- pinouts1.jpg (47.77 KiB) Vist 11270 gange
- pinouts2.jpg (37.27 KiB) Vist 11270 gange
- pinouts3.jpg (60.93 KiB) Vist 11270 gange
(Sakset fra wiki)
En opfølgning..
Som beskrevet længere oppe omkring Zigis DAC, så har USB32 (USB-receiveren) fået mini-USB indgang, og det må så være det VBUS og ID, der er blevet klippet. Det efterlader D-, D+ og GND som aktive pinne.
Når jeg kigger på Intona, iGalvanic og Iso Regen, ser det ud til, at man vælger at galvanisk isolere både data og strøm, hvorefter data regeneres og strøm forbedres. Produkter som nano/micro iUSB3.0 og den alm Regen nøjes så med at regenere data og forbedre strøm, mens iPurifier kun regenerer data.
Hos mig er der jo ingen strøm (klippet VBUS), men der er fortsat Data og GND, og derigennem en direkte forbindelse til computeren. Vil jeg så fortsat have gavn af galvanisk isolation? Eller er det primært dataregenering, der vil gøre nytte?
Den førnævnte Iso Regen er lige på trapperne, og i
denne tråd deler en af bagmændene sine indtryk/overvejelser netop rundt dette:
"Frankly, the galvanic isolation is nice (especially when powered by an UltraCap LPS-1), but the rest of the tremendous enhancements we made to the rest of the REGEN (Crystek CCHD-575 clock, USB3.0 hub chip with the best signal integrity John has ever measured, and five of the world's ultra-lowest noise packaged linear regulators--the LT3042) far exceed the SQ benefit brought by the isolator."Så, hvad mon jeg skal satse på i mit konkrete opsæt, hvis jeg vil have mest for pengene? Selv om iDefender synes at være svaret på trådens åbningsspørgsmål (das Ding), så er der måske i virkeligheden mere at hente fra dataregenering (og galvanisk isolation)?
Jeg husker dengang man satte et kasettebånd i, trykkede på Play, og så var der musik - Sådan er det ikke længere!
Selvfølgelig sagt delvist i spøg, men computeraudio er altså en kompleks størrelse at have med at gøre, hvis man ønsker at få bedst mulig lyd ud af det.
Her er en lægmands forsøg på at forstå, hvad der foregår (med udgangspunkt i Intona USB-Isolator). Det er sådan set interessant nok at læse, men det bliver rigtigt interessant, når en fagmand længere nede i tråden giver sit
besyv med. Og det interessante er, hvor svært det er (for mig som lægmand i hvert fald) at følge fagmanden, delsvist pga fagterminologien, men især pga kompetenceforskellen.
I en anden hoved-fi tråd fornylig blev antydet, at mange computeraudio-problemstillinger ikke er reelle, men er 'opfundet' eller 'forstørret' af folk, der vil tjene penge på det. Den begrænsede forståelse vi som lægmænd sidder med, gør det jo vanskeligt at skille 'skidt og kanel', hvad enten det kommer fra en producent, en produktanmelder, eller en meddebatør.
Som i mange andre sammenhænge er vi er afhængige af at få tingene præsenteret i et sprog, vi kan forstå, og på et forståelseseniveau vi kan strække os til, ellers fyldes 'hullerne' med alt muligt mærkeligt (misforståelser og vrangforestillinger) - USB er godt, FireWire er dårligt, asynkront er vejen, nej ethernet er, etc. etc.
Nå, jeg har altid bare undret mig over, hvorfor computeraudio virker så kompliceret at have med at gøre, for mig har det altid båret mere præg af computer (-nørderi og -problemer) end af audio (og musiknydelse).