Nu er mine M1060 modtaget og sat til. Jeg sammenligner med HiFiMAN HE-400, da det er den eneste anden planar hovedtelefon jeg har lyttet til i længere tid.
Indtryk: I mine ører lyder de (om muligt) bedre end HE-400 - de lyder lysere, og er lidt mere aggressive. I må lige finde jer i, at nogle af ordene jeg bruger til at beskrive lyden, er på engelsk - nogle gange finder jeg dem svære at oversætte. Bassen lyder til at have en my længere decay end HE-400. Om det er den korrekte term er jeg ikke sikker på, men den lader til at have en lidt bredere tilstedeværelse end på HE-400. Jeg finder seperationen bedre end på HE-400. Klavernoter lyder
"edgy"/ lidt for lyse til at blive behagelige pĂĄ M1060. Jeg fornemmer flere forskellige toner (lag?) i musikken med M1060 end med HE-400
Mere kan jeg ikke skrive ud fra den korte lyttetid, men indtil videre er M1060 for mig vinderen af de 2.
...Så er det bare at håbe på, at de ikke flækker...
EDIT: I fĂĄr ogsĂĄ lige et par ord med pĂĄ vejen angĂĄende mine indtryk af byggekvaliteten.
Da jeg pakkede dem ud, lagde jeg dem hurtigt fra mig, for lige at samle kablet op. Da jeg skulle samle hovedtelefonerne op igen, havde de nærmest "slået knude" på sig selv - det metalliske skelet er så tyndt, at hovedtelefonerne vrider sig under sin egen vægt, og da kopperne er yderst fleksible i mange retninger, vendte de også på en måde, så det tog mig lidt tid at rette mine hovedtelefoner ud.
Kopperne ser ud til at være flot forarbejdet, om end de som beskrevet ovenfor har tendens til at flække. Kablet lader til at være af en fin flettet kvalitet, og er ikke så umanérligt langt, at det er i vejen alle steder.