Hififreak skrev:Jeg har kigget lidt på en CORDA CLASSIC-ff, men der er meget lidt information omkring den og jeg kender ingen der ejer den, så ingen mulighed for at teste den. Jeg må nok sige at jeg hælder mere til den meget kliniske lyd end jeg gør den mere varme "normale" hifi lyd.
Det skal helst også være noget der er til at skaffe inden for EU fra en god forhandler.
Hvis du stod og var mig hvad ville du købe? Mærket er lige meget.
Jeg har haft en Corda Classic (ej -ff versionen), som jeg brugte i et par ĂĄr sammen med mine Sennheiser HD700.
Det er en fantastisk hovedtelefonforstærker, som jeg kun kan anbefale på det varmeste, og Jan Meier, ham der har lavet den, er alletiders flinke fyr (har haft lidt korrespondance med ham via e-mail).
Man kan justere volumen i meget små trin, hvilket er skønt, og det er nemt takket være den store volumenknap.
Har man først prøvet at sidde og fedte med et lydkort/en forstærker med en lidt (for) lille volumenknap, så lærer man virkelig at sætte pris på Corda'ens volumenknap :)
Derudover har den Meier's Crossfeed-funktion, som man kan slå til rent hardwaremæssigt med et switch, og det lyder og fungerer skidegodt.
Det savner jeg, selv om der findes softwarevarianter, f.eks. en til foobar2000.
Men det er bare rart at have hardwaremæssigt på hovedtelefonforstærkeren, også så man kan bruge det til alverdens kilder og ikke kun lige foobar2000/Jriver og hvad der ellers har Crossfeed softwaremæssigt.
Læg dertil byggekvaliteten - han lægger billeder ud på sin hjemmeside af Corda'en "uden låg på", så man kan se komponenterne, og lister også, hvilke komponenter det er.
Jeg er ikke inde i det med komponenter overhovedet, men at producenten gør ovenstående fortæller mig i det mindste, at han ikke har problemer ved at stå ved sit design og komponentvalg. Det burde alle producenter af elektronik gøre.
Når du så samtidig skriver, at du er mere til "klinisk" lyd end "varm" lyd, så kan jeg kun sige, at Corda formentlig vil være et kanonvalg for dig.
Klinisk opfatter jeg selv som et negativt ladet ord, dvs. som noget der lyder koldt, kedeligt, digitalt og hvad man ellers kan sige, men dette er bestemt ikke tilfældet mht. Corda Classic.
Den spiller engagerende, men har blot en super klar lyd.
Den lyder tæskegodt!
Jeg solgte den af én eneste grund, nemlig at jeg på samme tidspunkt faldt over topmodellen fra Graham Slee, og den passer bedre rent synergimæssigt med mine HD700.
HD700 lyder "bright" (hvad siger man på dansk?), og har brug for en hovedtlf.forstærker, som tilfører lidt varme, uden nødvendigvis at være decideret farvende, og det gør Graham Slee'en lige præcis. Corda Classic tilfører ingen varme derimod. Så derfor solgte jeg den videre.
Men altså, køb en Corda Classic - det tror jeg ikke, du kommer til at fortryde.
Men vær opmærksom på, om det skal være en -ff eller ej - Meier skrev i en mail til mig....nej, den graver jeg lige frem og cut/paster, så du selv kan læse det.
Han beskrev nemlig forskellen.