Kaffe-fi

[Burning777]

Jeg er blevet rigtigt glad for min lille stempelkande. Den bliver brugt flittigt selvom jeg faktisk tror, at jeg drikker mindre kaffe efter vi fik stempelkande. Hellere en god kop fra nymalede bønner end mange dårlige kopper.

Min favorit bønne indtil videre er:
http://www.rigtigkaffe.dk/kaffepakker-3 ... o-3kg.html

[wildstyle]

Jeg har fået anskaffet mig denne klassiker... Fin maskine når der skal laves større portioner kaffe, eller der ikke er tid til pour-over eller AeroPress.

[LarsHP]

Jeg må vel melde mig under fanerne som kaffenørd - uden dog at have samme grad af ekspertise eller high end udstyr som MKjeldsen. Den der La Spatiale er vel noget i retningen af en Stax SR-009 for hjemmebaristaer.

Min espresso-vej startede med en Bialetti mokkakande med ventil (som sørger for et højere tryk i kedlen før vandet begynder at blive presset igennem kaffen). Den skulle efter sigende være bedre end de billigste espressomaskiner. Kværnen blev en Bodum Antigua, som både tog sig af espresso og groftkværnet til stempelkande kaffe. Mælken skummede vi med Bodums glaskande med stempel. Den er klart bedre end Bialettis tilsvarende modeller, da stemplet tillader mælk og skum at blande sig mens man stempler, hvilket gør, at vi har fået mikroskum til discountpris. Min kæreste bruger fortsat denne mælkeskumningsmetode. Hvis man ikke har en espressomaskine med masser af tryk, kan jeg varmt anbefale at opøve sig i at stemple mælkeskummet.

Næste skridt blev at min far opgraderede sin maskine, og jeg dermed arvede hans La Pavoni (manuel med trykmåler). Espressokvaliteten og styrken steg betragteligt og vi drak mange gode cafe latte'r med den. En ulempe med den arvede maskine var, at hjulet til dampen gik meget stramt, så det blev aldrig aktuelt at skumme mælk med den. Jeg synes dog der manglede kaffesmag selvom jeg brugte dobbeltskud. En del af forklaringen er mælkemængden: 2,5 dl pr. kop. Med kaffe, mælk og skum ender vi på et volumen på lidt over 4 dl.

Så skete der det UHELDIGE, at jeg fik en kop espresso på den lokale "Kaffebønna" her i Tromsø. Det var en skelsættende oplevelse. Jeg kunne ikke længere leve med det udstyr, vi havde hjemme. Det espressoskud jeg fik den gang har kostet mig tusindvis af kroner efterfølgende, og jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at opleve noget tilsvarende - i hvert fald ikke hjemne. Det særlige med det espressoskud var en helt fantastisk krop og fyldighed. Det var en decideret tyktflydende espresso, som om alt i koppen havde crema-konsistens - og masser af smag. "Taste no evil" får jeg lyst til at sige med reference til JH Audio's slogan.

Første skridt var indkøb af en (brugt) Mazzer Mini Electronic kværn og nye Super Jolly knive (som passer til Mini'en). Espressoen blev bedre, men ikke så stor forskel som forventet ud fra hvad eksperterne siger om kværnens betydning for espresso. Da det ikke var tilstrækkeligt, var næste skridt en ny og forhåbentlig bedre espressomaskine, der ikke måtte være alt for dyr.

Research på nettet ledte mig hurtigt frem til Rancilio Silva, der virkelig er value for money. Gode materialer og komponenter. Jeg havde egentlig bestemt mig for den, men så læste jeg en skæbnesvanger omtale af den: Den er en rigtig god begyndermaskine, som kan lave tilsvarende god espresso, HVIS alt gøres pinligt nøjagtigt og korrekt hver gang. Dermed bliver maskinen en streng læremester for den stakkels begynder (mine ord). Konklusionen i omtalen var, at på den ene side er Silva en begyndermaskine i forhold til pris osv., på den anden side er den vanskelig at få perfekt espresso på for en begynder. Med andre ord sætter man sig lidt mellem to stole med Silva. En anden vigtig ting for mig er, at Silva er en single-boiler maskine, som altså skal skifte temperatur efter om man laver kaffe eller skummer mælk. Har man først skummet mælk, må man vente en god stund før temperaturen er faldet til kaffebrygningsniveauet.

Fornyet research endte med køb af en Nuova Simonelli Oscar med modifikation udført hos forhandleren, så vi slipper for at huske at holde dampdysen åben under opvarmning og lukke, når dampen begynder at fise ud. Allerede det første testskud var klart bedre end det bedste, jeg nogensinde har fået ud af La Pavoni'en, som jeg virkelig har arbejdet med og justeret på til den store guldmedalje.

Efterhånden har jeg også lært mig at skumme mælk med Oscar (som har fået en WBC dampdyse på). Jeg kan lave mikroskum, men har ikke taget skridtet videre og lært mig at lave "latte art". MKjeldsen's billeder her i tråden har inspireret mig tilstrækkeligt til at jeg nu har bestemt mig for at lære mig det.

Mht. kaffebønner, så bruger vi Malabar Espresso fra Solberg & Hansen. Det er en indisk(!) og monsuneret(!) espressoristet kaffe. En overgang ristede jeg bønner selv og syntes det var bedre, men så justerede S&H på brændeprofilen eller fik ny lot, og så forsvandt grunden til at riste selv. Jeg er dog mere end åben for at riste selv igen, når jeg nu har (discount) udstyret til det: en popkorn maskine modificeret med elektronisk termometer, så jeg kan følge temperaturudviklingen i bønnerne.

Sort kaffe bliver lavet med stempelkande, men det drikker vi kun når vi har flere gæster eller til is eller flødeskumskager.

[MKjeldsen]

Jeg må vel melde mig under fanerne som kaffenørd - uden dog at have samme grad af ekspertise eller high end udstyr som MKjeldsen. Den der La Spatiale er vel noget i retningen af en Stax SR-009 for hjemmebaristaer.

Min espresso-vej startede med en Bialetti mokkakande med ventil (som sørger for et højere tryk i kedlen før vandet begynder at blive presset igennem kaffen). Den skulle efter sigende være bedre end de billigste espressomaskiner. Kværnen blev en Bodum Antigua, som både tog sig af espresso og groftkværnet til stempelkande kaffe. Mælken skummede vi med Bodums glaskande med stempel. Den er klart bedre end Bialettis tilsvarende modeller, da stemplet tillader mælk og skum at blande sig mens man stempler, hvilket gør, at vi har fået mikroskum til discountpris. Min kæreste bruger fortsat denne mælkeskumningsmetode. Hvis man ikke har en espressomaskine med masser af tryk, kan jeg varmt anbefale at opøve sig i at stemple mælkeskummet.

Næste skridt blev at min far opgraderede sin maskine, og jeg dermed arvede hans La Pavoni (manuel med trykmåler). Espressokvaliteten og styrken steg betragteligt og vi drak mange gode cafe latte'r med den. En ulempe med den arvede maskine var, at hjulet til dampen gik meget stramt, så det blev aldrig aktuelt at skumme mælk med den. Jeg synes dog der manglede kaffesmag selvom jeg brugte dobbeltskud. En del af forklaringen er mælkemængden: 2,5 dl pr. kop. Med kaffe, mælk og skum ender vi på et volumen på lidt over 4 dl.

Så skete der det UHELDIGE, at jeg fik en kop espresso på den lokale "Kaffebønna" her i Tromsø. Det var en skelsættende oplevelse. Jeg kunne ikke længere leve med det udstyr, vi havde hjemme. Det espressoskud jeg fik den gang har kostet mig tusindvis af kroner efterfølgende, og jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at opleve noget tilsvarende - i hvert fald ikke hjemne. Det særlige med det espressoskud var en helt fantastisk krop og fyldighed. Det var en decideret tyktflydende espresso, som om alt i koppen havde crema-konsistens - og masser af smag. "Taste no evil" får jeg lyst til at sige med reference til JH Audio's slogan.

Første skridt var indkøb af en (brugt) Mazzer Mini Electronic kværn og nye Super Jolly knive (som passer til Mini'en). Espressoen blev bedre, men ikke så stor forskel som forventet ud fra hvad eksperterne siger om kværnens betydning for espresso. Da det ikke var tilstrækkeligt, var næste skridt en ny og forhåbentlig bedre espressomaskine, der ikke måtte være alt for dyr.

Research på nettet ledte mig hurtigt frem til Rancilio Silva, der virkelig er value for money. Gode materialer og komponenter. Jeg havde egentlig bestemt mig for den, men så læste jeg en skæbnesvanger omtale af den: Den er en rigtig god begyndermaskine, som kan lave tilsvarende god espresso, HVIS alt gøres pinligt nøjagtigt og korrekt hver gang. Dermed bliver maskinen en streng læremester for den stakkels begynder (mine ord). Konklusionen i omtalen var, at på den ene side er Silva en begyndermaskine i forhold til pris osv., på den anden side er den vanskelig at få perfekt espresso på for en begynder. Med andre ord sætter man sig lidt mellem to stole med Silva. En anden vigtig ting for mig er, at Silva er en single-boiler maskine, som altså skal skifte temperatur efter om man laver kaffe eller skummer mælk. Har man først skummet mælk, må man vente en god stund før temperaturen er faldet til kaffebrygningsniveauet.

Fornyet research endte med køb af en Nuova Simonelli Oscar med modifikation udført hos forhandleren, så vi slipper for at huske at holde dampdysen åben under opvarmning og lukke, når dampen begynder at fise ud. Allerede det første testskud var klart bedre end det bedste, jeg nogensinde har fået ud af La Pavoni'en, som jeg virkelig har arbejdet med og justeret på til den store guldmedalje.

Efterhånden har jeg også lært mig at skumme mælk med Oscar (som har fået en WBC dampdyse på). Jeg kan lave mikroskum, men har ikke taget skridtet videre og lært mig at lave "latte art". MKjeldsen's billeder her i tråden har inspireret mig tilstrækkeligt til at jeg nu har bestemt mig for at lære mig det.

Mht. kaffebønner, så bruger vi Malabar Espresso fra Solberg & Hansen. Det er en indisk(!) og monsuneret(!) espressoristet kaffe. En overgang ristede jeg bønner selv og syntes det var bedre, men så justerede S&H på brændeprofilen eller fik ny lot, og så forsvandt grunden til at riste selv. Jeg er dog mere end åben for at riste selv igen, når jeg nu har (discount) udstyret til det: en popkorn maskine modificeret med elektronisk termometer, så jeg kan følge temperaturudviklingen i bønnerne.

Sort kaffe bliver lavet med stempelkande, men det drikker vi kun når vi har flere gæster eller til is eller flødeskumskager.

Lad os bringe liv i kaffe fi igen [GRINNING FACE WITH SMILING EYES] Oscar er en fin maskine og Solberg Hansen er top notch! Nu er det noget tid siden du postede, men hvordan går det med den?

Det står stille på hoved fi fronten for mig men der er sket en del på kaffe fronten som jeg skal berette om én af dagene

Sent from my ONEPLUS A3003 using Tapatalk

[LarsHP]

Jeg er læser gerne en opdatering!

For min egen del har jeg nu fået en lidt større tamper (58,5mm), som bedre fylder espressofiltrenes diameter ud. Dermed bliver ekstraktionen jævnere.

[MKjeldsen]

Jeg er læser gerne en opdatering!

For min egen del har jeg nu fået en lidt større tamper (58,5mm), som bedre fylder espressofiltrenes diameter ud. Dermed bliver ekstraktionen jævnere.

Lyder godt! Har den en flad base? Endu mere jævn ekstraktion.

Fra min side har jeg opgraderet til:
Kværn: En Mazzer Major (arduino moddet med grind timer)
Espresso maskine: La Marzocco Linea Mini, indstillet til 6 bar nu (Læs evt. lidt om low pressure. feks. af Michael Cameron: https://strivefortone.com/2016/05/18/th ... re-rehash/ og https://strivefortone.com/2016/03/27/th ... sure-lark/ )
Vand: Jeg designer nu mit eget vand. Har købt en destillator, mineraler fra eBay og en Laboratorie vægt. Det startede med bogen Water For Coffee af Maxwell (GB Barista champ) og Chris som er random kemiker)

Skal nok poste lidt billeder og uddybe lidt på et tidspunkt :)

[LarsHP]

Flad base, ja.

Mht. vand har vi en vandioniseringsmaskine, som al vand har været igennem før det kommer i tanken og dermed boileren. Om det så er en god ide, ved jeg ikke, men det er sådan båden sejler...

[MKjeldsen]

Flad base, ja.

Mht. vand har vi en vandioniseringsmaskine, som al vand har været igennem før det kommer i tanken og dermed boileren. Om det så er en god ide, ved jeg ikke, men det er sådan båden sejler...

Hvad hedder maskinen? Ved du hvad den helt præcist gør? De ioniseringsmaskiner jeg har stiftet bekendtskab med er små, husholdnings modeller som laver vand designet til velvære og som kan justere pH værdien på vandet, bl.a. (Noget med basisk livstil og antioxidanter. Modeller som Kangen, Chanson, osv).

[LarsHP]

Det er en Vollara Living Water, samme type som Kangen, men billigere. Der er bl.a. kulfilter (som renser) og så ioniserer og spalter den det basiske og sure vand ud i hver sin slange. Vi bruger laveste pH-indstilling til kaffemaskinen, som er 8,5, men jeg tror den reelle pH er lidt lavere (ca. 8). Ifølge kemiproffessorer og min egen far, der er kemiingeniør, så kan det ikke lade sig gøre at ionisere vand, da vandet øjeblikkeligt vil neutralisere sig. Faktum er, at der kommer surt og basisk vand ud af den alligevel, så nogen har tydeligvis fundet ud af en måde at spalte det på, så vandet ikke når at neutraliserer sig før det deles ud i slangerne.

[MKjeldsen]

Det er en Vollara Living Water, samme type som Kangen, men billigere. Der er bl.a. kulfilter (som renser) og så ioniserer og spalter den det basiske og sure vand ud i hver sin slange. Vi bruger laveste pH-indstilling til kaffemaskinen, som er 8,5, men jeg tror den reelle pH er lidt lavere (ca. 8). Ifølge kemiproffessorer og min egen far, der er kemiingeniør, så kan det ikke lade sig gøre at ionisere vand, da vandet øjeblikkeligt vil neutralisere sig. Faktum er, at der kommer surt og basisk vand ud af den alligevel, så nogen har tydeligvis fundet ud af en måde at spalte det på, så vandet ikke når at neutraliserer sig før det deles ud i slangerne.

Okay, tak for info :) Jeg har gået tænkt på hvordan den slags maskiner fungerer - Min svigermor har en Kangen. Jeg har testet hendes vand med syre titrering men nu kan jeg ikke huske hvad jeg kom frem til. Men generelt kan man sige at koncentrationen af divalente cationer (Ca++ og Mg++ som de betydningsfulde) i en opløsning er direkte proportionel med ekstraktions-evnen. Langt de fleste steder i danmark har vi et ugunstigt forhold imellem den generelle hårdhed (Ca,Mg) og den midlertidige hårdhed (bikarbonat) - Ofte er indholdet alt for højt af begge. Bikarbonat er vands naturlige evne til at håndtere pH svingninger og et for højt niveau omdanner de svage syrer i kaffen til basisk-konjugerede og man får en maskerende, kridtet smag i kaffen.

Der findes anlæg (og filtereringskander som feks BWT) der laver ion-udveksling og erstatter Ca for Mg (reducerer risiko for kalk-aflejringer), men kan ikke reducere bikarbonat indholdet (Kan gøres ved at koge vandet eller at tilføje syre og derved opbruge bikarbonat "bufferen", eks med citronsyre). Den eneste måder at få rigtig godt kaffe/te-vand på virker til at være:

1) Bo et sted hvor vandet i forvejen er godt. Hvis indholdet af Ca og bikarbonat er lidt højt, så brug et ion-udvekslings system. Kog vandet. Tilsæt syre. De lav-praktiske ting.
2) Omvendt osmose og automatisk re-mineralisering. Kan købes som et samlet system.
3) Destillator og manuel re-mineralisering med eksempelvis CaCO3, NaHCO3, MgCl, MgSO4, CaCl2, NaCl - Det er det jeg gør p.t.

[LarsHP]

Skal jeg forstå det du skriver som, at det bedste er at vandet er lidt surt, snarere end basisk? I så fald skulle jeg måske prøve at køre med surt vand i stedet... ?

Jeg bor lidt udenfor Tromsø (Nordnorge), og vandet her er ikke så tosset.

[MKjeldsen]

Ikke helt. Ph værdien er som den er. Hvis vandet er for surt kan det skade din kedel i espressomaskinen over tid. Det afgørende er mængden af bikarbonat og mængden af mineraler. Mg, ca, na, so4, cl.

Hvis du er interesseret kan du sende mig nogle samples. SÃ¥ skal jeg teste dem for dig.

Sent from my ONEPLUS A3003 using Tapatalk

[MKjeldsen]

Med det sagt, så skal du da helt sikkert prøve at skiftet vandet ud hvis det er nemt [GRINNING FACE WITH SMILING EYES]

Sent from my ONEPLUS A3003 using Tapatalk

[LarsHP]

Min far (som er endnu mere kaffe-nørd end mig) ringede til sin "kaffe-pusher" og klagede over et eller andet problem (som han kunne se i ekstraktionen). Til det spurgte eksperten: "Smager kaffen godt?" Min far svarer så "ja". "Hvad er så problemet?", var svaret. Sidenhen har min far drukket sin cafe latte med stor fornøjelse... Jeg synes det er et god holdning at stræbe efter - særlig når jeg sidder og analyserer crema og (især) skum. At nyde cafe latte'n er det vigtigste.

[MKjeldsen]

Nydelse kan måske både være at smage, og samtidig jage noget der er endnu bedre. Det kendetegner nok alle på det her forum, vil jeg gætte på, om det så er hoved-fi, eller hvad det måtte være. Der sker også hele tiden noget i kaffe-verdenen. Nye teknikker, nyt udstyr, nye processeringsmetoder, osv. Det er da fint at være tilfreds; Så er man jo et godt sted :) Jeg var også tilfreds engang, men så blev jeg klogere, og så blev jeg endu mere tilfreds. Man må presse på for at finde ud af om det ikke kan blive lidt bedre - Derfor synes jeg også det lyder som om at din fars kaffe-pusher slap meget let uden om.

[Kena]

Hej kaffenørder. Jeg overvejer en elektrisk kaffemølle efter at have klaret mig med en hånddreven model i mere end 20 år. I Føtex kan man få en Bodum sat ned fra 1200kr til 600kr, men jeg kan se at mange roser Wilfa wscg-2 til lidt mindre. Synes Bodum modellen er lidt pænere, men er Wilfa en bedre model?

[Bender]

Jeg har ikke erfaring med Wilfa, men jeg har se men ikk røre ofte i butikkerne og synes den føles meget billig,
Men det er jo facit at selve kværnet måske er rigtig god, mener Kjeldsen er fan af den!
Jeg bruger Baratza Preciso og det virker bare, omvendt har min bror Baratza encore som er mere simple,
Havde jeg prøvet dem alle før køb havde jeg klart valgt Encore, men det jo en smagssag ;)

[Kena]

Jeg har ikke erfaring med Wilfa, men jeg har se men ikk røre ofte i butikkerne og synes den føles meget billig,
Men det er jo facit at selve kværnet måske er rigtig god, mener Kjeldsen er fan af den!
Jeg bruger Baratza Preciso og det virker bare, omvendt har min bror Baratza encore som er mere simple,
Havde jeg prøvet dem alle før køb havde jeg klart valgt Encore, men det jo en smagssag ;)

Tak for svar. Den ser rigtig lækker ud, men det begynder at løbe op. Det startede med at jeg i går købte en Bodum Pebo kaffebrygger til 500kr. Hvis man kan lide grej, er den bare helt suveræn. Nåja, den laver også god kaffe. Bønnerne skal males lidt grovere end filterkaffe, så det er en smule mere besværligt end jeg er vant til med min gamle Zassenhaus kaffemølle.

[Bender]

Jeg tror ikke du kommer til at fortryde en Baratza Encore, den har kun 1 indstilning til grov eller fin malet, det eneste der adskiller den fra min Baratza Precsio er at min har 2 indstilninger, hvilket ikke er nødvendigt og den er lidt mere robust bygget!
Jeg har haft en Hario Skeleton som havde pimpet leje og tog alt alt for lang til at kværne og det var alt for stor varition og min kammerat som nørder mere end jeg gør, havde også en zassenhaus, men blev også træt af arbejdet og købt en Baratza Forte.

Den Wilfa WSCG2 tror ikk du kan gå galt med, slet ikke til en sum af 469,- :)
Iøvrigt ser den rigtig fin ud den Bodum Pebo, mange baristaer sværger til kolbekaffe, men jeg har allerede smadret en Chemex, så jeg tror jeg holder koldkaffe og V60 :)

[telum]

@Kena

Jeg har bodum-kværnen og er OK tilfreds, men har intet at sammenligne med. Den er ikke god at opbevare bønnerne i, da den ikke er lufttæt. For mit utrænede øje kværner den ret jævnt og den er nem at indstille helt som man selv vil, da der ikke er nogle "hak" den skal stå i.