af Peter Jensen » 6. jul 2017, 08:53
Øv, det lyder surt...
Helt lavpraktisk: Har du prøvet at rense kanalerne med det værktøj der følger med, eller på anden måde sikret at det ikke blot skyldes at lydudgangen er stoppet med ørevoks? Hvis det ikke kan være det, så har jeg et par andre spg:
Har du prøvet at rode med balance for at se om de lyder rigtigt hvis du sætter siderne til at spille lige højt?
Har du adgang til et multimeter? I så fald kunne det være interessant at måle modstanden over hhv. L og R (bare mål på jack stikket). Værdierne skal være ens og svare ca. til den impedans der er opgivet for høretelefonen = ca. 25 Ohm så vidt jeg kan læse mig til. Hvis den lave side har en anden modstand så kunne det enten være en enhed som var stoppet med at virke, eller også kunne det muligvis være modstanden i det indbyggede delefilter som på en eller anden mærkelig måde var gået i stykker og havde fået en højere værdi (aner ikke engang om det er muligt, det kan en der er bedre til elektronik end mig nok svare på) :).
Det mest sandsynlige er nok desværre at der er en enhed der er gået i stykker eller fået en løs forbindelse i den ene side. I begge tilfælde kan jeg ikke se at man kan løse problemet uden at åbne skallen. Det burde dog være muligt at få faceplaten af uden at ødelægge skallen, men der er self. altid en risiko.