bevægelse for at få en bedre engelsk tekst på kasserne i fremtiden, hvis jeg vil forhandle dem, så der er håb forude, måske..

Dette er den anden af de seks TWS modeller jeg bestilte og de ligner TFZ til forveksling hvilken der så er en rebrand og hvilken der er den originale ved jeg ikke og det rager mig også langsomt, men faktum er at formen og ladeæskerne er meget meget ens, selv teksten der er præget ind i kassen´s låg er den samme, selv inearen har de samme knapper, form og størrelse, man kan blive venner med de småbitte knapper og lære at betjene sin musik.
F.eks giver et langt tryk på volumeknappen et hop til næste sang, hvis du gør det på højre side, venstre side er så tilbage, lyden reguleres med klik op på den højre og gæt hvad der så sker på den venstre..

Man kan stoppe og starte musikken, tage telefonen med den on/off knap som, jeg på ingen måde holder af findes, de bør tænde og slukke alt efter om de er i eller oppe af ladekassen..

Her skal det så siges at de her er så gode, at jeg vælger at "det kan jeg godt lære at leve med", for de er rigtig gode de her.

Tonaliteten er sådan ret neutral/naturlig med et lille boost af bassen og diskanten, et lidt slatten V kunne man fristes til at kalde det, hvis man har behov for at proppe dem i en kasse hvor de hører til.

Bassen er god, den er ikke fed og kvabset, den er fast, præcis og skarp, lidt henad den bas man finder i f.eks q-JAYS, der er lidt mere af den end i q-JAYS og det synes jeg er dejligt.
med numre hvor der er dyyyyb og punchy bas levere de det og numre med lidt mere tilbagetrukket bas år også lov til at skinne uden at det hele drukner, det er rigtigt fint.

Mellemtonen er som på stort set alle hovedtelefoner og inears fin og klar og som den skal være, der bløder bare ikke bas eller diskant ned i den på de her, det står så fint og skarpt.

Diskanten som jeg synes er det svage led på de fleste TWS ting, er så meget mere livlig og med svirp her, her bliver der ikke rullet af før det når et punkt jeg ikke kan hører, det er meget imponerende. Liv og lade dage er en god måde at beskrive diskanten på. thumbs

Som helhed er der styr på tingene, Billie Jean er som Billie Jean skal være masser af små detaljer man kan sidde og lede efter og mest vigtigt finde og nyde, hvor TFZ havde en tendens til at give op og sætte sig forpustet ned, siger mifo bare kom med det, jeg er så klar !!

Komforten er som med de fleste TWS i deres egen klasse, med de rigtigt skumpropper, kan man ikke mærke dem, det er så fedt, man går ligesom når man lytter til højtalere og plages ikke af kabler og slipper oveni hatten for højtalerenes irriterende og kedelige lyd, jeg er bare en hovedtelefonmand, ikke en højtalermand, sådan er det.

Vi når ikke helt IKKO og KZ aptX HD niveau, det er bare trådløst i særklasse det sæt, men jeg savner ikke noget og nyder lyden og musikken i fulde drag.

Rækkevidden er de normale 10-12 meter, batteritiden kender jeg ikke, men jeg har haft dem til at spille i omkring 4 timer i dag og den viser at der stadig er 50 % batteri tilbage, så mit bud vil være 7-9 timer alt efter hvor højt man spiller og de kan ligesom TFZ spille rigeligt højt til de fleste personer, jeg har vel lydstyrken på cirka 25% og det er fint højt til mig, når man giver den fuld gas lider kvaliteten, ellers også er det bare mig der lukker ned, svært at vide, men jeg passer på mine ører og spiller ikke ret højt.

Isolationen er også fin, kan slet ikke høre konen skælde ud ruller1 ruller1 ruller1 ruller1

Edit: det har vist sig at jeg er lidt en knold (igen) der sad et lille stykke plast hen over ladepunkterne på disse inears, det gjorde jo naturligvis at de ikke "vidste" de blev sat i kassen eller taget op for den sags skyld..Så de både tænder og slukker selv lige som de skal...
Claus-DK

Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 11675
Tilmeldt: 1. apr 2011, 12:57
Geografisk sted: Kliplev

Tilbage til Uden kabler

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst