Jeg sad og kom til at tænke:
Jeg har siddet med et par AudioTechnica M50x på en Aune X1 og tænkt "Det her - det spiller sgu egentlig ret godt" - og har så siden set en anmeldelse af hovedtelefoner der koster både 10 og 20.000 kr, som bliver rost til skyerne.
Jeg ved godt at god lyd er subjektivt og at det opleves individuelt, men hvor god kan lyd blive? Hvis man går fra at bruge et par hovedtelefoner til 1.000 kr på en 1.000 kr's forstærker til f.eks et par Stax SR-L300 med tilhørende forstærker, som jeg har set en anmeldelse af, hvilket "aspekt" af lytteoplevelsen forbedres da?
Er det de små detaljer? Eller forbedres lyden i en sådan grad, at man er nødt til at have prøvet lignende highend setups for at kunne forstå, hvor vidt "spektret" af god lyd spænder?
Jeg håber at jeg har gjort mig forståelig, og at der måske sidder en af jer derude, som har et virkeligt highend setup, som kan prøve at forklare sit svar på mit spørgsmål.
God aften