Kode-fi



Kode-fi

Indlægaf Steffench » 24. maj 2017, 23:34

Har en teori om at mange hovedtelefon "nørder" også er kode folk, har jeg ret ?
Hvilke teknologier bruger i ? Er det jeres arbejde? Hvorfor er kode folk også hovedtelefon nørder (hvis min teori holder stik) ?
Personligt arbejder jeg inden for webshop udvikling i Magento hvor der bla benyttes alt fra XML til Jquery til obskure perl scripts musik10.

Arbejder du bedst med eller uden dine elskede hovedtelefoner?
Steffench

 
Indlæg: 108
Tilmeldt: 2. mar 2017, 12:46
Geografisk sted: Aalborg, Nordjylland

Re: Kode-fi

Indlægaf Mataugust » 25. maj 2017, 13:54

Jeg leger med php og javascript, men kun til husbehov. Javascript skal være sådan at jeg kan kopiere en kode og så indsætte mine egne værdier
Men kan desværre ikke koncentrere mig om kodning hvis jeg bruger hovedtelefoner samtidig.
NAD M50 --> Denafrips Ares --> Harman Kardon HK675 --> Robinettebokx --> AKG K701/Grado GS100
Thorens TD320 -->Trichord Dino -->
Mataugust

Brugeravatar
 
Indlæg: 2782
Tilmeldt: 25. sep 2011, 22:37
Geografisk sted: Slagelse

Re: Kode-fi

Indlægaf Kolind » 25. maj 2017, 23:50

Det kommer sig nok af mange timer foran computeren med musikken på.. Og som lidt af en nørd, er man vel oftest lidt grej-fikseret. Jeg startede med et sæt hæderlige phillips til 200 bobs og så eksalerede det bare langsomt derfra til ja... meget grej..

Jeg koder x++ (Microsoft Dynamics Ax kodesprog)

Jeg har tidligere arbejdet meget med musikken på, men på det seneste har det ikke fungeret helt så godt for mig. Tidligere var det også for at lukke støjen fra andre ude, men pt. sidder jeg rimeligt fredeligt, så måske er det lidt af forklaringen. I min gymnasietid kunne jeg dårligt nok fokusere ved en computer uden musik i ørene.

Kontor setup: O2 amp/dac -> Audio technica M70x / Beyerdynamic T5p
Grej
- Indsæt i dine tanker her en sej sætning efter eget valg..
Kolind

Brugeravatar
 
Indlæg: 1654
Tilmeldt: 1. apr 2011, 13:02
Geografisk sted: Holbæk

Re: Kode-fi

Indlægaf Psymon » 26. maj 2017, 08:29

Roder med SQL, VBA, JS og lidt HTML på jobbet. Ikke på noget højt plan, da det reelt ikke er mit job at skrive kode, men modificere en del, da det tit er hurtigere end at få en af koderne til det :-)
Jeg har næsten altid earbuds i når jeg roder med kode, det fungere bare bedre på den måde.

Sent from my EVA-L09 using Tapatalk
Psymon

 
Indlæg: 786
Tilmeldt: 18. nov 2012, 13:11
Geografisk sted: Brønshøj

Re: Kode-fi

Indlægaf Peter Jensen » 26. maj 2017, 10:51

Jeg arbejder mest med kode professionelt hvor jeg skriver software til processering af 3D skanner data. Vi sælger primært til dental industrien, men skannere til at lave CIEM´s eller høreværn er også en del af vores produkter. Google f.eks. 3Shape TRIOS for at se en video af den SW jeg skriver. Det sker dog også at jeg hyggekoder lidt hjemme når jeg får tid. Så er det mest computer grafik jeg leger med...

Jeg bruger primært Visual Studio 2017, som jeg har sat op i Dark style da det er rarere for øjnene. Derudover bruger vi Perforce og Git til koderevision, samt Teamcity, Bugzilla, Resharper, Jira og forks. andre tools.

Jeg skriver primært C# kode, men når vi f.eks. skal bruge grafikkortet til beregninger eller visualisering af vores data bruger vi også GPU sproget hlsl. Jeg har tidligere lavet en del C++, men det gør jeg ikke så meget længere.

Af kode-fi relaterede ting syntes jeg vi har et lækkert setup på Teamcity, hvor jeg til en hver tid kan gå ind på en given changelist og bede serveren bygge den for mig. Det er fedt hvis man lige vil checke hvordan noget var i en tidligere version, eller når testere arbejder med at finde fejl i nyere versioner som måske ikke var der før. Fordelen er at jeg ikke selv skal synche koden til en gammel version og have besværet med at få alle dependencies til at matche den gamle kode - den bygger det bare for mig...
I småtingsafdelingen, men noget jeg bruger hele tiden hver dag, så er Visual Studio´s Navigate To (Ctrl + komma) et fantastisk godt værktøj til at navigere rundt i store kodebaser. Jeg har erfaring med en del andre IDE´er, men har altid syntes at Visual Studio er dem alle langt overlegne... Måske bare vane, men syntes sq det kan noget...
Lækre implementationer af MVVM patternet til C# og WPF applikationer kan også være ret kode-fi lækre (når man kommer fra en WinForms eller C++/MFC verden)...

Jeg tror som Kolind at der er en god sammenhæng med at bruge computeren meget og interesse i lækker lyd. Mine kollegaers udstyr inkludere HD800S, HD800, en del med CIEM´s, Fidelio X2, B&W P7 og andet lækkert udstyr. Dog er de fleste af dem med det dyre udstyr ikke kodere, men arbejder med test, projektledelse eller andet...

Jeg tror jeg køre ca. 50/50 med/uden musik. Før jeg blev rigtig audiofil hørte jeg ikke musik helt så meget, det er gået lidt op derefter. Dog bruger jeg også nogle gange musikken til at lukke af når der er for meget støj på kontoret. Af samme årsag startede jeg ud med at bruge CIEM´s en del, men jeg er nu skiftet til lukkede høretelefoner da jeg har en del interaktion med kollegaer, og det er simpelthen for besværligt at skrue de CIEM´s ind og ud af ørene hele tiden :).

Mit kontor setup: Tidal Hifi -> Aune X1s -> Min Open Alpha eller Beyerdynamic T5p 2nd. (Sjældent: CIEM).
Peter Jensen

 
Indlæg: 894
Tilmeldt: 23. maj 2016, 12:31
Geografisk sted: København

Re: Kode-fi

Indlægaf telum » 29. maj 2017, 10:59

Fedt emne :-)

Jeg koder professionelt i SAP ERP og det's eget sprog ABAP. Derfor er det også typisk SAP's egne værktøjer jeg bruger, selvom jeg vist snart skal have gang i Eclipse som nu er fuldt integreret som IDE (jeg er dog så vant til SAP's eget SE80, at det bliver svært at komme væk :-) Dobbeltklik er vist det samme som VS "Navigate to" og er second-nature i SE80 hvorfra man kan komme til et hvilket som helst objekt stort set).

Som SAP udvikler er mindst 50% af kompetencerne at kende de moduler man arbejder i, forretningsgange og den slags. Da det er en kæmpe kasse af standard-kode fra SAP er det også vigtigt, at kunne navigere rundt i den suppe og finde ud af hvor og hvordan tingene sker.

Rent teknisk har SAP en række forskellige værktøjer til udvikling indenfor snitflader, web, GUI, workflow osv. osv. Værktøjerne er meget stærke da de er udviklet kun til deres specifikke formål i SAP, men de kan samtidigt være ret svære at danse med.

Jeg arbejder i et storrumskontor og bruger typisk hovedtelefoner til at afskære mig lidt fra omverdenen. Jeg tror også det gør, at jeg bliver afbrudt lidt sjældnere, selvom det nok er den største udfordring ift. at have alle sine kolleger lige omkring sig - det er selvfølgelig en balancegang, for man vil jo også gerne selv kunne stille et spørgsmål i ny og næ :-)

Jeg har det lidt som Peter, at jeg desværre ikke bruger mine CIEM's så meget, da jeg får mange henvendelser.
telum

Brugeravatar
Ridder af Hoved-fi
 
Indlæg: 1739
Tilmeldt: 12. apr 2011, 12:32
Geografisk sted: Dronninglund

Re: Kode-fi

Indlægaf Ostebaronen » 29. maj 2017, 17:39

Hvis det er for at kode Java via Eclipse, så synes jeg IntelliJ er langt overlegent. Især hvis man f.eks. i forvejen kender ReSharper til Visual Studio. Det virker så vidt jeg ved også fint med Python, Kotlin og andre.

For at komme tilbage til topic, så arbejder jeg også med kode. Jeg laver mobil apps til forskellige formål, internt brug til opsætning af udstyr, samt apps til stakeholders i forskellige former. Arbejder hos Brüel & Kjær, hvor vi laver bl.a. laver en løsning vi kalder Sentinel, til overvågning af miljø i form af støj, vibrationer, støv og vejr. Det bliver brugt af mange forskellige typer kunder, bl.a. i bygningsindustrien og mineindustrien.

Arbejder primært på iOS og Android platformene, hvor jeg skriver mine apps i C# ved hjælp af Xamarin, som er et cross-platform værktøj. Apps'ne ender med at være native Apps, så der bliver ikke gået på kompromis. Men ved at skrive C# på begge platforme, betyder at kode genbrug ligepludselig bliver en realitet. Men her bliver MVVM og ligende design patterns også brugt.

Koder også i fritiden, hvor jeg bruger min tid på forskellige open source projekter, bl.a. noget som hedder MvvmCross, som er et cross-platform MVVM framework, som kan køre på Xamarin (Android + iOS) og Windows (UWP + WPF). Vi har mere en 2 millioner downloads og stiger kun i popularitet.

Men, som et par af jer andre her i tråden, så arbejder jeg også på et åbent kontor, så der er en del larm, selvom vi prøver at holde det minimalt. Men der er folk som går igennem kontoret, som skal til møder og alle mulige andre ting. Så der er en del som kan distrahere. Så når det er slemt knalder jeg mine JVC FX850 med custom sleves i ørene og hører lidt musik eller smider noget hav brus eller regn på. Det fungerer fint nok til at holde støj ude.
Mmm... Ost...
Ostebaronen

Brugeravatar
Code Poet
 
Indlæg: 2481
Tilmeldt: 17. maj 2011, 10:00
Geografisk sted: Søllerød

Re: Kode-fi

Indlægaf Boegebjerg » 30. maj 2017, 07:55

Studerer datalogi i Odense. Derudover arebdjer jeg som webprogrammør. Vi bruger Play Framework hvor vi har backend skrevet i Scala. Til front end bruger vi også Scala vha af ScalaJS. Det virker overraskende godt. Hovedtelefoner er en fantastisk hobby for programmører, da man kan nyde sin hobby imens man arbejder. Så snart jeg sidder ved en computer, så skal jeg lytte til musik -- det bliver til en del timer.

Programmerer også diverse hobbyprojekter i fritiden. Har blandt andet lavet et værktøj, som kan trække grafer fra Innerfidelity og sammenligne på forskellige punkter.
Billede



......IntelliJ >>>>>>> Eclipse
Boegebjerg

Brugeravatar
 
Indlæg: 170
Tilmeldt: 5. jul 2015, 08:35
Geografisk sted: Odense


Tilbage til Andet-fi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 8 gæster

cron