Hov jeg missede lige din tidligere besked.
Du får da købt lidt musik ind, hvilket kun er godt i min bog. Siden jeg var 13 (avisrute) har jeg kontinuerligt købt ny musik, hver gang jeg fik løn. Lønningsdag er ensbetydende med nye plader...sådan er det bare!
Håber du kan lide Agusa og Hooffoot. Jeg er temmelig tosset med begge. Det de gør er også noget som Skandinavien er uovertrufne til lige pt: produktion. Langt størstedelen af bands der giver sig i kast med oder til fortiden - det være sig syrerock, prog rock, funk etc etc - så bliver det næsten altid serveret på den der moderne laboratorie facon, hvor al form for live intensitet forsvinder og erstattes med præcision, perfektion og desværre monotoni. Specielt det sidste går igen og igen ved trommerne. Det er så sjældent man hører organisk lydende trommer. Skandinaverne har dog fattet vigtigheden ved at bibeholde varmen og 'nuet' i produktionen, hvilket klæder den slags musik helt eminent. Det der med at opdatere gammel musik via topmoderne studieproduktion er direkte fjollet og svarer sgu lidt til at proppe en blomstret nederdel på en lørdags kylling.
Jeg er både til lyrik og det instrumentale. Dylan ramte mig hårdt for en 15 år siden og har ikke rigtig forladt mig siden. Jeg er ikke monsterfan, men der er en 3-4 plader af hans der virkelig tænder min lyriske grill.
Fløjte? Prog rock? Hvad med lidt norsk Tusmørke? Relativt nyt band med en fremgangsmetode der afspejler både Agusa og Hooffoots kærlighed for den gamle skole. De udgav to skiver sidste år, plus en ny i år der hedder 'Fjernsyn I Farver', og på trods af den kortvarige periode, så lyder ingen af skiverne ens...måske bortset fra vokalen, som er lidt speciel.
Min yndling af deres indtil videre er 'Bydyra' fra 2017, -en plade som minder undertegnede om dansk børnemusik fra 70erne a la Cirkeline, Bennys Badekar og deslige. Naiv, legesyg, fjollet, let jazzet, syret, funky og masser af børnekor. Pladen bevæger sig også bevidst i eventyr og fabeluniverset.
Den anden plade fra 17 hedder 'Hinsides' og lyder mere som et prog rock band af sømænd, der indtager Hong Kong Bar umiddelbart efter et smut på svampetur i Dyrehaven:
https://tusm-rke.bandcamp.comCHIbsen skrev:disko ligegodt...
Fik smidt tenhi, agusa og hooffoot i kurven. Tenhi er sq meget fedt. Agusa forventer jeg mig en del af.
Har siddet og hørt noget af det tidligere sundfør i bilen i dag. De stod faktisk på mit lokale bibliotek.
Er faktisk lidt pjattet med fløjte i prog rock så tænker sd kortet skal blandes med lidt Jehtro.
Og så har jeg det fint med instrumental musik. Må indrømme at jeg ofte misser lyrikken og kun lytter til sangerens stemme som et instrument. Bob Dylan er fuldstændig spildt på mig.
Nu har jeg efterhånden fået sourcet så meget ny musik at jeg kan gå i hi i Juli
Tapatalk